Prøv avisen

Sidste livsafsnit kan leves bedre

Psykolog Niels Peter Agger har i mere end 25 år beskæftiget sig med vores forhold til døden. -- Privatfoto.

Den sidste tid De andres død og den sidste tid er blevet aftabuiseret de senere år. Men når det gælder ens egen død, er der fortsat mange tabuer

Uhelbredelig? Det kan lægerne da ikke mene.

Selvom døden er et livsvilkår fra den dag, vi bliver født, lykkes det mange mennesker livet igennem at fortrænge dette faktum, og når sygdom melder sig, og en alvorlig diagnose bliver stillet, kniber det for mange moderne mennesker med at erkende, at livet nærmer sig sin afslutning.

Behandlingssystemet må da kunne stille noget op, og kan det ikke det, går mange mennesker i gang med alternativ behandling eller søger behandlinger i udlandet.

Det fortæller psykolog, konsulent og forfatter Niels Peter Agger, der har skrevet den lille bog "Når diagnosen er alvorlig – værktøjer til en krævende tid", der udkommer i næste uge.

Bogen henvender sig til såvel den alvorligt syge og døende som til de pårørende, og hensigten er at øge livskvaliteten i den sidste tid ved at give indsigt i de psykologiske og sociale forandringer, der typisk opstår.

– Der er en underlig dobbelthed i vores forhold til døden. På den ene siden er den blevet aftabuiseret i forhold til 1980?erne, hvor nogle politikere kaldte hospicer for dødshospitaler, der var uforenelige med dansk kultur. I dag har vi hospicer, der er lokalt forankrede med mange frivillige, og der er kommet palliative afdelinger rundt omkring. Men når det kommer til almindelige mennesker, har de svært ved at forholde sig til palliation. De vil hellere tage en tur til Frankfurt eller Kina for yderligere behandling. Dødsprocessen, hvor man skal opgive håbet om, at den syge vil blive helbredt, er det centrale i bogen, siger Niels Peter Agger.

Han håber, at bogen vil sætte samtaler i gang rundt omkring i familierne, så såvel den døende som de pårørende kommer i gang med det, han i bogen kalder livsregnskabet og livshistorien, hvor man alene eller sammen gør status. Hvad oplevede vi sammen, hvordan var livet, og var der mon ikke flere ting, der lykkedes end det modsatte? Dette kan være med til at give en livsmæthed.

Et af bogens budskaber er, at der er mange forskellige måder at forholde sig til døden på. Der er eksempelvis meget stor forskel på mænd og kvinder, men også på unge og gamle, ligesom der er forskellige kulturer, der gør sig gældende.

– Vi reagerer forskelligt, og bogen kan være med til at give de pårørende en forståelse af, hvordan den døende reagerer. Men der er også en kæmpeforskel på mænd og kvinder. Mænd har en meget praktisk tilgang til tingene, hvorimod mange kvinder har et stort behov for at tale. Følelserne kommer først meget senere for mændene, og når de så endelig græder, gør de det typisk på andres vegne – for eksempel over den sorg, de nu påfører kone og børn. Mændene har det utroligt svært i en kvindepræget kultur, der fordrer, at man taler om følelser. Men når det virkelig stunder til i familien, er det bedste og letteste for alle, at man kan tale om tingene, fastslår Niels Peter Agger.

Han påpeger, at der sker massive omprioriteringer sidst i livet, hvor handle- og oplevelsesværdier bliver trængt i baggrunden. I stedet får troen – selv for sekulariserede danskere – betydning.

– Der melder sig åndelige og spirituelle tanker, og mange finder her trøst i religionerne, der altid har været et sted, hvor der blev taget stilling til døden. Jeg oplever, at de fleste præster er utroligt dygtige og har stor forståelse for de psykologiske processer. Samtidig kan de gå ind i tanker om tilgivelse, som vi psykologer ikke kan, siger Niels Peter Agger.

Det er dog langtfra alle, der får tid til at forberede sig på døden. Omkring hver tredje dansker lider "den hurtige død", hvor man pludselig falder om – typisk på grund af hjete-kar-lidelser. Spørger man folk, hvilken måde, de ønsker at dø på, er den hurtige død den, de fleste ønsker sig. Ingen lang forberedelse, ingen lidelse – men heller ikke tid til at sige farvel.

– For de efterladte kan den hurtige død være med til at skabe nogle andre sorgreaktioner. Den kan opleves uafsluttet, og der kan være konflikter, man ikke fik løst, ligesom følelsen af ikke at have fået sagt ordentligt farvel er til stede. De står pludselig med et stort tomrum og oplever fra den ene dag til den anden, at deres liv og fremtidsudsigter er forandrede, siger Niels Peter Agger.

Når diagnosen er alvorlig – værktøjer til en krævende tid. Niels Peter Agger. Komiteen for Sundhedsoplysning. Udkommer på mandag.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk