Striden om den mirakuløse fødsel

Den hellige jomfru Jesus blev født af en jomfru, men hvad betyder det? En protestant og en katolik giver svar på et spørgsmål, der gennem den kristne historie har bragt sindene i kog

Grundlaget for den kristne jul er Jesu fødsel på Jorden. "Helligånden skal komme over dig", blev det bebudet af ærkeenglen Gabriel til Jomfru Maria, som fødte Guds søn.

Katolikker og protestanter er ikke enige om en forståelse af det uforklarlige – at en kvinde kan undfange et barn uden en mands mellemkomst og forblive jomfru efter fødslen.

Katolikkerne kalder Jomfru Maria "Immaculata" – uplettet. De mener nemlig, at hun selv er undfanget på ubesmittet vis – fritaget fra arvesynden af Gud – men på naturlig måde gennem sine forældres samkvem. Altså er Maria menneske, men ikke født som synder ligesom resten af menneskeheden siden Adam og Eva. Netop i år fejrer dette katolske dogme sin 150-års-dag, og i 1950 blev Marias himmelfart gjort til dogme i den katolske kirke. Dogmerne om den ubesmittede undfangelse og himmelfarten giver Jomfru Maria en særstatus i den katolske verden. Ifølge katolsk lære var Maria jomfru både før, under og efter fødslen af Jesus og fødte ikke siden flere børn.

– Når der i Bibelen tales om Jesu brødre og søstre, er det en hebraisk talemåde for storfamilien, for ordene fætter og kusine findes ikke. Og den græske tekst afspejler den semitiske talemåde, siger Lars Messerschmidt, katolsk generalvikar i Danmark.

Den luthersk-protestantiske forståelse af Maria er derimod, at hun skal æres som et forbillede for andre kristne, men på ingen måde er guddommelig.

– Også Luther lovpriste Jomfru Maria som Guds hengivne tjenerinde, men fastholdt netop hendes menneskelighed som garant for, at Jesus også er menneske: sand Gud, sandt menneske, forklarer Theodor Jørgensen, tidligere professor i dogmatik på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.

En anden teologisk uoverensstemmelse var i oldkirken diskussionen om, hvorvidt Maria skulle ses som Kristføderske eller Gudføderske.

– Opfatter man Maria som Kristføderske, indtager man en medierende position, hvor man har et vist forbehold over for det, at en kvinde skulle være mor til Gud, men det problematiserede Jesu status som sand Gud. Det er et spørgsmål om, hvor meget man vil tilkende hende, siger Theodor Jørgensen, hvis egen holdning er, at Jomfru Maria så absolut er Gudføderske.

Oplysningstidens naturopfattelse og den moderne naturvidenskab bragte den mirakuløse fødsel under pres: For hvordan kan man biologisk set forklare en jomfrufødsel?

I dyreverdenen er der set paralleller til fænomenet, hvor en jomfruelig hun giver liv til et hankønsvæsen, eksempelvis hos kalkuner, sommerfugle, slanger og firben. Det gælder dog generelt ikke pattedyr, og da slet ikke den menneskelige race. En kvinde kan ikke føde et drengebarn uden en mands mellemkomst.

For kvinders kromosomsæt består af to x'er, mens mænds består af et x og et y. Så selvom en kvindes ubefrugtede æg begynder at dele sig – og det sker af og til – ville der i bedste fald komme en pige, en kromosommæssigt eksakt kopi af hende selv, ud af det. Dette er dog aldrig sket. Selvom ægdelingen når så langt som til at danne knoglevæv, ender den enlige reproduktion blot som en slags svulst.

I slutningen af 1800-tallet kom komparative studier på mode, hvor man sammenlignede religioner og kulturer. Her fremdrog man parallelle beretninger om heltes fødsel af en jomfru inden for andre religioner, eksempelvis Buddha, Krishna og Zarathustras søn. I den græsk-romerske mytologi har man blandt andre Perseus og Romulus.

Man underkastede Bibelen en religionshistorisk undersøgelse og behandlede den som enhver anden tekst og spurgte, om kristendommen i virkeligheden havde "stjålet" inspiration fra andre religioner. Havde kristendommen for eksempel lånt fra et mytologisk univers, hvor guddomme forener sig i kødeligt favntag med unge møer?

Den protestantiske professor mener, at ovenstående diskussioner om biologi og religionshistorie er "perifere" og "uvæsentlige" og mener ikke, de rammer kernen i bekendelsesudsagnet. Mens generalvikaren fastholder den katolske kirkes dogme og slet og ret kalder jomfrufødslen for "et mirakel".

Men for både Lars Messer-schmidt og Theodor Jørgensen er det væsentlige ved jomfrufødslen, at den bebuder et radikalt nybrud for menneskeheden. Bekendelsen til, at Jesus er født af en jomfru, slår fast, at Jesus bryder arvesynden siden Adam, og undfangelsen ved Helligånden bedyrer, at Jesus er Guds søn, argumenterer de begge.

Feminister har stillet spørgsmål ved det kvindesyn, som en så ladet symbolik lægger for dagen: Hvorfor skulle menneskehedens frelser absolut fødes af en jomfru? Var det ikke udtryk for, at kvinders seksualitet var så behæftet med skam og skyld, at Guds enbårne højst måtte komme i berøring med en af mænd uberørt jomfru, selvom han lå i hendes liv i ni måneder?

Ifølge Theodor Jørgensen skal Maria ikke guddommeliggøres, ellers er der fare for, at modsætningen mellem "skøgen" og den "rene kvinde" dukker op.

– Det er undertrykkende, når kvinden får et brudt forhold til sin egen seksualitet som noget urent.

Men ifølge Lars Messerschmidt beror det på en dogmatisk misforståelse at tro, at det er selve den seksuelle akt, som viderefører syndens kæde. I virkeligheden er det en religiøs og moralsk arvesynd, som går i arv:

– Selvom sex er knyttet til synd, er sex i sig selv ikke årsag til arvesynden. Faktisk ser jeg Adam som den hovedansvarlige for syndefaldet. Da Gud gav ordrer om ikke at spise af kundskabens træ, levede endnu kun Adam. Så Eva kendte kun forbuddet gennem Adam. Han burde have stoppet Eva, da hun tog æblet.

Hvordan kom undfangelsen ifølge evangelierne så i stand? Også blandt skrifterne selv hersker en vis uoverensstemmelse. I det ældste af dem, nemlig Mar-kusevangeliet, nævnes den underfulde undfangelse af Jesus slet ikke. Kun i Lukas- og Matthæus-evangeliet hører vi om ærkeenglens bebudelse til henholdsvis Maria og Josef.

Først omkring 150 år efter Kristi fødsel var fødselsberetningen en integreret del af den kristne trosbekendelse. I virkeligheden er det jo ikke selve fødslen, men undfangelsen, som er i fokus. Så måske er begrebet jomfrufødsel i sig selv misvisende?

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk