Prøv avisen

Stedet, hvor vi sænker skuldrene

Eremitageslottet blev opført i 1734-1736 af Christian VI. Slottet bruges stadig af det danske kongehus, når de går på jagt i Dyrehaven. – Foto: Peter Kristensen.

Skovarbejderen, miljøkvinden og naturprofessoren er enige om, at naturen har betydning for vores livskvalitet. Det giver en ro at opleve noget, som vil være her, når vi selv er borte, lyder en af forklaringerne

Det er kronhjorte og golfspillere. Det er hestepærer og forlystelsespark. Det er gamle dage og mere populært end nogensinde.

Vi befinder os i Dyrehaven nord for København. Tusind hektar smuk natur, kongelig jagtmark gennem århundreder og en grøn oase for alle os andre i næsten lige så lang tid.

Her har forstfuldmægtig Ejgil E. Andersen sagt ja til at give en rundtur og en fagmands bud på, hvorfor naturen er afgørende i vores stræben efter det gode liv.

At natur giver et bedre liv, ser han og kollegerne fra Jægersborg Statsskovdistrikt ikke nogen grund til overhovedet at spørge om. Det får de bekræftet dag ud og dag ind, år efter år.

Det store naturområde er nemlig Danmarks suverænt mest populære attraktion. Med et årligt besøgstal på 7,5 millioner har Dyrehaven flere besøgende end Tivoli, Legoland og København Zoo tilsammen. Og så har man ikke medregnet de 2,6 millioner gæster, der kommer til Dyrehavens sydlige del for at besøge forlystelsesparken Bakken.

Den korte forklaring er nok, at i naturen sænker vi skuldrene. Vi puster ud. Vi får stilhed og højt til himlen, siger Ejgil E. Andersen, inden han lidt usædvanligt starter den mørkegrønne Passat og forlader skovridergården for at give en guidet tur i Danmarks mest besøgte naturområde.

Folk reagerer lidt skeptisk, når de ser bilen, også selv om der står "Skov- og Naturstyrelsen" på siden. Jeg har et par gange oplevet, at børnehaver på udflugt råber "du må altså ikke køre bil i skoven." Og det siger nok lidt om, hvad vi søger i naturen. Bilen virker forkert i forhold til den oplevelse, folk forventer at få, siger Ejgil E. Andersen.

Denne solrige formiddag er der også mange børn i Dyrehaven, som er populær blandt områdets børnehaver og vuggestuer. Pædagogerne skubber de mindste i klapvogne, mens de lidt større børn fægter med pinde, hopper i vandpytter og klatrer på væltede træstammer. Lidt længere fremme kommer to kvinder ridende, en kondiløber krydser stien og en ung kvinde går forbi med mobiltelefonen ved øret. Dyrehaven er natur, men også rum for aktiviteter af alle slags. Og det har Ejgil E. Andersen det helt fint med.

I den her del af haven, nærmest Bakken, er der lidt mere liv. Og det er i orden, så længe de besøgende respekterer hinanden og tager hensyn til dyr og natur. Og det gør langt de fleste heldigvis. At Dyrehaven er så populær skyldes nok også, at der er plads til alle. Og skal man tale om, hvordan naturen er med til at give et godt liv, er det nok sådan, at vi alle sammen nyder at komme ud og mærke en ro, men at vi også gør det på forskellige måder, siger Ejgil E. Andersen og påpeger, hvordan vi formentligt ikke kun har brug for naturen, men også bevidstheden om naturen.

Grundlæggende tror jeg, at vi får det bedre alene ved at vide, at naturen er der og har det godt. Det handler ikke kun om bruge den, men også om at vide, at den bliver ved med at være derude, siger Ejgil E. Andersen.

Dyrehaven er ikke kun Danmarks mest besøgte naturområde. Det er også et billede på, hvad man generelt kan betegne som dansk natur.

I Dyrehaven finder man stadig rester af oprindelig natur. Her står nogle af landets ældste, selvplantede egetræer som et minde om de skove, der altid har ligget i området. Her står direkte slægtninge til hvidtjørne, der blev plantet i Middelalderen som en advarsel om, hvor pestens ofre lå begravet.

Men Dyrehaven er også velplejet og kontrolleret. Præcis som størstedelen af det danske landskab, der gennem århundreder er blevet opdyrket, rettet til og underlagt menneskets behov.

For lader man først naturen være naturlig, risikerer det at ende i tæt krat, høje brændenælder og ingen besøgende overhovedet.

