Unge har taget sveden til sig. I hvert fald har adjektivet svedig siden omkring 1990 fået en ny betydning især i unges sprogbrug. Den Danske Ordbog nævner dette eksempel fra en overskrift i Berlingske Tidende i 1998: "Danske Sunzet sender i dag en cd på gaden med svedig diskomusik."
Et andet eksempel på den nye brug af svederiet er denne overskrift: "Velkommen til den svedigste side på nettet."
Svedig henviser altså ikke her til transpirationer og dryppende pander, men betyder noget i retning af spændende, fantastisk, stærk, sej, heftig og i alle tilfælde noget, der er rigtig godt. Måske bruges det positive adjektiv mest om begivenheder, der lægger op til samvær. Det er i øvrigt ikke helt let at rekonstruere, hvorfor sådan en betydning opstår, men det er da en svedig måde at forny et gammelt adjektiv på. Betydninger som et svedent grin eller svedne smil eller for den sags skyld en sveder for en eftersidning har længe været gangbare, så den metaforiske eller billedlige brug af ordet er ikke nyt.
LÆS OGSÅ:Det er bare nederen, hvis du ikke er nede med det
Selvom den nye betydning har svedet sig ind, så kan adjektivet svedig selvfølgelig stadig anvendes til at karakterisere et menneske, der er fugtigt af sved. Det var noget, mennesker tidligere blev i kraft af deres arbejde, mens det i vore dage snarere er i fitnesscentret eller på halvmaratonløbet, at sveden får lov at springe. Arbejdet er i dag for et stort flertal af os mindre fysisk præget, derfor må vi have joggingtøjet på, så vi kan svede igennem. Måske er det derfor, der bliver plads til en ungdomskulturel brug af ordet.
Ordet sved har lange drypkanaler til det oldnordiske sveiti, det oldengelske swat og desuden latinske sudor samt bag det igen, det græske Ìdos og endnu længere tilbage svedas på sanskrit, der jo er umiddelbar genkendeligt, skønt det er flere tusind år gammelt. Men så længe har mennesker altså svedt i sproget, og via en gammel dansk stavemåde som sued har det fået vores moderne form.
Undervejs har sved via den tyske form, schweiss, forplantet sig i ord som svejse og svitse, ligesom det via engelsk har fået beklædelige aflæggere i sweater og sweatshirt.
Man kan jo spørge sig, hvad svejsninger eller det at svejse har at gøre med sved, men den er god nok, for ordet svejse i betydningen svejse noget sammen kommer af det tyske schweissen, der egentlig betyder at få noget til at svede. Stålet sveder da vist egentlig også, når det løber sammen under klejnsmedens behandling med elektrode eller gasser. Svederiet handler om faste former, der bliver flydende.
En spændende sideform til sveden, som vi kender den, er den ældre danske form, hvor blod fra et stykke vildt eller et slagtedyr kunne hedde svejs eller sved. Folkemindeforsker og sognepræst Henning Feilberg (1831-1921) skriver et sted om jyske hedebønder, at de aldrig nævner ordet blod ved slagtning af dyr, men altid siger sved. Et andet sted er jeg stødt på navnet for en ret mad, der blev kaldt for en svede. Det var såmænd en ret af fåreblod eller okseblod, som var kogt sammen med gryn og stegt på pande. Den hedder vist også sorte pølser eller blodpølse, når det er blod fra svin.
Nu kan man diskutere, om det her er svedigt eller bare svedent, men lidt sved på panden har det da kostet ikke at svede det hele ud før nedskrivning i mit ansigts sved.