Prøv avisen

Snik snak snude ellers er du ude

Snak er vigtigt - også selv om det ikke er vigtige informationer, der udveksles. Snak giver nemlig tryghed og identitet. – Foto: .

Det snakkende samfund Det er mere end overfladisk trang til selviscenesættelse, når nutidens mennesker lærer at smalltalke, blogger om stort og småt eller chatter om hverdagens almindeligheder. Det er en måde at overleve socialt i et samfund, hvor fællesskaberne ikke længere er givne

Hvordan indleder man en samtale med en person, man ikke kender, men gerne vil i kontakt med? Dav, du ser sød ud, dig vil jeg gerne lære at kende er ikke noget godt bud. I stedet kunne man alt efter vejrforholdene sige, sikke mange skyer, det ser ud, som om der kommer regn.

En klassisk måde at indlede kontakt med en fremmed er nemlig at tale om vejret. Det er ufarligt og begge redder ansigt, hvis kontakten mislykkes, forklarer Birgitte Sally. Hun er kommunikationskonsulent og psykoterapeut og holder med stor succes kurser i smalltalk for især erhvervslivet. Banale og overfladiske betragtninger, vil nogle mene. Men ikke desto mindre en kunst, som mange tilsyneladende ikke mestrer. Og som bliver mere og mere påkrævet i den tid, vi lever i, mener hun.

Overordnet handler smalltalk om at skabe kontakt og relationer til andre, det er en social foreteelse snarere end en kommunikativ. Derfor er måden, man gør det på, langt vigtigere end det sproglige indhold. Smalltalk er et indledende skridt og et middel til at skabe ligeværdige og varige relationer. Small talk handler om den mellemmenneskelige kontakt, som er så vigtig for at føle sig som del af en større helhed, understreger Birgitte Sally.

Hun har netop udgivet en håndbog i emnet, Small talk dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat på Gyldendal. Og hun er ikke alene om snakken. Hos AOF og andre store kursusudbydere meldes der om øget efterspørgsel af kurser i smalltalk og anden retorisk kunnen. Mobiltelefonselskaber tilbyder billige abonnementer med ubegrænset taletid og viser billeder af en mobiltelefon surret fast til et evigt snakkende ansigt.

Sandt for dyden er almindelig snak ikke det eneste, som oplever et boom i disse tider. Nye skriftlige snakkegenrer som blog og chat på internettet og sms over mobiltelefonen oplever noget tilsvarende. Kendte såvel som ukendte blogger offentligt om alt fra deres romanudgivelser, sportsbedrifter eller politiske fejder, om at stå op om morgenen, drikke kaffe og ikke gide tage opvasken, om deres igangværende graviditet eller manglende selvbeherskelse, hvad angår flødeskumskager. Og meget andet.

For en hurtig betragtning kommunikationsforurening slet og ret. For er der ikke bare nok snak, uanset om den er mundtlig eller på skrift? Hvorfor skal vi til at lære noget, der er sket rimelig ubesværet gennem årtusinder? Hvad ville der ske, hvis vi holdt mund for en stund og lod tasterne i fred? Og er der egentlig nogen i den anden ende, som gider lytte?

Men tag ikke fejl. Bag om de hurtige fingre og fængende replikker, lurer frygten for ikke at høre til, for at blive isoleret og hægtet af det hele. For i mangel af de store fortællinger slægt, politisk ståsted eller religion som mennesker tidligere automatisk var indbefattet af, er mennesker nu blevet fritstillet, forklarer Lisbeth Thorlacius. Hun er lektor i kommunikation på RUC og forsker i moderne trends.

I stedet er der kommet mange små fortællinger, hvor det nære er i fokus. For samtidig med friheden og selvstændigheden er der også kommet et langt større behov for søgen efter tryghed og identitet. Derfor har dagligdagens handlinger og overvejelser fået meget mere plads. I en tid, hvor fællesskaberne ikke længere er givne, men noget, man selv har ansvaret for at skabe og vedligeholde, er det, som sprogteoretikeren Roman Jakobson kalder den fatiske sprogfunktion, blevet langt vigtigere, siger Lisbeth Thorlacius.

Det betyder kort sagt, at man vedligeholder kontakten uden at udveksle information. På den måde sikrer man sig, at kommunikationskanalerne er åbne, og man bliver ved med at være det, det alt sammen drejer sig om, nemlig del af fællesskabet, venskabet eller forholdet.

Når en ung pige for eksempel smser til en veninde om, at hun er i gang med at prøve nye sko i en butik og sender veninden et billede af skoene, som hun overvejer at købe, er det udtryk for en sådan fatisk sprogfunktion. Det vigtige er, at de bekræfter hinanden i deres relation, mens indholdet af det, de siger til hinanden, er underordnet. Det kan måske virke overfladisk, men for parterne er det vigtigt. Det viser, at nogen prøver at holde en kontakt, som ikke bare kan tages for givet, og er en anledning til fællesskab og nærvær, siger Lisbeth Thorlacius.

