Selvmord blandt ældre er tabu

Gamle mennesker begår også selvmord, men hvad ligger der egentlig bag disse handlinger? Og hvad kan man gøre for at forhindre det? Elene Fleischer er med i en forskergruppe, der undersøger selvmord blandt ældre

Forskergruppen Ældre og selvmord undersøger blandt andet, hvad det er, der får gamle menneskers selvmordstanker til at blive til aktive handlinger? Og hvorfor de ældre får selvmordstanker? -- Foto: Scanpix.
Forskergruppen Ældre og selvmord undersøger blandt andet, hvad det er, der får gamle menneskers selvmordstanker til at blive til aktive handlinger? Og hvorfor de ældre får selvmordstanker? -- Foto: Scanpix.

Der forskes meget i selvmord, men forskning lige netop i gamle menneskers selvmord er der nu ikke meget prestige i, hverken i Danmark eller internationalt.

Det pointerer forsker og konsulent Elene Fleischer, medlem af forskergruppen Ældre og selvmord og med speciale i kommunikationsvidenskab og selv-mordsadfærd.

Læs også:Ældre vælger døden, når livet ikke længere giver mening

At hun bruger ordet "gammel" frem for "ældre" er ikke tilfældigt. Elene Fleischer begrunder det med, at hun selv er gammel (fyldt 60) og derfor med sindsro kan vælge dette ord, som hun finder mere reelt og uden negativ efterklang af "byrde".

Elene Fleischer er en af de forskere, som de senere år har forsøgt at råbe danskerne op, når det drejer sig om holdningen til gamles selvmord. Det er blandt andet sket via hendes konsulentarbejde, hvor hun underviser i selvmordsforebyggelse blandt personalet i hjemmeplejen.

– Jeg oplever, at mange mennesker slet ikke er bevidste om deres holdning til, at netop gamle mennesker tager deres liv. Vi har, hvad jeg kalder en dansk "leverpostejsholdning" til ældres selvmord, sådan lidt trækken på skulderen, nå ja. Jeg hører tit holdningen udtrykt således: "De har jo levet et helt liv, lad dem blot begå selvmord, hvis det er det, de vil." Her mangler jeg i udpræget grad en stillingtagen til, om det virkelig er sådan, vi ønsker at se på mennesker, bare fordi de er over 70? Efter min mening bør vi i langt højere grad forholde os til, hvad det er i det danske samfund, der får gamle menneskers selvmordstanker til at blive til aktive handlinger? Og hvorfor får de ældre selvmordstanker? Har de en psykisk lidelse? Er de socialt belastede eller uligevægtige af andre grunde? Hvis det er tilfældet, er det alt sammen noget, der rent faktisk kan afhjælpes, hvis vi altså vil, understreger Elene Fleischer.

Forskergruppen Ældre og selvmord blev etableret på en konference i 2001, som et led i den nationale handleplan for forebyggelse af selvmord. Planen blev ført ud i livet over en femårig, nu afsluttet, periode.

I 2001 blev der nedsat tværfaglige forskergrupper på en lang række områder inden for selvmordsforebyggelse, men den eneste, der stadig eksisterer, er gruppen Ældre og selvmord.

– Jeg tror, det er lykkedes os, fordi vi fra begyndelsen lagde vægt på, at det var en fuldstændig åben gruppe, og at den omfatter både forskere og lægfolk, for vi er meget stærkere sammen, end hver for sig. Vi har for eksempel repræsentanter fra både ældresektoren og en række interesseorganisationer, som er med på møderne på lige fod med forskerne, og vi fastholder at indkalde bredt og orientere hele dette meget tværfaglige netværk, hver gang vi holder møde, siger Elene Fleischer.

En af årsagerne til, at der for alvor kom skred i den danske forskning om ældre og selvmord tilskriver Elene Fleischer den unge danske forsker Annette Erlangsen, som har været et stærkt internationalt aktiv i udbredelse af viden på området.

Adjunkt Annette Erlangsen forsker ved Center for Registerforskning, Aarhus Universitet ,og Center for the Study and Prevention of Suicide, University of Rochester Medical Center, USA.

