Prøv avisen

Sansninger under sydens sol

At læse H.C. Andersens roman ""Improvisatoren"" er som at tage en stor og frydefuld bid af Italien på en dejlig varm sommerdag. -- Foto: Scanpix.

H.C. Andersens debutroman "Improvisatoren" er en sansemættet læseoplevelse uden sidestykke

Det er med øjne på stilke og sanseapparatet trykket i bund, at man griber H.C. Andersens debutroman "Improvisatoren" og glider ind blandt brave bondefolk og ædle aristokrater, farlige røvere og smukke kvinder, kvidrende fugle og brølende bøfler under sydens sol. Vi skal til Italien, nærmere betegnet storbyen Rom. Her toner romanens hovedperson Antonio frem, og han har en hel del på hjerte. Med Andersen som kunstnerisk tilrettelægger, pennefører og referent griber Antonio tilbage i erindringen og gør klar til at fortælle os om sin gribende livshistorie:

"Ser jeg hen til min tidlige barndom, hvilket virvar da af brogede erindringer, jeg ved ikke selv, hvor jeg skal begynde; betragter jeg hele mit livs drama, ja så ved jeg endnu mindre, hvorledes jeg skal fremsætte det, hvad jeg bør forbigå, som det uvæsentlige, og hvilke punkter der er nok til at gengive det hele billede. Hvad som er interessant for mig, bliver det måske ikke for en fremmed; sandt og naturligt vil jeg fortælle det store eventyr."

Antonios store eventyr begynder under usle kår i et af Roms fattigkvarterer. Pengene i lommen er få, tiggerne på gaden mange, og der skal mere end en almindelig god fantasi til at drømme sig fri af fattigdommen og den sociale armod. Men her er Antonio på hjemmebane, for fantasi er netop hans allerstærkeste side. Takket være sine medfødte anlæg for at digte og improvisere bliver det hurtigt klart, at han er forudbestemt til at blive noget stort i tilværelsen.

Drengen Antonio trasker rundt og registrerer stemninger og tilstande i Roms gader, og så er han parat til at improvisere og digte videre over sine mange oplevelser og indtryk. Det gør han så medrivende og overbevisende, at tilhørerne flokkes om ham. Det gælder også den velhavende og indflydelsesrige familie Borghese, som tager den fattige dreng til sig og indfører ham i borgerskabets takt og tone. Så er vejen banet for Antonio, og Andersen kan sende ham ud på en lang social opstigning i støvlelandet mod syd.

Nu går turen gennem kærlighed, kildevand og et storslået italiensk natursceneri fra Roms nærmeste omegn til Venezia, Milano, Napoli, Sorrento og Capri. Antonio er på dannelsesrejse, går ad italienske stier på vej til sit eget jeg.

Eventyret folder sig ud, kvinder byder sig til, og røvere ligger på lur. Kaktusserne blomstrer, vandfaldene bruser, og fuglene synger.

Hver en kvadratmeter af det solbagte landskab bliver støvsuget for stemninger og indtryk. Hør blot, hvorledes Andersen skildrer Antonios møde med byen Amalfi, der ligger højt oppe på en bjergside:

"Fra bredden højt op af bjergsiden hænger byen med sine hvide huse med de flade østerlandske tage, højere oppe stiger vinhaverne, en ensom pinje løfter sin grønne skærm op i den blå luft, hvorpå bjergryggen, det gamle castel med sin ringmur tjener skyen til leje. Dybe huler i klipperne gik ind under byen, i enkelte skyllede vandet op, andre stod tomme, bådene lå på siden, og en vrimmel af lykkelige børn legede derinde, de fleste kun i en skjorte eller med en lille vest, der udgjorde deres hele påklædning."

Sådan bombarderes Antonio med oplevelser gennem hele romanen, og det modner ham som menneske og kunstner. Han får vristet sig fri af barndommens fattige kår, kravler op ad den sociale rangstige og finder ind til en bæredygtig platform i sit store eventyr. Det sker i kunsten og i kærligheden til den unge, smukke Maria, som han til sidst bliver forenet med i et lykkeligt ægteskab.

Antonio lever således på bedste vis op til rollen som helt i en traditionel dannelsesroman, og Andersen skyder undervejs et væld af fine refleksioner over kunstens væsen og kærlighedens vilkår ind i sin fortælling. Det er imidlertid naturskildringerne, folkelivsberetningerne, lokalkoloritten og miljørealismen, der løfter "Improvisatoren" ud af den traditionsrige romanramme i dansk litteratur og byder læseren på en sansemættet læseoplevelse uden sidestykke. At læse "Improvisatoren" er ganske enkelt som at tage en stor og frydefuld bid af Italien på en varm, varm sommerdag.

H.C. Andersen: Improvisatoren. Tekstudgivelse, efterskrift og noter af Mogens Brøndsted. 329 sider. 200 kr. Borgen.