Langt inde i mig er der en lille pige
En pige som savner så forfærdelig mange ting
Som savner en at elske, en der vil elske mig
Som savner venner, der vil forstå mig
Som vil se gennem mig
Savner en som kender mig
Ordene er hentet fra et af den 19-årige Maries mange digte. Men budskabet kunne lige så godt været taget fra en af hendes utallige tegninger med kvindeskikkelser i forvredne stillinger og med tårer løbende ned ad kinderne. En hel væg i lejligheden i Århus er blevet dækket med digte og tegninger. Men tankerne bag når sjældent videre.
- Selv om der er meget fokus på ensomhed, er det utroligt svært at gå ud og sige »hallo, jeg kunne godt bruge nogle flere at være sammen med«, fortæller Marie, som af samme grund har ønsket kun at optræde i denne artikel med sit fornavn.
- Jeg kender mange mennesker, men jeg er sjældent sammen med dem ud over når jeg er på arbejde eller i skole. Jeg udstråler altid, at jeg har styr på alting. Derfor er det svært for andre at se, at jeg gerne vil have dem tættere på. Jeg er bange for, at de ikke vil mig helt, for det har jeg aldrig været vant til, fortæller Marie.
Hun er en underlig fisk. Siger hun selv. Altså ikke at hun ser sådan ud, for hun ligner mere et stankelben på 185 i højden med briller og lyst hår. Synes hun selv.
Lige som hun altid har følt sig anderledes end sine jævnaldrende. Derfor har Marie altid holdt sig for sig selv og været dygtig i skolen, så ingen lagde mærke til hende. Heller ikke, når hun var ked af problemer derhjemme, som hun egentlig gerne ville dele med nogen.
Det lykkedes til dels. Igennem sin skoletid fik hun én veninde. Men hun flyttede til Tyskland i 7. klasse. I dag går Marie i gymnasiet og bruger næsten al sin fritid på frivilligt arbejde i forskellige organisationer. Det er en måde at komme tæt på andre mennesker på uden at afsløre for meget.
- Jeg ville aldrig selv turde at møde op på væresteder for ensomme. Så vil jeg hellere være frivillig, for der er det ikke mig, det handler om. Det er min måde at skjule min ensomhed på. Jeg har lettere ved at hjælpe andre end mig selv, siger Marie.
Mangel på relationer
Mange andre unge rundt om i landet oplever dagligt noget tilsvarende. Ingen ved reelt hvor mange, for der er aldrig lavet sammenlignelig forskning om ensomme unge i Danmark. Men forskellige undersøgelser peger på, at ensomhed er et voksende problem, og at helt op til en tredjedel af unge mellem 15-20 år ofte føler sig ensomme.
Sammenholder man det med antallet af henvendelser til landets efterhånden mange anonyme rådgivningstelefoner og væresteder for unge, tegner der sig et billede af en generation, hvor mange ofte føler sig udenfor, deprimerede og indadvendte. Det er følelser, som både kan være til stede hos de unge, som har mange bekendte, og dem, som reelt lever isoleret fra andre. Men det er udtryk for det samme: en grundlæggende mangel på nære sociale relationer.
Forklaringerne er til gengæld ikke så entydige. Men et familieliv i opløsning, individualiseringen og de mange forskellige sociale arenaer, unge af i dag skal betræde, nævnes som væsentlige årsager. Resultatet af det sidste er mange flygtige relationer.
Ida Koch er psykolog og var i mange år tilknyttet en ungerådgivning på Frederiksberg ved København og har desuden skrevet bøger og holder foredrag om unges ensomhed.
- Unge i dag kender utroligt mange og er vant til at skulle omstille sig, fordi de hele tiden er tvunget til at indgå i nye sociale fællesskaber i eksempelvis skolesystemet. Men det er ikke det samme som, at de ikke føler sig ensomme. Man kan godt sidde i klasseværelset og føle sig ensom. Man er en del af et fysisk fællesskab, men ikke en del af det sociale fællesskab, siger Ida Koch.
Hendes kollega og medforfatter til en bog om anonym rådgivning for børn og unge, Torben Bechmann Jensen, supplerer:
- Der kommer en ængstelighed, fordi der ikke er nogen, der følger med i ens liv. Tidligere var det meget svært ikke at give sig til kende, fordi man sås mere. Folk kunne sige: »Du ser ud, som om du ikke har det godt«, siger Torben Bechmann Jensen, der er forsker ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
- Når man kun har løse kontakter, selv om man har mange kontakter, kan man nøjes med at møde folk, når man har det godt. Ellers ser de en så sjældent, at de ikke lægger mærke til, om man har det godt eller dårligt, understreger han.
