Se, nattens stjärnor blossa
på graven längesen,
och hundraårig mossa
betäcker hjältens ben.
Det härliga på jorden,
förgänglig är dess lott;
hans minne uti Norden
är snart en saga blott.
Det er nok de færreste danskere, som i dag kender den svenske digter Esaias Tegnérs nationalromantiske hyldest fra 1818 til kong Karl XII, som regerede Sverige cirka hundrede år tidligere.
Til gengæld er der mange, der gør brug af vendingen i versets sidste linje. Måske er mindet om den ekstremt krigeriske svenskekonge borte. Måske er sprogfællesskabet mellem de nordiske broderfolk på retur. Men udtrykket en saga blot er blevet i det danske sprog.
Ebba Hjorth, sprogforsker ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og ledende redaktør på værket Dansk Sproghistorie oplyser, at hvis vi går tilstrækkelig langt tilbage i tiden, talte man præcis det samme sprog i Danmark og Sverige. Først i løbet af middelalderen begyndte de nordiske sprog at udvikle sig forskelligt.
Selve ordforrådet på de to sprog har altid haft en meget stor fællesmængde, men med hensyn til udtale skete der i middelalderen en række forandringer, som forenklet sagt gik ud på, at svenskernes lyde blev lidt hårdere, og danskernes en del blødere.
For eksempel har ordet gata på svensk og gade på dansk fælles oprindelse, men i tidens løb er der opstået en typisk forskel mellem på den ene side det hårde svenske t og det tydelige a i endelsen, på den anden det bløde danske d og det mindre markerede endelses-e.
Men selvom afstanden i såvel udtale som ordforråd har været voksende, siden dengang de danske og svenske vikinger helt uproblematisk talte sammen, findes der ifølge Ebba Hjorth nogle eksempler på, at vi danskere overtager ord og vendinger fra svenskerne.
Vi importerer til stadighed svenske ord, men det er ikke mange, og de fleste har jargonagtig karakter. For eksempel grunker om penge, gubbe om en gammel mand, udtrykket at fifle eller at noget funker, fortæller hun.
Af andre udtryk, som vi har fået ind i sproget fra svensk, nævner hun stortrives, spritny og kendis. Også den populære madret gravad laks er importeret fra hinsidan (et andet svensk lån).
Er man særlig svenskinspireret kan man måske finde på at tilkendegive sin ligegladhed ved at sige: Det strunter jeg i. Og føler man sig uheldig, kan man finde på at betegne dette forhold som utur.
Endelig er der grund til at nævne et svensk begreb, som det i hvert fald for nogle år siden var in at bruge herhjemme, nemlig at noget er yt.
Samlet set er svensk i dansk nok hverken særligt in eller særligt yt. Men det er ikke en saga blot!