Stress er blevet et upræcist begreb

Problemer i arbejdslivet bliver i stigende grad forstået via stressbegrebet. Professor Svend Brinkmann efterlyser kollektive analyser og løsninger på udfordringerne ved et samfund, som hylder tempo og forandringer

Mere end hver femte har været så stresset, at han eller hun har overvejet at søge læge, viser en undersøgelse foretaget blandt 5000 adspurgte danskere. Men ifølge professor Svend Brinkmann kan tallet dække over, at mange har brug for en pause fra et samfund, hvor tempoet er skruet op. –
Mere end hver femte har været så stresset, at han eller hun har overvejet at søge læge, viser en undersøgelse foretaget blandt 5000 adspurgte danskere. Men ifølge professor Svend Brinkmann kan tallet dække over, at mange har brug for en pause fra et samfund, hvor tempoet er skruet op. –. Foto: Leif Tuxen.

Det kan se ud, som om Danmark er ramt af en stressepidemi. Mere end hver femte har været så stresset, at han eller hun har overvejet at søge læge, viser en undersøgelse foretaget blandt 5000 adspurgte for Psykiatrifonden i 2011.

Ser man på specifikke målgrupper, er udbredelsen af problemet endnu større. 49 procent af gymnasielærerne oplever stresssymptomer, og 33 procent af de studerende ved Københavns Universitet oplever stærke stresssymptomer i hverdagen, viser en undersøgelse foretaget blandt 7500 studerende.

Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, har gennemgået resultaterne i en række undersøgelser om stress.

LÆS OGSÅ: Der, hvor roen har sit hjem

I en ny antologi om stress, Nye perspektiver på stress, diskuterer han, hvordan vi kan forstå udbredelsen af stress.

Brinkmann mener, at stress som begreb er blevet udvandet. Derfor kan man både møde forskere, som fremstiller stress som en folkesygdom, og andre, som bruger ordet som et synonym for travlhed og utilfredshed.

Stress er et alvorligt samfundsmæssigt problem og samtidig noget, som invaliderer tusindvis af mennesker, men begrebet er blevet upræcist og elastisk. Vi har vandet problemet så meget ud, at man ikke kan skelne alvorlige stressproblemer fra klynk og en manglende evne til at bide tænderne sammen, siger han.

Når forekomsten af stress er så relativ høj i store befolkningsundersøgelser, kan det skyldes, at hverdagslivet i sig selv er blevet sygeliggjort, mener Brinkmann.

Den fremtrædende ungarsk-britiske sociolog Frank Furedi har undersøgt forekomsten af ord som selvværd, traume og stress i britiske medier i bogen Therapy Culture.

Hans studier viser, at forekomsten af ordet stress er mere end tyvedoblet i perioden 1993-2000. Generelt er der ifølge Frank Furedi nærmest sket en eksplosion i det omfang, psykologien og psykiatrien giver både sprog og fortolkning til livet. Når hverdagens trængsler psykologiseres, bliver travlhed og træthed til stress.

LÆS OGSÅ: Kravene om evig forandring fører til stress

Vi fortolker hverdagen med dens uundgåelige problemer i termer, som er hentet fra psykologien og psykiatriens sprog, og det er udbredt at tale i flæng om angst, depression og stress. Men har man haft en svær depression, vil man næppe kunne genkende den tilstand, som en anden taler om, som en depression ud fra en folkepsykologisk tilgang, hvor der ofte vil være tale om en sygeliggørelse af hverdagsagtige udfordringer, siger Svend Brinkmann.

Sygeliggørelsen af hverdagen handler om, hvilket sprog det moderne menneske har til at forstå livsproblemer. Her har psykologien vundet indpas de sidste årtier:

Engang forstod vi vores problemer ud fra eksistentielle, moralske eller religiøse forståelsesformer, men i dag er der sket en sproglig nedsivning fra psykologien og psykiatrien, og det er udbredt at bruge en folkeliggjort psykologi til at forstå menneskelig lidelse og ubehag, siger Svend Brinkmann.

På sin telefon har Svend Brinkmann en såkaldt applikation, som er en test, der kan måle hans stressniveau. Han skal besvare en serie spørgsmål, og efterfølgende gemmer programmet svarene, og han kan få en kurve over sit stressniveau. Når stressniveauet er for højt, placeres hans svar i et rødt område.

Han fortæller om den lille stresstest, fordi den er et billede på, hvordan stress ofte gøres til et individuelt problem. Han efterlyser en tværfaglig samtale om de mekanismer, som fører til udbredelsen af stress.

Problemer i arbejdslivet bliver i stigende grad konceptualiseret via stressbegrebet i stedet for at se på kollektive analyser og løsninger, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ: Effektivitetssamfunet giver menneskeligheden trange kår

På den ene side er stress et individuelt problem, men på den anden side handler det også om, hvordan hastigheden på alt speedes op, siger han og nævner som eksempel, hvordan danskerne har skruet ned for søvnen. I gennemsnit sover vi en halv time mindre om natten i forhold til 1970erne og op til to timer mindre end i 1800-tallet.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har analyseret det moderne menneskes forhold til tid og konkluderer, at der er sket en social acceleration. Konsekvensen er, at mennesker oplever et permanent underskud af tid, skønt vi har en række teknologiske hjælpemidler, som burde give os mere tid til at læne os tilbage, lyder det fra Hartmut Rosa.

Vi skal producere mere og vækste mere. På næsten alle samfundets arenaer er tempoet skruet op, og så er det jo naturligt nok, at folk oplever, at de har travlt. Der er fokus på, at man skal udvikle sig og omstille sig, som om tingene er gode, hvis bare de er nye. Psykologisk ved man, at det er godt at slå rødder, men i vores tid er det nærmest suspekt at slå rødder, for så kan man jo risikere at gro fast, siger Svend Brinkmann.