Prøv avisen

Se lidt lysere på mørketiden

Den mørke vinter giver anledning til hygge hjemme i stuerne, men det giver også mulighed for eftertænksomhed. Foto: Linda Hansen Denmark

Vi går mørketiden i møde og det handler om at have noget for hånden, så vi kan holde fri i sommerhalvåret

Nu er vi for alvor gået i ind i mørketiden. Tungsindets tid. Alene månedens navn runger tungt og klamt i sindets korridorer. No-vem-ber, no-vem-ber. Vi tænker straks ugidelighed og nedsat gnist. I gamle dage hed det bedrøvelse eller melankoli.

I dag hedder det vinter-depression, en belastende lidelse, som i hårdnakkede tilfælde kræver medicinsk behandling, men som også er en udbredt samlebetegnelse for manglende energi og overskud.

LÆS OGSÅ: Mørk vinter giver flere depressioner

Men måske har selv de mørkeste måneder med lange aftener og gråmelerede dage deres berettigelse? I gamle dage var der noget, der hed mørkning.

Tom Kristensen skriver smukt om det i romanen En Anden: men ved hver skumring nærmede vi os hinanden. Mor holdt for en stund op med at sy og sad stille ved bordet. Åh, hvor er det rart at skumre. Alle de små, onde tanker løber ud af mig. De bliver ligesom borte i tusmørket.

Desværre har vi sjældent tid til den slags. Mørketiden er den tid på året, hvor vi skal have noget fra hånden, så vi kan holde fri i sommerhalvåret. Vi har ikke råd til at sidde under tranlampen med hænderne i skødet eller ligefrem på hænderne, som det hedder, når man helt mister handlekraft og overblik. Jeg tror nu alligevel, vi skal stoppe lidt op og ikke spise for mange antidepressiver og tro for meget på lysterapiens velsignelser.

I stedet skal vi give os mørketiden lidt mere i vold og åbne for nogle af de sjælelige kælderdyb, som nedtryktheden kan føre os ind i, og hvor vore idéer, der førhen var lyse og usammenhængende, kan pakkes tættere sammen i værdier, som giver livet substans og fasthed.

For hvad kan informationer, ny viden, sanseindtryk og oplevelser, hvis de ikke når at lagres, fordøjes og sorteres hvad er det hele værd, hvis det ikke når ind til hjertet?

Hvis vi nu forlader de sjælelige kælderdyb og bevæger os op i det mere fysiske, så taler forskerne faktisk om, at moderne mennesker lider af mørkemangel, det vil sige perioder, hvor sanserne og sindet ikke modtager nogen som helst form for påvirkning. Selv ikke et selvlysende vækkeur eller en stribe gadelys gennem persiennerne.

Vi får nemlig ikke sansestimuli alene gennem synssansen. Alle kroppens celler opfanger lys, og med denne information til hjernen standses produktionen af hormonet melatonin, som udgør en vigtig del af kroppens immunsystem og gør os mere modtagelige for sygdom.

Kroppen bliver ganske enkelt stresset af for meget lys og producerer mere af stress-hormonet kortisol. Men ikke nok med det. Melatonin påvirker også produktionen af prolaktin, et hormon som stimulerer appetitten. Når vi sover tilstrækkeligt længe og i totalt mørke, vil prolaktinniveauet være lavt, og vi vil ikke være så sultne, når vi vågner. En god nats mørk og lang søvn er derfor den bedste vej til et sundt sind i et slankt legeme.

Kom vi langt væk fra motion og fysisk træning? Måske, og alligevel ikke, for du skal være klar over, at pauser i træningen er lige så vigtige som træningen i sig selv. Det er i mellemrummet mellem dine træningsrunder, at kroppen bliver stærkere. Det kaldes superkompensationsprincippet og er en overset faktor for mange, som træner. Konsekvensen er skader og manglende lyst. Men hvad er musik uden pauser? En (sam)tale uden refleksion og afventen? En fortælling uden suspense?

Det samme gælder al form for fysisk træning. Mørketiden er velegnet til at dyrke pausen. Hvis du således har trænet godt hele sommeren, kan den opnåede form vedligeholdes kun med en tredjedel af træningsmængden i løbet af vinteren. Og en kraftig hovedlygte gør det muligt at løbe en tur selv i den buldermørkeste novemberaften og således veludstyret kan du gå ind i mørketiden med oprejst pande.