Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Skønne Ambrosius Stub

INTERVIEW: Mag.art. Vibeke Arndal debuterer som romanforfatter med »Ambrosius eventyret« om digteren der var god til både salmer og drikkeviser

Efter mange år som litterær fagbogsforfatter, debuterer mag.art. Vibeke Arndal nu som skønlitterær forfatter med en roman om den danske digter Ambrosius Stub (1705-58). Hun har aldrig kunnet glemme sin barndoms glæde over at synge: »Den kedsom vinter gik sin gang« med linjerne »Ak, se et meget yndigt syn/på skovens grønne øjenbryn!«. Derfor besluttede hun at kigge nærmere på manden bag det herlige billedsprog.

- Jeg så engang en statistik i Alt for Damerne, der viste, at den mest populære mandstype hos kvinder er den kunstnerisk begavede mand. Det er simpelthen ham, vi tænder mest på. I bunden af statistikken lå den modsatte jordbundne, nøgterne type - ham vi gifter os med! Men måske ændrer det sig, nu hvor kvinder kan selv og ikke længere er så afhængige af at blive forsørget. Nu kan vi vel snart give os lov til at vælge den kunsteriske mand, vi helst vil have. Sådan én forestiller jeg mig, at Ambrosius Stub var. En kunstner fuld af talent, charme og sanselighed, én ener, der kunne improvisere og sætte fut i alt og som elskede vin, kvinder og sang. Kort sagt, en skøn mand, siger Vibeke Arndal, der selv har fundet sammen med en billedkunstner.

Man skal ikke forvente sig en komplet biografi eller oversigt over Stubs værk i hendes bog, der netop er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Romanen »Ambrosius eventyret« er tænkt som fri fantasi over Ambrosius Stub's liv. Det har ikke været hendes intention at få alt med om manden bag salmen »Uforsagt, hvordan min lykke«, digtet »Du dejlig rosen-knop« eller drikkevisen som »Ved vinen den klare«. Romanen handler om Ambrosius' barne- og ungdomsår, om opvæksten i skrædderhjemmet i landsbyen Gummerup på Fyn, skolegangen i Odense, studietiden i København m.m.. Senere er det tanken at følge den op med et bind to, om digterens manddomsår og alderdom.

»Ambrosius eventyret« er blevet til på et tidspunkt i Vibeke Arndals liv, hvor hun efter årtiers arbejde med at analysere og fortolke litteratur - siger, hun ikke gider være »fru klog« mere og forsøge at forstå alt til bunds.

- Nu er jeg blevet så gammel, at jeg vil tillade mig at sanse og undre mig over livets mangfoldighed.

Hun håber, at hendes bog vil give læserne appetit på Ambrosius Stubs lyrik. Ligesom hun håber, den vil være i stand til at modsige den gamle litteraturkritiker Hans Brix og andres opfattelse af Stub som talentfuld kunstner, men totalt fordærvet menneske.

- Hvis han havde været så drikfældig og udskejende, som man har villet gøre ham til, var han næppe blevet omgivet af så stor respektfuld, som tilfældet var, på en række herregårde, blandet andet hos kammerherre Juel på Valdemars Slot. Den hårde dom skyldes muligvis, at hans type, geniet, den excentriske ener, kom først på mode mange år senere, i romantikken. Han er for eksempel hundrede år tidligere end H.C.Andersen, tilføjer Vibeke Arndal.

Stub var derimod samtidig med blandt andre Brorson, som han kom på nært hold af, da han 1752 rejste til Ribe, hvor han indtil sin død holdt en skole for velstående folks børn. I sin bog lader Vibeke Arndal, Ambrosius Stub give udtryk for, at Ribebispen og salmedigteren »havde sin egen milde måde at få ham til at føle Guds tilgivelse på«.

I værket Dansk Litteraturhistorie af en anden stor litterat, F.J.Billeskov Jansen, møder vi i afsnittet om Ambrosius Stub derimod noget af samme begejstring for digteren, som Vibeke Arndal giver udtryk for. Billeskov Jansen noterer sig, at nok fik digteren aldrig sin eksamen fra Københavns Universitet fordi han øjensynligt gik mere på kro end til forelæsninger. Men i øvrigt berømmes digterens poetiske kunstfærdighed og musikalitet:

»Forårets yndige under er emnet for de seks strofer i »Den kiedsom Vinter gik sin Gang«. Vi ser under spadsereturen ud af byen, hvordan fuglene bygger rede, bonden og hans dyr lever op,skoven grønnes, og fisk og frø har travlt i søen. Vi glemmer intet øjeblik naturen...Og bag ved hver strofe anes den skabermand, som i våren har genvakt sin skabnings riger: luft, jord, vand. I slutstrofen hedder det »Guds Forsyn spores ved enhver Især«. Forsynstroen forener Stubs vise med Brorsons salme »Op! al den Ting, som Gud har giort«, men både natur og tro har større dimensioner hos Brorson.«

Man formoder, at hans religiøse poesier er blevet til i Ribetiden. Han har bl.a. skrevet salmer til Jesu syv ord på korset og en række pietistiske bodssange. Stub tog versemål fra samtidens folkelige sanglyrik, både når han skrev om det jordiske og det himmelske. Ved hans død var kun et par af hans lejlighedsdigte trykt. Hans poesi samledes 1771 og senere i stadig mere fyldige udgaver.

- For tyve år siden købte jeg en samling af Ambrosius Stubs digte på udsalg. Den har ligget og ventet på, at jeg blev klar til at skrive romanen, siger Vibeke Arndal.

BLÅ BOG

Vibeke Arndal, født 1942. Mag.art. i nordisk litteratur. Har tidligere udgivet bøgerne »Heksen i håret. Kvindelig personlighedsudvikling i eventyr«, »Eventyr-energi. En bog om selvudvikling«, »Guld, sølv og kragenæb. Kærlighedsparret i eventyr, viser og myter« og senest trebinds værket »Eventyr fra Jylland«, hvoraf sidste bind udkom 2000.

boas@kristeligt-dagblad.dk