Prøv avisen

Skatten i Østerlars Kirke

Foto: Michael Tarp.

Østerlars Kirke er fuld af drabelige kalkmalerier og kontroversielle korsridderhistorier om hemmelige skatte i kirken. Ifølge sognepræsten i Bornholms største rundkirke findes der også en særlig skat her

Der står en munk på kirkegården, da Kristeligt Dagblads udsendte ankommer til Bornholms største rundkirke, Østerlars Kirke.

Den gamle rundkirke emmer også af middelalder med sine drabelige kalkmalerier og myteomspundne historier om korsriddere og hemmelige skatte i kirken. For det er aldrig med sikkerhed blevet afgjort, hvorfor kirken er rund. Og det har givet anledning til mange teorier gennem tiden.

LÆS OGSÅ: Ny hæder til gammel kirke

Men manden iført munkedragt viser sig i hvert fald at være en falsk munk, der bare er turistguide fra Bornholms Middelaldercenter og fuld af røverhistorier. Og Østerlars Kirke er også en af øens største turistattraktioner, der hvert år tiltrækker over 100.000 mennesker, alene i sommersæsonen.

Det siger Kristeligt Dagblads private guide i form af kirkens unge sognepræst, Thomas Holden Jensen, mens endnu en bus fuld af aldrende amerikanske krydstogtturister ankommer til parkeringspladsen. Her havde lokalegnens største gårdejere og herremænd engang hver deres private parkeringsplads i form af en jernring i stengærdet, som hestene kunne bindes fast til. Og helt tilbage i middelalderen var der endnu større forskelsbehandling på kirkegængerne. Kvinderne havde for eksempel kun adgang til kirken gennem kvindedøren, der var betydeligt smallere end hovedindgangen, som var forbeholdt mænd. Til gengæld stod døbefonten dengang lige inden for kvindedøren. For tanken var, at kvinderne kunne lade deres børn døbe, inden de bar dem ind i kirken.

Østerlars Kirke kan spores tilbage til omkring år 1060 gennem blandt andet fund af mønter og runesten på stedet. Men kirken blev først nævnt skriftligt i 1332 i forbindelse med en donation til pavestolen på 10 øre! Dengang blev den stadig benævnt efter sin værnehelgen, martyren Sct. Laurentius, der ifølge legenden var den romerske kirkes skatmester. Ifølge savnet døde han martyrdøden omkring år 258 i Rom, fordi han nægtede at udlevere kirkens skatte til hedenske formål.

Under fordanskningen Skt. Lars har han i øvrigt lagt navn til mange nordiske kirker, selvom han oprindelig kom fra Spanien. Det kan også være en del af forklaringen på, at der både findes byerne Østermarie og Vestermarie på Bornholm, men ingen Vesterlars. For Vesterlars Kirke menes at være domkirken i Lund.

Frem til år 1600 kaldte man dog stadig Østerlars Kirke for Larskirke, men ifølge menighedsrådets hæfte om kirken af Carl Nepper-Christensen lagde man Øster til navnet for at adskille den fra rundkirken i Nylars på den anden side af øen.

I alt findes der fire rundkirker på klippeøen. Men Østerlars Kirke er både den største og mest imponerende rundkirke i landet. Og det var kun få stemmer, der skilte den fra at blive kåret som Danmarks mest seværdige kirke af Kristeligt Dagblads læsere. Til gengæld har Østerlars Kirke længe været et vartegn for Bornholm med dens runde hvidkalkede ydervægge og sorte kineserhat af et tag. Men sådan har den ikke altid set ud. For rundkirkerne blev oprindelig bygget som kirkeborge, der kunne tjene som kirker i fredstider og tilflugtssteder, når der var brug for værn mod fjerner.