Også Birgitte Sally peger på, at fællesskaberne i dag hele tiden rykker sig. Desuden mener hun, at netop de mange teknologiske kommunikationsmuligheder i dag paradoksalt nok har gjort det sværere at vedligeholde den mellemmenneskelige kontakt.

De færreste bliver i dag ved at have det samme job i 25 år, mange bliver skilt og skal som singler ud at etablere en helt ny social base og netværk. Mail, smser, chatfora og mobilsamtaler giver os en følelse af samhørighed, men reelt er vi jo alene. Vi går glip af den menneskelige kontakt ansigt til ansigt, og undersøgelser tyder faktisk på, at vi er blevet dårligere til at aflæse underteksterne hos andre mennesker: deres kropssprog, mimik og tonefald.

Vi bliver bange for at melde ud eller bange for, hvordan andre opfatter os, fordi vi simpelthen mister træningen i at småsnakke med andre mennesker, det være sig i supermarkedet, på jobbet eller når vi henter børn, siger Birgitte Sally.

Og netop evnen til at lytte går fløjten, når usikkerheden gør sit indtog, mener hun. Birgitte Sally møder rigtig mange på sine kurser, som har svært ved noget så basalt som at lytte til andre.

Når man er usikker, bliver man enormt selvoptaget. Jeg plejer at sige, at den gode smalltalker skal være som en god vært i samtalen. Man skal simpelthen flytte fokus fra sig selv og hen på den anden, fortæller hun.

Nadja Pass, retoriker og chefredaktør på magasinet Reflexioner gør opmærksom på, at vi jo er udstyret med to ører og en mund. Og netop det forhold skal gøre sig gældende i den gode snak, mener hun, så man lytter dobbelt så meget, som man taler. Man skal pejle sig ind på den andens interesser, spørge ind til den anden og i det hele taget opfange signalerne, der kommer.

Som ivrig blogger er Nadja Pass glad for de muligheder, den nye kommunikationsform giver mennesker, der har noget på hjerte. Den subjektive erfaring er nemlig blevet mere legitim, understreger hun. Menigmands meninger og holdninger har generelt fået en mere fremtrædende plads, hvilket blandt andet hænger sammen med virksomheders og organisationers nødvendighed af at tilegne sig viden om deres potentielle kunder.

Vi har brug for at se tingene fra mange forskellige synspunkter. Nuancer og sammensathed er vigtige, hvis man vil kunne se ud over sin egen lille stammes referencer og udvide sine begreber om, hvad der er sandt og falsk. Og det kan man glimrende gøre med blogs, som giver mulighed for at gå i dybden og reflektere, også sammen med mennesker, man ellers ikke ville have haft lejlighed til at møde. Hvis jeg for eksempel udelukkende taler med andre retorikere eller folk på min egen alder, der tænker ligesom jeg selv, får jeg aldrig udfordret mine forestillinger om, hvordan tingene hænger sammen, forklarer Nadja Pass.

Hun mener, at spørgsmålstegnet er tidens tegn. Undren, nysgerrighed og åbenhed har i dag afløst udråbstegnet, der med bombastiske slogan om en eneste sandhed førhen var det dominerende tegn, siger retorikeren.

Der er blevet mere plads til tvivl og usikkerhed, til at ændre mening og tage et nyt standpunkt, når man bliver klogere. Det har vi savnet før. Årsagen til ændringen er, at vi ikke er så autoritetstro længere. Gud, konge og fædreland er ikke længere en faktor. Derimod er vi meget kildekritiske, stiller spørgsmål og bringer alting op til debat. Derfor er vi også nødt til at høre andres meninger og tage dem alvorligt, siger Nadja Pass.

Men hvordan så undgå kommunikationsforureningen den megen unødige og ligegyldige sniksnak, som uvægerligt synes at være et biprodukt af en generelt åben og demokratisk kommunikation? Kodeordet er at vælge til og fra. Man skal sortere relevansen af de ting, man beskæftiger sig med, for man kan ikke opdatere sig på alt og interessere sig for alle mennesker, understreger Nadja Pass. Indimellem må man lukke helt ned og gå offline, mener både hun og Birgitte Sally, for at bevare overblikket over malstrømmen af kommunikationsmuligheder.

Det handler nemlig ikke bare om at indlede kontakt til flest mulige mennesker, men også om sidenhen at vedligeholde de forhold, man starter. Og det kan ifølge Birgitte Sally kun gøres, hvis der er en ægte interesse og ligeværdighed mellem parterne. Her har de ellers stille, indadvendte typer en klar fordel, mener hun. For de er i modsætning til de udadvendte, som er gode til at indlede samtaler, gode til at lytte og reflektere over, hvad de hører.

Selv har Birgitte Sally svært ved at se noget negativt ved at være god til at smalltalke, så længe man ikke ser det som et mål i sig selv, men snarere som et middel til sidenhen at kunne indgå i mere varige og givende relationer.

Alle undersøgelser viser, at mennesker, der har mange relationer, lever længere og bedre, pointerer hun.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk