Prøv avisen

Shakespeare og hans urkraft

KLASSIKERE: Shakespeares tekster er menneskekloge, åbne og dramatiske i en form, der har gjort dem aktuelle igennem 400 år. Men vil man have dem helt ind under huden, skal man både læse dem og se dem opført, siger lektor Niels Bugge Hansen

Shakespeare lod sin sproglige fantasi rulle i slutningen af 1500-tallet og i begyndelsen af 1600-tallet. I de mellemliggende århundreder er hans dramaer blevet gentaget og genfortolket, og i dag blomstrer de stadig. Vi kan tilsyneladende aldrig få nok af Shakespeare. - Shakespeare har et utroligt rigt billedsprog. Selv når hans personer taler i en dialog, der skal bringe handlingen videre, er der en sproglig opfindsomhed uden lige. Så når man ser Shakespeare opført, kan man ikke nå at få det hele med. Der er et sprogligt overskud, som man til gengæld kan gå hjem og læse og blive betaget af, siger lektor på Engelsk Institut på Københavns Universitet, Niels Bugge Hansen. Han peger på netop Shakespeares helt specielle sproglige sans som den første grund til, at Shakespeare er en klassiker, man strengt taget ikke behøver at argumentere for. Og han nænner ikke at oversætte, når han som eksempel citerer fra Juliets kærlighedserklæring til Romeo, der står i den mørke nat under hendes balkon: »My bounty is as boundless as the sea, My love as deep; the more I give to thee, The more I have, for both are infinite.« Men også Shakespeares særlige menneskeindsigt og hans talent for at præsentere historier i en dramatisk form er med til at forklare, hvorfor hans komedier, tragedier og historiske stykker til stadighed opføres og filmatiseres. - I nogle stykker er der en op-lagt distance til nutiden. For eksempel Trold Kan Tæmmes, der munder ud i noget, som ligner en accept af, at kvinden skal underkaste sig manden. Det er ikke nemt at spille i dagens Danmark eller England. Men vi gør det alligevel, for stykket har nogle skarpt optrukne spændinger. Konflikten er simpelthen godt, dramatisk stof. Og uden at for-vri-de stykket kan instruktør og skuespillere godt lægge nogle andre betoninger, så man kommer uden om det kvindeundertrykkende. Men langt de fleste stykker kan spilles for deres pålydende og appellere til et moderne publikum. - Macbeth er for eksempel et hit på gymnasierne. Jeg tror, det er fordi, det er udfordrende at beskæftige sig med den tragiske figur og forsøge at finde ud af, hvorfor han slår kongen ihjel for selv at blive konge. Er det hans egen indre ambition, der driver ham, er det hans kone, der får ham til det, eller er det heksenes profetier? - Man kan diskutere, om Macbeth er offer eller selvstændig handlende. Han er en gemen forbryder, men alligevel en person med konstante skrupler, og han ender med at erkende, at det hele ingenting var værd. Macbeth er et godt eksempel på Shakespeares evne til at fremstille menneskets psykologiske og moralske kompleksitet. Niels Bugge Hansen nævner, at Shakespeare ofte benytter forklædningen som en situation, der giver personerne en ny indsigt. - I Helligtrekongersaften må en pige forklæde sig som en ung mand. Ud over, at det bringer hende i prekære og potentielt komiske situationer, giver det hende også en mulighed for at se sig selv i forhold til det modsatte køn. Hun får en indsigt, hun ikke havde i forvejen, en mulighed for eftertanke. - Det gælder for mange af Shakespeares personer, at de i kraft af hændelsesforløbet og de personer, de møder, får en ny, rigere og sandere forståelse af sig selv og tilværelsen. Er det en tragedie, får de erkendelsen for sent. Men i alle tilfælde får læseren og tilskueren den samme erkendelse og mulighed for eftertanke og forståelse. Jeg tror, det er et godt bud på, hvorfor Shakespeare har talt til mennesker i både det 17., 18., 19. og 20. århundrede og stadig gør det. - Jeg vil ikke sige, at vi spejler os i Shakespeare, men vi læser ham med forskellige forudsætninger og forskellige briller på, og vi får forskellige ting ud af ham. 50 år efter Shakespeare levede og et langt stykke tid frem, skrev man ham for eksempel om, fordi han var for vildtflyvende og ukontrolleret. Handlingerne blev kogt ned og sproget beskåret. Senere tider har intresseret sig ensidigt for hans poetiske sprog og har overset andre sider af ham. Men i dag vil vi tilbage til Shakespeare og al hans urkraft. - Når Shakespeare er universel og stadig aktuel i dag, tror jeg også det skyldes, at hans tekster er meget åbne for udlægning. Shakespeare skrev ikke sine teaterstykker i et forsøg på at ændre verden. Han var medindehaver af en teatertrup, der ejede et teater, og han skulle skrive nogle stykker, der gav kasse. I dag vil vi tænke, at det er et fælt, kommercielt motiv. Men Shakespeare har haft evnen til at skrive historier, som i deres kompleksitet har haft noget til forskellige grene af publikum, både de grovkornede og de sofistikerede. - Det betyder ikke, at teksterne er meningsløse, men generelt er det sandt, at der er så meget i Shakespeare, at man kan finde, hvad man søger. Skal man alligevel prøve at sammenfatte en form for budskab fra ham, kan det - meget generelt sagt - være en humanistisk tro på mennesket og dets værdi. Sammenfattende anbefaler Niels Bugge Hansen, at man læser Shakespeare for at få indblik i personernes sjæleliv og for at nyde sproget. Han foreslår, at man - hvis man er en mindre rutineret dramalæser - begynder med tragedierne, som er mere udbytterige end komedierne, der til gengæld i høj grad lever på scenen. - Men hvis man både er fortrolig med teksterne og ser dem fortolket på en scene, så får man Shakespeare helt ind under huden, lover Niels Bugge Hansen. Han er ikke bange for, at moderne instruktører går for vidt i deres opsætninger og i effektjageri rammer ved siden af Shakespeare. - Shakespeare kan tåle det. Han skal nok overleve. Det gælder for mange af Shakespeares personer, at de i kraft af hændelsesforløbet og de personer, de møder, får en ny, rigere og sandere forståelse af sig selv og tilværelsen.