Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Skyld og skam kan måles i hjernen

Skammen var synlig hos drengen hos skoleinspektøren her på Malthe Engelsteds maleri. Nu kan forskere også måle skylden i hjernen.

Ny viden viser, hvilken del af hjernen der reagerer på sociale oplevelser som skyld, og det kan hjælpe til forklare, hvorfor nogle udvikler depression

Dårlig samvittighed hører ikke kun hjemme i maven. Der sker også en dokumenterbar proces i hjernen. Ved hjælp af en scanner er det muligt at se den hjerneaktivitet, som sociale følelser som stolthed, skyld og skam udløser.

Det er forskere på universitetet i Manchester, der som de første hævder, at de kan måle, hvordan vi som mennesker reagerer i sociale sammenhænge, og hvordan følelser relateret til moral påvirker hjernen.

I vores hverdagsliv evaluerer vi konstant vores sociale opførsel, og det har stor betydning for, hvad vi føler om os selv og andre mennesker. Men vi har ikke hidtil haft en stor viden om, hvordan vi lagrer og bruger den information, forklarer doktor Roland Zahn, som er neurolog ved afdelingen for psykologisk videnskab ved universitetet.

Han har stået i spidsen for projektet, hvor særlige magnetiske hjernescannere registrerede, hvilke dele af hjernen, der blev påvirket, når normale, sunde forsøgspersoner blev udsat for følelser relateret til sociale sammenhænge.

Vi kan se de dele af hjernen, der underbygger vores evne til at adskille social opførsel, som er i overensstemmelse med vores værdier, fra dem, der ikke passer til vores værdier, fremhæver Roland Zahn.

Eksempelvis giver det en følelse af vrede, når andre overtræder ens værditærskel, mens det giver en følelse af skyld, når forsøgspersonen selv gør det.

Roland Zahn understreger, at netop muligheden for at måle skyld kan være med til at klarlægge, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for at lide af depression.

Når vi nu ved, hvordan hjernen reagerer på følelsen af skyld hos normale mennesker, så håber vi, at vi bedre kan forstå, hvor der er forskelle i hjerneaktiviteten blandt mennesker, der lider af depression, siger Roland Zahn.

Hidtil har det være muligt at registrere unormalt aktive dele af hjernen hos depressive.

Men den nye forskning viser, at aktiviteten netop finder sted der, hvor følelsen af skyld påvirker hjernen. Om kortlægningen kan hjælpe depressive, skal et kommende fireårigt forskningsprojekt afdække.

norum@kristeligt-dagblad.dk