– Det var hendes forskning, som førte til, at der kom særligt fokus på danskere over 80 år og det høje antal selvmord i denne gruppe. Gennem registerforskning synliggjorde hun, at de meget gamle har et særligt problem. Det har sat skred i den danske debat, at vi for eksempel nu ved, at ældre mænd, der bliver enkemænd, har øget risiko for at få depression og efterfølgende tage deres liv, siger Elene Fleischer.

For øjeblikket arbejder Annette Erlangsen med et projekt om demens og selvmord.

Nogle studier viser, at demens virker som en beskyttende faktor i forbindelse med selvmord. Mennesker med demens har en lavere selvmordsrate, især iblandt personer indlagt på psykiatrisk hospital.

Derfor kigger forskerne på, hvordan det ser ud hos ældre.

En anden yngre dansk forsker, der i flere år har markeret sig på området ældre og selvmord, er psykologen Jan-Henrik Winsløv, tovholder for forskergruppen og tilknyttet som projektforsker ved Gerontopsykiatrisk afdeling, Psykiatrien i Århus Amt og Center for Gerontopsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Jan-Henrik Winsløv sætter i sin forskning især fokus på, hvordan vi mestrer udfordringer både i vores liv generelt og i alderdommen.

Aktuelt er Elene Fleischer og Jan-Henrik Winsløv gået i gang med et nyt forskningsprojekt, hvor undersøgelsen af gamle menneskers selvmord baseres på et antal selvmord, der sker inden for et bestemt tidsrum, og hvor forskerne efterfølgende går ind og undersøger hvert enkelt tilfælde, blandt andet ved at interviewe de efterladte. Projektet bygger på et tæt samarbejde med blandt andet retsmedicinere og gerontologer. Retsmedicinerne medvirker, fordi der skal tages blodprøver af de afdøde.

– Vi vil gerne se på, om der er sammenhæng mellem brugen af antidepressive midler og selvmord. For eksempel ønsker vi at undersøge, om de, der har taget deres liv, rent faktisk tog den medicin, der blev ordineret, og om lægerne fulgte op, når de ordinerede antidepressiv medicin, forklarer Elene Fleischer.

I den anden del af undersøgelsen fokuseres på, hvilke livssituationer de ældre har været i, hvorledes de har tacklet den udfordring, det er at blive ældre, og hvad det er, der medfører, at de har udviklet depression. Det vil primært ske gennem interview med de efterladte. Endelig har forskerne også en kontrolgruppe af ældre, en gruppe, der vel at mærke ikke har udviklet selvmordstanker, selvom de måske har været udsat for mange af de samme belastninger.

– Her handler det om at se på evnen til at mestre de aldersbetingede livsudfordringer og -problemer. Hvad er det, der gør, at nogle gamle knækker, mens andre er i stand til at håndtere de udfordringer, der hører med til at blive gammel? spørger Elene Fleischer.

Og hvad er det, der gør, at hun selv som forsker er blevet suget ind i netop dette felt, skønt hendes ph.d.-afhandling i sin tid tog afsæt i unge kvinders måde at kommunikere på, når de forsøger selvmord?

– Jeg er helt klart blevet meget provokeret af det danske samfunds syn på især ældres selvmord – at det sådan set betragtes som "i orden". Det er min indignation over denne ligegyldighed, der driver mig. Jeg synes, det er dybt urimeligt, at fordi man er gammel, så er man pludselig mindre værd, og det provokerer mig at bo i et land, der har en af verdens højeste selvmordsrater blandt gamle mennesker fra 70 år og opefter, vel at mærke samtidig med, at vi stort set ikke snakker om det! Der er alt for stor uvidenhed om det her – og det gør mig også nysgerrig, hvad der skal til for at ændre på det, siger Elene Fleischer.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Gamles selvmord

Antallet af selvmord er faldet markant i Danmark siden midten af 1980'erne. I 2001 var der 727 selvmord i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. Ser man på selvmordsraten (antal selvmord per 100.000), har ældre mennesker imidlertid den højeste rate af alle aldersgrupper, og det er de ældste blandt de ældre, som hyppigst begår selvmord. Dette forsøger forskerne at forstå, og vil man læse mere om dansk forskning på området eller om andre aspekter af ældre og selvmordsforebyggelse, er der hjælp at hente på www.geronet.dk, hjemmeside for forskergruppen Ældre og selvmord eller på Elene Fleischers hjemmeside: www.elene.dk.