Derfor skal Dyrehaven ikke kun plejes, så naturen får mest muligt spillerum. Den skal plejes, så den ligner vores forestilling om Dyrehaven.

For at gøre det, må man nogle gange gribe til utraditionelle midler, forklarer Ejgil E. Andersen, som på rundturen i haven er kommet til et stort træ, der ser ud til at have mistet toppen i en storm.

Vi har sprængt den øverste del af træet væk med dynamit. Det giver det mest naturlige udseende. Nogle af træets store grene var i fare for at falde ned og ramme folk, så derfor skulle de fjernes. Men havde vi brugt motorsaven og fået et helt lige snit, ville vi få at vide, at det så forkert ud, siger Ejgil E. Andersen.

Spørgsmålet er, om vi virkelig ønsker rigtig natur i vores jagt på livskvalitet? Eller bruger vi naturen på samme måde, som vi køber designerkøkkener, klæder vores børn i modetøj og brænder græs mellem terrassefliserne? Er naturen en brik i konstruktionen af det gode liv? Spørger man Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er den analyse helt urimelig. Danskerne har et meget realistisk syn på naturen, men også en forventning om, at den ikke presses for hårdt.

Der er to forskellige syn på naturen. Det ene er nyttesynspunktet, hvor det handler om, hvad vi kan få ud af naturen, og at den er til for vores skyld. Det andet synspunktet er, at naturen har en kvalitet i sig selv, som vi kan glædes over. Og i takt med, at vi er blevet et stadig rigere samfund, er vi også rykket længere væk fra nyttesynspunktet. Har man svært ved at klare dagen og vejen, er det naturligvis et mere legalt synspunkt at bruge naturen. Men i dag er vi blevet så rige, at der er overskud til at glædes over naturen, fordi den er natur, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

At natur giver en bedre livskvalitet, er Ella Maria Bisschop-Larsen ikke i tvivl om.

Jeg kan ikke sige, at naturen gør mig glad af den og den grund. Jeg kan bare mærke, at jeg bliver glad. Naturen har betydning for min opfattelse af, hvad der har værdi i livet. Og når Danmarks Naturfredningsforening stadig er en af landets største foreninger er det jo fordi, at der er mange, der ønsker at hjælpe mod den uret, som naturen nogle steder lider under, siger Ella Maria Bisshop-Larsen, som står i spidsen for 140.000 medlemmer.

På rundturen i Dyrehaven er forstfuldmægtig Ejgil E. Andersen nået frem til et af havens berømte vartegn Eremitageslottet.

Siden 1736 har det barok-inspirerede slot tronet på toppen af Eremitagesletten, hvor det er blevet brugt som jagt-slot for det danske kongehus siden Christian VI.

Øst for slottet, med en postkort-smuk udsigt over Øresund, ligger en større flok dådyr. En lille gruppe af Dyrehavens godt 2000 stykker vildt, fordelt over 300 krondyr, 100 sika-hjorte, godt 1600 dådyr og nogle ganske få rådyr.

Kongehuset bruger stadig Dyrehaven til jagt, ligesom de også bruger Eremitageslottet. Da man anlagde Dyrehaven, besluttede kongen, at der skulle fjernes en landsby, der lå lige dernede, så han kunne få en bedre udsigt og et større jagtområde uden krybskytter og andre nysgerrige, siger Ejgil E. Andersen og peger hen over engen vest for slottet, hvor landsbyen Stokkebro lå indtil 1670.

Stokkebro er et godt eksempel på, hvordan meget af det, vi i dag betragter som natur, er formet af mennesker gennem hundreder af år. Går man hen over Eremitagesletten, kan man nogle steder mærke, hvordan den bølger op og ned. Det skyldes, at bønderne i Stokkebro pløjede deres marker, så der skiftevis var fordybninger og høje rygge, forklarer Ejgil E. Andersen.

På den måde var der større chance for at få en god høst, uanset om det regnede meget eller lidt. Regnede det kun lidt, kunne der samles vand i fordybningerne, så afgrøderne her havde en bedre chance for at overleve. Regnede det derimod meget, havde afgrøderne på toppen af forhøjningerne en større chance for ikke at drukne, forklarer Ejgil E. Andersen, der ikke mener, at det ødelægger naturoplevelsen, at man i virkeligheden traver rundt på Stokkebro-bøndernes gamle pløjemarker.