Da rundkirkerne blev bygget, spillede Bornholm en strategisk vigtig rolle i Østersøen. Man mener blandt andet, at korsridderne senere brugte Hammershus som opsamlingsborg, inden de drog på korstog i Østersøen. Det var blandt andet på sådan et korstog, at de danske korsriddere ifølge legenden modtog Dannebrog på Valdemars dag i Estland. Men på grund af øens geografiske placering var bornholmerne også overladt til sig selv, når der kom fjender, så både Hammershus på Nordbornholm, Lilleborg midt på øen og rundkirkerne rundt omkring på øen blev også bygget med henblik på at værne sig mod fjender for at forsvare land og ejendom. Og netop i tilblivelsesårene gjorde datidens nordiske pirater, venderne, store dele af Østersøen usikker med plyndringstogter.

Rundkirkerne kunne derfor bruges til at lagre handelsvarer og værdigenstande, som bedre kunne forsvares der. Det er formentlig også en del af forklaringen på, hvorfor kirken er rund. For de smalle runde gange op til loftet har gjort det svært at trænge op for fjender med mere end én mand ad gangen. Hvis det ellers lykkedes at komme forbi den tykke forskansede kirkedør.

Oprindelig lignede Østerlars Kirke også mere en fæstning uden hvidkalkede vægge og stort tag, men med løbegang i toppen, hvorfra man kunne skyde mod eventuelle fjender.

Våbenhuset og de syv støttepiller omkring kirken er først kommet til sidst i 1600-tallet. Men når man tænker på, hvor meget øen har været igennem, er det et mirakel, at kirken aldrig har været udsat for brand eller ødelæggende kamphandlinger. Men måske har alene synet af kirken skræmt fjender bort. For Østerlars Kirke ligger på en højderyg, godt 100 meter over havet, centralt i det store sogn, og den må have set skræmmende ud som granitfæstning.

Som kirke er Østerlars Kirke dog en lidt underlig størrelse. For det er næsten umuligt at se både alteret og prædikestolen på samme tid i kirken på grund af den store midtersøjle i rundkirken, fortæller Thomas Holden Jensen:

Jeg er meget glad for at prædike i kirken. For jeg elsker at forkynde evangeliet om Jesus Kristus, siger præsten og tilføjer så:

Men kirken har det problem, at man som prædikant kigger lige ind i kalkmalerierne i stedet for på tilhørerne. Derfor er man nødt til at stå og dreje hovedet fra den ene til den anden side hele tiden, og det kan være en ulempe. Og en del af menigheden kan man slet ikke se, hvis de sidder bag det, man kalder rotunden i midten. Enten kan man se alteret eller prædikestolen. Der er meget få pladser, hvor man kan se begge dele. Samtidig skal man tale meget langsomt, næsten unaturligt langsomt, fordi kirken har en meget stærk resonans. Og der kan jeg mærke forskel på at prædike her og i Gudhjem Kirke, hvor jeg også er præst. Men det er kun detaljer. For jeg er så glad for at være præst her, at jeg allerede har sagt til menighedsrådet, at jeg skal bæres ud, før jeg holder op, siger Thomas Holden Jensen, inden han følger mig forbi en brostensmosaik på jorden uden for kirken. Her går symbolet på Jesu ånd og ord ud til apostlene og ind i kirken.

Kalkmalerierne på midterpillen inde i kirken er et kapitel for sig. De blev genopdaget i 1886, da kirken blev restaureret. Og de hvidkalkede vægge viste sig at gemme på en drabelig tegneserie, der oprindelig blev malet hele vejen rundt om midterpillen. På den måde kunne kirkegængerne selv sammenstykke deres egen forkyndelse, mens præsten talte latin. I dag mangler der et par billeder, som er gået tabt, men frisen begynder, da englen besøger Maria inden Jesu fødsel. Et andet billede viser Jesu fødsel, mens Josef får sin drøm om at drage til Egypten på det næste:

Jeg plejer at lave lidt sjov og sige, at man godt kan se, at han har fået et barn, når han sidder og sover, siger Thomas Holden Jensen, inden vi kommer hen til det mest drabelige sted, hvor fårene er blevet skilt fra bukkene på kalkmaleriet. Og de, der er dømt til Helvede, bliver bogstavlig talt bombaderet med Satans afføring. Man kan se, at der både er malet munke og konger på vej til Helvede, så ingen kunne vide sig sikker ifølge maleren, mens apostelene står nærmest den frelsende Kristus i køen på vej mod Himmelen.

Selv tror jeg både på en himmel og et helvede, men jeg er ikke så glad for den tegning. For jeg synes, at det centrale i evangeliet er det glade budskab om Guds nåde og den frie adgang til frelsen for alle dem, der tror, siger Thomas Holden Jensen, der hver søndag prædiker for en trofast menighed og en sæsonpræget skare af turister, der skal opleve en gudstjeneste i Bornholms mest berømte kirke. Og de tyske, polske og amerikanske turister får på den måde en ekstra drabelig middelalderlig kirkeoplevelse, når kalkmalerierne forkynder deres barske budskab uden kommentarer. Til gengæld førte en restaurering af kirken til nye malerier på altertavlen, hvor bornholmermaleren Poul Høm blandt andet har sat sit præg på kirken gennem to smukke, mere moderne malerier af Jesus med henholdsvis brødet og vinen.

Uden for kirken vidner en runesten fra omkring 1070 om, at nadverritualet nåede til den danske klippeø for længe siden. Men for nogle få år siden havde menighedsrådet en del problemer med skolebørn, der væltede en anden sten uden for kirken. For den optræder i den danske børnefilm Tempelriddernes skat, der bygger på Erling Haagensens bornholmske roman af samme navn. Og ifølge filmen skulle stenen skjule en hemmelig dør, der fører direkte ind til en skat, hvor selveste pagtens ark med De 10 Bud blandt andet skulle ligge begravet. Senere har Erling Haagensen udgivet en række mere dokumentariske bøger, der blandt andet lufter teorien om, at rundkirkerne skulle være bygget som stjerneobservatorier. Men dem regner Thomas Holden Jensen også kun for gode eventyr.

Jeg plejer at sige til skoleeleverne, der kommer her, at vi faktisk har en skat i kirken. Men det er døbefonten, alteret og prædikestolen. Dér er vores skat, hvor vi forkynder ordet om Jesus Kristus, der lod sig korsfæste for vores synder. Så vi har en skat i kirken, men ikke en jordisk skat.

ohrstrom@k.dkLæs om de andre seværdige kirker påk.dk/7atse

Østerlars Kirke tiltrækker hvert år over 100.000 turister, der kommer for at se Bornholms største rundkirke. Man mener, at kirken blev opført som rundkirke omkring år 1060 i sin første version - uden stort tag og hvidkalkede ydervægge. Kirkens store kalkmaleri snoede sig oprindelig hele vejen rundt, men i dag er enkelte billeder gået tabt. Til gengæld skygger midterpillen for kirkegængeres udsyn til Poul Høms moderne altertavlemaleri og prædikestolen, hvor de fire evangelisters symboler er udskåret i træ. Foto: Michael Tarp.
Foto: Michael Tarp.
Foto: Michael Tarp.
Solens lysindfald gennem små huller i Østerlars Kirke har give liv til myten om, at tempelriddere har gemt en 900 år gammel skat på Bornholm. Det har fået turister til at kigge ekstra godt efter på kirkegården. -- Foto: Leif Tuxen. Foto: Foto: Leif Tuxen.
Østerlars Rundirke på Bornholm. - Foto: Uffe Nielsen/stock.xchng.
Foto: Ernst Grunwald
Foto: Ernst Grunwald
Foto: Ernst Grunwald
Èn gang om året, nemlig midsommermorgen, trænger solens stråler ind gennem åbningen til højre her på øverste stokværk i Østerlars Rundkirke og videre gennem åbningen til venstre og ind på kirkens midterpille. -- Foto: Leif Tuxen.