En undersøgelse blandt elever fra gymnasiet og HF viser, at 14 procent af pigerne og 43 procent af drengene ikke taler med nogen, når de har problemer.
Det problem møder Sissie Stoltze og Kirsten Juul Frandsen ofte. De er ledere af »Gnisterne«, et kommunalt tilholdssted for stille piger i Lyngby.
- De unge her taler ofte om, at de mangler nogen, som har brug for dem. De oplever ikke, at det har nogen betydning, om de er der eller ej. De føler ikke, de har nogen funktion hverken i skolen eller derhjemme, forklarer Sissie Stoltze. Kirsten Juul Frandsen supplerer:
- Der er ikke en vedholdende faktor i deres liv, ingen til at samle dem op. Forældrene har travlt. Og det, de hele tiden får at vide, er, at det er vigtigt at være dygtig. Men aldrig, at de er vigtige for fællesskabet i familien eller andre steder, siger hun.
Manglen på fortrolige relationer giver unge en følelse af mindreværd eller negative forventninger. Det kan betyde, at de aldrig får en uddannelse eller et arbejde, fordi de ikke tør blande sig med andre eller ikke har de nødvendige sociale færdigheder.
Men socialarbejdere landet over oplever også, at de unge viser, at de mistrives ved at være selvdestruktive som at skære i sig selv, sulte sig eller tvangsspise.
Sådan er tendensen eksempelvis hos Ung på Linie/UngOnLine, et anonymt samtaletilbud på telefon og chat, bestyret af frivillige under Ungdommens Røde Kors.
- Unge helt ned i 12-års-alderen ringer med alvorlige problemer som spiseforstyrrelser. Der kan være mange årsager til, at de har det sådan. Men at de henvender sig til os med deres problemer er formentlig et billede på, at de er ensomme og ikke har andre at betro sig til. For når vi spørger, om de har nogen at snakke med, er svaret som regel, at det har de ikke, siger Annika Lees, projektleder af Ung på Linie/UngOnLine.
Sådan kan det også synes at være for de piger, der skader sig selv. I en undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning svarer knap halvdelen af 2544 piger mellem 14-16 år, at de en eller flere gange har overvejet at forvolde skade på sig selv. 60 procent af dem har ikke talt med nogen om det.
Ifølge dansk og international selvmordsforskning er der en klar sammenhæng mellem selvmord/selvmordsforsøg og ensomhed. Og inden for de seneste 10 år er antallet af selvmordsforsøg blandt især helt unge piger steget voldsomt, viser en repræsentativ undersøgelse fra Fyns Amt. På Fyn var der i 1990 således 153 selvmordsforsøg pr. 100.000 kvinder mellem 15 og 19 år mod 553 forsøg i 2000. Derudover er der formentlig et stort ukendt tal, som kan være helt op til otte-10 gange højere end de registrerede, vurderer nogle forskere.
- Det er et alvorligt problem. Der er en stor sårbarhed blandt unge i dag over for afvisninger og skuffelser. De har meget grandiose forventninger til livet, og de får hele tiden at vide, at tilværelsen handler om lykke og succes, siger Søren Møller, psykolog og forsker ved Center for Selvmordsforskning.
- Der opstår en konflikt mellem det faktiske liv og unges forestilling om det gode liv, og den kløft kan blive uoverstigelig. Når man lever i en individualistisk kultur som vores, hvor livet bliver set som et stort selvrealiseringsprojekt, så bliver standarden for det gode liv, at livet skal være interessant i sig selv og for sig selv. Men i afgrunden mellem løfte og realitet vokser der en tomhed frem, fordi målet ikke lever op til forventningerne, siger han.
Mikkel er en høj, mørkhåret og bredskuldret ung mand på 21 år. Man det er ret svært at se for de af hans venner, han »taler« mest med. Det eneste fysiske, der forbinder dem, er de ord, som dagligt gennem flere timer popper op på computerskærmen foran dem hver især.
Mikkel har altid været genert og har haft svært ved at finde venner. Men på Internettet har han fundet bekendte, som han hver dag chatter med i timevis.
- Det er lettere at være ærlig omkring sig selv, fordi det er mere anonymt end i det virkelige liv. Folk er langt væk, så det har ikke så store omkostninger, hvis personen i den anden ende pludselig synes, jeg er underlig. Så kan jeg bare slukke programmet, fortæller Mikkel, som bor i Roskilde, hvor han også læser på universitetet.
