Prøv avisen

Smerten gør Moder Teresa større

Bogen ”Kom og vær mit lys” lægger ekstra facetter til billedet Moder Teresa. – Foto: .

Moder Teresas kamp med et indre mørke gør hende til en spirituelt heroisk figur, siger fader Brian Kolodiejchuk, der blev både overrasket og dybt rørt under sit arbejde med at redigere Calcutta-nonnens private breve

Da fader Brian Kolodiejchuk for første gang læste op af moder Teresas private breve for søstrene fra det afdøde katolske ikons nonneorden i den fattige indiske millionby Calcutta, tog flere af dem ansigtet i hænderne og slap gråden fri. Selv mærkede han også sviden i øjenkrogene.

Tårene var udløst af den overraskende og voldsomme indre smerte udtrykt i moder Teresas breve, som Brian Kolodiejchuk havde indsamlet som led i sit arbejde for at få helgenkåret den verdenskendte, albanskfødte nonne, og som for første gang afslørede hendes flere årtier lange vandring igennem et spirituelt mørkeland.

I knap 50 år af sit liv var moder Teresa smerteligt forpint af sin manglende evne til at mærke så meget som et lille glimt af Guds tilstedeværelse. Hun besad en klippefast tro på, at hendes arbejde var udtryk for Guds vilje, men følte sig forladt af sin Herre, refererede til Jesus som den fraværende og betegnede sit eget ydre smil som en maske.

Brian Kolodiejchuks indsamling og redigering af brevene, der spænder over en tidsperiode på 66 år, blev til bogen Moder Teresa. Kom og vær mit lys. Da bogen, som netop er udkommet på dansk, fik sin debut på det amerikanske bogmarked for et år siden, blev beretningerne om moder Teresas overraskende sjælekampe en større sensation, og medierne dækkede historien tæt.

Selv de, der ligesom Brian Kolodiejchuk havde kendt moder Teresa personligt igennem en årrække, overrumpledes af brevenes indhold.

Moder Teresa havde kun lukket op over for enkelte præster, og selv da var det yderst modvilligt. Jeg tror, at det skyldtes, at hun dels var et meget privat menneske, og dels ønskede hun virkelig at være en moder for andre og var mere optaget af sine børn og af fællesskabet i ordenen end af sig selv, siger Brian Kolodiejchuk, der er leder af det USA-baserede Mother Teresa Center og et højtstående medlem af præstegrenen af hendes religiøse familie, Barmhjertighedens Missionærer.

Den nye indsigt i brevene reviderede Brian Kolodiejchuks syn på moder Teresa, som han mødte for første gang i 1977 og havde kontakt med frem til hendes død som 87-årig i 1997.

Der var en konstant strøm af mennesker, der bad om hendes tid, og hun var på 24 timer om dagen, syv dage om ugen. Jeg tænkte, at hun i det mindste var velsignet med oplevelsen af en tæt forbindelse til Gud, men det viser sig, at hun ikke engang havde dét. At hun alligevel gjorde alt det, som hun gjorde, med et smil på læben, gør hende blot til en endnu mere spirituelt heroisk og hellig kvinde, siger han.

Moder Teresa er da heller ikke det første religiøse ikon, som har lidt kvaler omkring sin tro. Også figurer såsom katolske Johannes

af Korset og protestantiske Martin Luther kæmpede ifølge deres egne skrifter med oplevelsen af Guds fravær, og sindstilstanden er så historisk velkendt, at den har sin egen betegnelse, sjælens mørke nat.

Det kræver en stor del menneskelig modenhed at gennemleve sådanne prøvelser uden at miste balancen og blive følelsesmæssigt ustabil, bemærker Brian Kolodiejchuk.

Han understreger også, at moder Teresa aldrig tvivlede på Guds eksistens. Det mangeårige indre mørke omsluttede hende, efter at hun i en periode på seks måneder i slutningen af 1940erne og senere fem uger i 1959 oplevede en ekstatisk intens forening med Gud, som blev afløst af stor tomhed. Hun mærkede, at Gud trak sig tilbage fra hende, og hun følte sig forladt.

Moder Teresa led, fordi hun netop havde oplevet en voldsom kærlighed fra Gud og derpå oplevede et tab af den kærlighed. Det udløste en enorm sorg og smerte, forklarer Brian Kolodiejchuk.

Netop det tab og den lidelse er ifølge Brian Kolodiejchuk med til at gøre moder Teresa og hendes gerninger relevant for moderne mænd og kvinder, for hvem nonnens lange liv i Guds tjeneste kan synes uendelig fremmedartet.

Hendes troskab og hendes ubrudte hengivenhed til Gud i lyset af hendes indre kamp og af hendes uforståenhed over for, hvorfor Gud lod hende forblive i mørket, fortæller os også noget om kærlighed. I vores moderne kultur tror vi, at kærlighed er følelser, men moder Teresa viser os, at kærlighed er hengivenhed. Hun minder os om noget, som vi måske allerede ved: at vi må forblive tro mod det eller dem, som vi elsker, selv når tingene er vanskelige, siger han.

Og selvom de færreste moderne mennesker kan eller vil lægge personlige behov til side og vie deres liv til at hjælpe samfundets svage, så tjener moder Teresa, der er blevet et sindbillede på selvopofrelse og næstekærlighed i reneste form, som et nødvendigt forbillede, mener Brian Kolodiejchuk. Han henviser blandt andet til et af hendes mantraer: Gør sædvanlige ting med usædvanlig kærlighed.

Det handler om at udrette meget simple ting såsom at give et fattigt menneske noget at spise, at holde et ensomt ældre menneske med selskab eller at besøge syge på hospitalet. Det er noget, som vi alle kan gøre. Hvis du ser dig omkring i dit lokalsamfund, eller måske endda i din egen familie, så kan du med garanti få øje på nogen, som har brug for dig, siger Brian Kolodiejchuk.

Samtidig kan hun tjene som inspiration til alle religiøse mennesker, tilføjer han.

At vide, at selv et menneske som moder Teresa oplevede tvivl og mærkede Guds fravær, viser, at det ikke bare altid er nemt og behageligt at være et troende menneske, og at der ofte vil opstå en spirituel kamp. Kristendommen er ingen dans på roser, konstaterer han.

Den nys fremkommede viden om moder Teresas sjælesorger giver hendes arbejde for de allermest trængende, de syge og de hjælpeløse en ny og særlig dybde, siger Brian Kolodiejchuk og henviser til den saligkårede Calcutta-nonnes erklæring om, at den største fattigdom i verden er at være uønsket og uelsket.

Moder Teresa oplevede de fattiges nød på egen krop. Hun levede ikke blot i materiel fattigdom, men også i en slags åndelig fattigdom, hvor hun følte sig uelsket, uønsket og dybt ulykkelig, påpeger han.

Da hendes private breve først blev offentliggjort, fik Brian Kolodiejchuk og Mother Teresa Center mange henvendelser fra mennesker, der følte sig opløftet og hjulpet af den nye viden om, at selv det største kvindelige katolske ikon i det 20. århundrede oplevede at tvivle og føle sig forladt af Gud. En af dem, en frafalden kristen, skrev, at hun havde indset, at tvivl og indre kamp er en del af menneskets spirituelle liv, og at hun nu ville vende tilbage til sin tro, mens andre fortalte om nyfundne, eksistentielle indsigter.

Der er opstået en endnu større påskønnelse af moder Teresa som et menneske, der på den ene side var meget menneskelig og på den anden side meget hellig. Hendes fortvivlelse over ikke at føle Guds kærlighed var netop udtryk for hendes dybe tro, og hendes religiøse udholdenhed i lyset af alle vanskeligheder gør hende til en heroisk figur, som er genstand for uendelig hengivenhed, påpeger Brian Kolodiejchuk.

Det var dog i strid med moder Teresas eget ønske, at de private breve til hendes sjælesørgere kom til offentlighedens kendskab. Hun havde bedt om, at de blev destrueret efter hendes død for at undgå, at omverdenens opmærksomhed ville rettes mod hendes person frem for mod Jesus.

Calcuttas ærkebiskop valgte imidlertid at afvise ønsket og i stedet bevare dokumenterne i et arkiv. Da Brian Kolodiejchuk som led i missionen for at få helgenkåret moder Teresa søgte adgang til brevene, fik han dem udleveret, og den romerskkatolske kirke støttede offentliggørelsen af dem. Han har derfor ingen kvaler over at have trodset den verdenskendte nonnes ønsker ved at løfte sløret for hendes indre liv.

Kirken indså, at disse dokumenter var af stor værdi. Hendes oplevelse var personlig, men fordi hun var stifter af en religiøs orden, er den også af bredere betydning. Jeg tror desuden, at hun fra sin plads i himlen har et anderledes perspektiv på denne sag i dag, siger Brian Kolodiejchuk.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

Moder Teresa. Kom og vær mit lys er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Anmeldelsen kan læses her