Prøv avisen

Tør du bede om en danskvand?

Tegning: Morten Voigt.

Danskernes forbrug af alkohol er faldende, men det er stadig svært at sige nej til et glas. Siger man nej, siger man nej til fællesskabet

Når Özlem Cekic er til politiske middage, og tjeneren spørger, om hun vil have vin, har hun gjort det til en vane at få glasset fyldt op.

Vinen står i glasset, fordi den 37-årige folketingspolitiker for SF ikke altid orker de mange spørgsmål, hun har oplevet at skulle besvare, når hun fortæller sandheden: Hun drikker ikke alkohol. Hun siger nej, fordi hun er muslim, men også fordi hun ikke kan lide smagen.

Især den sidste begrundelse har givet anledning til talrige engagerede og velmenende indlæg fra bordherrer, som har forklaret, at hun kan vænne sig til smagen.

LÆS OGSÅ: Farvel til hverdagsøllen giver danskerne sundere alkoholkultur

Hun har ikke i sinde at ændre standpunkt, men undrer sig over, hvorfor det kan være så svært.

Jeg har ingen mission om, at danskerne skal holde op med at drikke. Alkohol er en så stor del af vores kultur, at når man siger nej, så siger man også nej til en social konstruktion, hvor alkohol er omdrejningspunktet. Jeg mener, det skal være muligt at sige nej tak for dem, som har erkendt, at de har et alkoholproblem, og for alle dem, som bare ikke har lyst til at drikke. I dag er der vel kun tre grunde til, at man kan sige nej tak: Du er gravid, du er muslim, eller du skal køre.

Özlem Cekic gik i 8. klasse i en københavnsk folkeskole, da hun gjorde de første erfaringer med at takke nej til alkohol. Ved sociale arrangementer indgik lege, hvor det handlede om at bunde. Med sit nej til alkohol, fandt hun sig selv som bænkevarmer og gik tidligt hjem.

Mønsteret fortsatte, da hun kom på Rysensteen Gymnasium. Sjældent mødtes klassen for at se en film, men oftest var kammeraterne samlet om alkohol.

Hendes forældre drak ikke og havde ikke danske venner. De undrede sig over, hvor meget der blev drukket blandt danskere, og derfor fik hun ofte ikke lov at deltage i de sociale arrangementer.

Resultatet var, at Özlem Cekic holdt sig lidt for sig selv og mærkede, at det var svært at indhente det sociale, når hun ikke deltog i festerne.

Siden læste hun til sygeplejerske og fik job som sygeplejerske, men uanset hvilken afdeling hun var på, var der en ting, som gik igen.

Når vi mødtes på afdelingen fredag ved fyraften, blev der tit sat en kasse øl frem. Og kun øl. Så jeg stod og kiggede. Næste gang prøvede jeg at komme med et glas vand, men det er jo ikke helt det samme, siger hun.

En undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen viser, at de fleste accepterer, at man takker nej til alkohol, fordi man er gravid eller skal køre bil. Men har man som Özlem Cekic bare ikke lyst til at drikke, så er det kun omkring hver tredje, som synes, det er en legal grund. Cirka hver tredje svarer i undersøgelsen, at de har drukket alkohol udelukkende fordi det forventes.

Men hvorfor kræver det en undskyldning, hvis man ikke vil drikke?

Karen Elmeland er lektor ved Center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet og har i to årtier fulgt den danske alkoholkultur og alkoholpolitik. Den danske alkoholkultur er kendetegnet af tre forhold. Dels en liberal indstilling og politik, dels er det et symbol, der markerer overgange, og dels er det en markering af venskab og fællesskab.

Alkoholpolitikken er meget liberal. I modsætning til de andre nordiske lande, hvor man er gået i en mere restriktiv retning, har vi haft en meget liberal holdning til alkohol og en liberal politik på området. Ned gennem historien kan vi se, at der er en helt klar sammenhæng mellem, hvad alkohol koster, og hvordan vi forbruger det. Politisk er der en regulerende politik, som bygger på oplysning og information, men der er ikke en alkoholpolitik, hvor man benytter sig af begrænsninger og store beskatninger. Ansvaret for, hvordan vi forvalter den liberale alkoholpolitik, ligger hos individet, og vi kan se af vores undersøgelser, at vi tænker, at det er vores moral og selv-disciplin, som styrer alkoholforbruget, siger hun.