I folkeskolen havde Mikkel også kun få venner, og på en typisk hverdag kunne han sagtens være i skole og til fritidsaktiviteter gennem en hel dag uden at tale med nogen. Som 15-årig mistede han sin far pludseligt. Det fik Mikkel til at lukke sig endnu mere inde i sig selv. Og så kom de opgivende tanker snigende.
- Jeg har været depressiv gennem mange år og spiser antidepressiv medicin. Jeg måtte tage orlov fra mit studie sidste år. Jeg kunne ikke koncentrere mig om bøgerne og følte mig isoleret og ensom, og så ramlede det hele, siger Mikkel stille og forklarer, hvad han mener med at være ensom.
- Det føles som om, at det er lige meget, om man er til stede. Tingene ville ikke ændre sig, hvis jeg ikke var der.
Han er begyndt på studiet igen og har igennem det seneste år været tilknyttet værestedet Transmogriffen i København, hvor unge med forskellige problemer mødes.
- Det går bedre. Men jeg føler mig stadig ensom, fordi jeg ikke fungerer så godt socialt. Til en fest sidder jeg for eksempel ofte alene ved et bord, mens festen foregår rundt omkring mig. Eller når vi har gruppemøde, ved jeg ofte ikke, hvad jeg skal sige. Så bliver jeg flov over, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Andre folk ser ofte ud som om, de kan klare det hele og ikke har nogen problemer. Så sker der nok det, at jeg gemmer mig selv endnu mere væk, forklarer Mikkel.
Ifølge psykolog Søren Møller er ensomheden, som Mikkel og Marie kender den, særlig opslidende for unge, fordi de er i en fase af livet, hvor de holder spejle op foran sig selv og omgivelserne for at finde frem til, hvem de er. Men opskriften på, hvordan man skal være, bliver hele tiden ændret.
- Den moderne individualisme betyder, at man er overladt til at finde meningen med livet for sig selv. Det kan give problemer for ungdommen, hvor identitetsdannelse er et nøgleord. I dag kan man frit skabe sin egen identitet og ændre den lynhurtigt igen. Men det har gjort identitetsdannelsen mere flygtig, og så kan ensomheden let komme snigende, fordi man ikke har kontakt til sig selv. Unge henter deres selvfølelse i andres spejling af dem, derfor er det også så vigtigt at være accepteret af gruppen, siger Søren Møller.
Psykolog Ida Koch har mødt mange unge, som ikke kunne klare de uskrevne forventninger.
- De skal hele tiden være både fagligt og socialt kompetente, og dem, der falder uden for præstationsræset og som ikke kan leve op til kravene, trækker sig væk. De skjuler sig, fordi det er så flovt at være udenfor og alene. På den måde forstærker de i virkeligheden selv deres ensomhed, siger hun.
På uddannelsesinstitutioner som Roskilde Universitetscenter, hvor Ulla Pierri Enevoldsen er studenterpræst, arbejder de studerende i grupper med hinanden. Man skal derfor både være engageret og underholdende på det personlige plan og være fagligt dygtig.
- Kravene er højere end nogensinde før, og det kan let medføre ensomhed. Men det er stadig meget tabuiseret. Det er lig med at sige, at jeg har ikke venner, eller at jeg er ikke som en fisk i vandet. Det er uforligeligt med, at det i dag handler om at være en succes, siger Ulla Pierri Enevoldsen, der ofte taler med ensomme studerende.
- Jeg fortæller dem, at følelsen af ensomhed er meget mere udbredt, end de tror. Men også, at det er et menneskeligt vilkår at føle sig ensom. De skal væk fra det moderne livssyn »jeg-skal-skabe-mit-eget livsprojekt«, for sådan er virkeligheden ikke. Livet skaber os, siger hun.
Den 21-årige »Mikkel«
optræder under andet navn. Hans rigtige og fulde navn er kendt af redaktionen.
indland@kristeligt-dagblad.dk
Fakta
Man kan læse mere om anonym, frivillig rådgivning for unge på hjemmesiderne:
Netværket Ventilen, har mere end 10 års erfaring med at rådgive unge ensomme mellem 15-25 år: www.ventilen.dk
Ungdommens Røde Kors rådgivningssteder på chat og telefon: www.ensomung.dk
Ung på Linie: Ring 70 12 10 00, hverdage ml. 18-22 og søndag 15-22. UngOnLine: www.dr.dk/skum/ungonline/
Transmogriffen, Værested i København for unge mellem 15-30 år: www.transmogriffen.dk.
Professionel rådgivning af Tine Bryld i Radioprogrammet, Tværs: www.dr.dk/skum/raad/