Overhovedet ikke. Det er jo en fascinerende del af Dyrehavens historie. Og så er det så længe siden, at området jo i dag har etableret sig som rigtig natur, men med spor af de mennesker, der har levet her, siger Ejgil E. Andersen.

Og når det gælder jagten på det gode liv, er det for de fleste mennesker formentlig mindre vigtigt, om naturen er helt naturlig eller ej.

Det mener også professor Peder Agger, som ud over at være medlem af Det Etiske Råd har beskæftiget sig med natur- og miljøbeskyttelse i flere årtier.

Jeg tror ikke, at det er på så fine nuancer, at vi oplever naturens kvaliteter. Vi behøver ikke at vide, at samtlige hjemmehørende danske blomsterarter stadig eksisterer for at have en god naturoplevelse. Det kan der så være andre gode grunde til, men glæde ved naturen kan man af og til også få i Fælledparken, siger Peder Agger.

Også han er overbevist om, at en smuk natur giver en bedre livskvalitet. Faktisk lægger vi så stor vægt på naturen, at vi gerne betaler millioner for at få mere af den, påpeger Peder Agger.

Det bedste bevis på naturens betydning får vi ved at aflæse, hvad vi gør for at få natur. Når folk får skrabet rigtig mange penge sammen, bliver de jo netop brændt af på et hus nær skov og strand. Nem adgang til natur er et af de højest skattede goder i vores samfund, siger Peder Agger, der til daglig er professor i naturforvaltning ved Roskilde Universitetscenter.

At vi ikke bare i overført, men også i bogstavelig forstand sætter stor pris på naturen, har flere forklaringer, mener Peder Agger. Ud over de mest åbenlyse, der handler om afslapning og frisk luft, peger han også på, at vi rent biologisk har brug for naturen som et spejl.

Jeg tror, at vi som biologiske væsener er tilpasset et univers, der består af andre levende skabninger. Ved at opleve andre levende skabninger i vores omgivelser, trykkes der på nogle knapper i os selv, hvilket gør, at vi får det godt. Vi kan også opleve skræk og gru i naturen, men selv det kan gøre godt, når det er overstået, siger Peder Agger og forklarer, hvordan vi i naturen kan trække os tilbage og opleve trygheden i at vide, at vi ikke er universets centrum.

I naturen bliver vi konfronteret med anderledesheden og alt det, der er større end os selv, og som også vil være her, når vi en dag er borte. Det giver en identitetsfølelse, som mennesket formentlig altid har søgt. I naturen møder vi liv og død, forår og efterår. Vi får også fantastiske oplevelser med gode bøger, smuk musik og godt teater. Men ingen af disse ting er så multifacetterede og så potente som naturen, siger Peder Agger.

I Dyrehaven er Ejgil E. Andersen nået tilbage til skovridergården. Rundturen er ovre, og han skal tilbage til kontoret, hvor han "desværre er nødt til at være alt for meget af tiden", som han selv siger.

Der er dog tid til at give et sidste bud på, hvorfor Dyrehaven hvert år besøges af noget, der svarer til halvanden gange Danmarks samlede befolkning.

Skal jeg tale for mig selv, er det stadig nogle af de naturoplevelser, jeg havde som barn, jeg husker bedst. Naturen gør indtryk på en helt anden måde end så mange andre oplevelser. Den er fuld af liv og den skifter udseende med vind og vejr, med forår, sommer, efterår og vinter. Og den udvikling tror jeg bare, at vi grundlæggende fascineres af, fordi det giver os en ro at opleve noget, vi ikke skal kontrollere, men bare kan nyde, siger Ejgil E. Andersen, hvis eget stykke yndlingsnatur dog ligger langt fra Dyrehaven, nemlig i Østjylland, nær Billund og Vejle.

Skal jeg nævne et naturområde, der virkelig fascinerer mig, må det være Randbøl Hede. Hver eneste gang, jeg besøger Randbøl Hede, slår det mig, hvor smukt og fantastisk et stykke natur, det er, siger Ejgil E. Andersen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Der er godt 2000 stykker vildt i Dyrehaven, herunder godt 300 krondyr. Bestanden holdes altid på det samme niveau, blandt andet ved, at man hvert efterår skyder både unge og gamle dyr. Foto: Peter Kristensen.
Med flere end syv millioner besøgende hvert år er Dyrehaven nord for København i særklasse Danmarks mest populære attraktion. – Foto: Peter Kristensen.