At drikke har også en symbolsk betydning, som man ikke skal undervurdere, forklarer Karen Elmeland:

Vi har en stærk tradition for, at vi markerer overgange fra et stadium til et andet med alkohol, uanset om det er konfirmation, bryllup, indflytterfest eller overgangen fra fredag til weekend. Det er en tradition, som ses i mange kulturer, men som vi dyrker meget konsekvent i Danmark.

Den tredje årsag, som kan gøre det svært at takke nej til alkohol, er, at alkohol markerer venskab og fællesskab. Det er en tradition, der kendes tilbage til de dionysiske drikkefællesskaber i antikken, og som er indlejret i dansk festkultur.

Vi betragter det at drikke sammen som noget, der markerer et fællesskab. De tre årsager, jeg her har nævnt, spiller rigtig godt sammen og betyder, at man i nogle sammenhænge til en vis grad siger nej til fællesskabet, hvis man siger nej til alkohol, siger Karen Elmeland.

Man behøver ikke at være muslim som Özlem Cekic for at undre sig over den danske alkoholkultur. Den franske kok og restauratør Daniel Letz flyttede til Danmark for snart 35 år siden, hvor han var køkkenchef på gourmetrestauranten Kong Hans i København. Han undrede sig over hvor meget vin, gæsterne indtog til maden. Det var ikke usædvanligt, at et selskab på to tømte to flasker vin, inden de rejste sig fra bordet.

Jeg er vokset op med en respekt for vinen, som dengang var helt fremmed i Danmark og stadig er det blandt mange unge danskere. Som ny i Danmark så jeg måbende, hvordan danske unge drak sig helt stive siger han.

Daniel Letz voksede op på en vingård i Alsace i Nordfrankrig. Fra han var syv år, fik han hvidvin fortyndet med vand til middagen. Ved festlige lejligheder kom der rødvin på bordet, men altid kun til maden.

Når min mor og morfar lod mig drikke, var det, fordi jeg skulle have respekt for vinen. Der var ikke en kultur for at tømme flasken. De voksne fik et glas, og så kom der prop på flasken, så man kunne drikke videre næste dag, siger han.

Ifølge historikeren Henrik Jensen er det at tømme flasken en tradition, som går langt tilbage i dansk historie. Han nævner Holbergs Jeppe på bjerget, som var en replik til en bondekultur med et højt alkoholforbrug, og Henrik Pontoppidans noveller, som skildrer drikkeriet i landsbyerne, hvor det var snaps og brændevin, som blev indtaget.

I det 20. århundrede blev der strammet op på alkoholpolitiken, men der var stadig en accept af, at øl kunne man godt drikke, og fra 1960erne har vi haft en voksende vinkultur.

Alkohol er et socialt middel, som løsner op og afhæmmer, hvilket vi godt kan have brug for i vores del af verden. Vi har ikke den sydeuropæiske udadvendthed og gode evne til at socialisere. Klimaet gør os indesluttede, så vi skal ud af os selv for at komme hinanden i møde, og det går meget lettere, hvis vi tager et par drinks. Alkohol forøger udadvendtheden. I en hurtig tidsalder er det også en slags ventil, som man bruger for at geare ned, puste ud og kommunikere bedre. Det er en ret, vi med rette værner om, siger Henrik Jensen.

Tilbage til Özlem Cekic. Hun takker stadig oftest ja, når tjeneren fylder rødvin i glasset til en middag. Men på det sidste har hun taget en kamp op for at få skabt bedre rammer for et samvær, hvor man kan mødes på tværs af alkoholkultur.

I mange år har jeg tiet, når jeg kom ind i et lokale og så, at der kun var sat vin frem. Nu er jeg frimodig og spørger, om der virkelig ikke er andre end mig, som gerne vil bede om en danskvand. Det er der oftest. Skal vi have justeret vores danske alkoholkultur, bærer vi alle sammen et ansvar.