Prøv avisen

Tak er ikke kun et fattigt ord

Mali er i Vesten især kendt for byen Timbuktu, her repræsenteret ved den centrale moske fra det 13. århundrede, som er blandt de 21 kandidater til verdens syv nye vidundere, samt for det årlige rally fra Paris til Dakar, hvor ruten går gennem Mali. Men Mali er også et af Afrikas fattigste lande, hvilket blandt afspejler sig i, at mange unge forsøger at komme til det for- jættede Europa. Mændene på billedet nedenunder til venstre nåede dog kun til Marokko, hvorfra de blev fløjet tilbage til Mali, hvor hiv/aids-problematikken som i andre afrikanske lande er sørgeligt nærværende. -- Foto: Scanpix. Foto: Illustration: Morten Voigt

Det fremgår af nye studier, at det har en positiv effekt på helbredet at vise taknemmelighed. I en tid med økonomisk krise øges forskningen i fænomenet, men sekularisering og individualisering giver taknemmeligheden trange kår i Danmark, for hvor skal man rette takken hen?

Anne Birgitte Reiter begynder dagen med at sige tak. Mens hun endnu hviler med hovedet på puden, formulerer hun i sit indre en taksigelse til Gud.

Jeg kan sagtens synes, det er hårdt at være mig, hvis klokken er seks, når vækkeuret ringer. Når jeg takker, mærker jeg en forandring, hvor det grå ikke længere synes så gråt. Jeg bliver fyldt med et lys, som ikke var der før, og det er ikke et lys, som jeg tænder, men et lys, som bliver tændt i mig. Jeg åbner mig for noget, som er større end mig, og det er, som om jeg går ind i dagen med et udvidet perspektiv, siger hun.

LÆS OGSÅ: Høflighed fremmer dialog

Anne Birgitte Reiter, 54 år, er sognepræst i Odense Domkirke og underviser desuden kommende præster i spiritualitet og bøn på Pastoralseminariet i Aarhus. Det var gennem arbejdet med kristen spiritualitet, at hun for snart 15 år siden blev bevidst om vigtigheden af at udtrykke taknemmelighed i sin bøn. Hun er inspireret af blandet andre den svenske biskop emeritus Martin Lönnebo. I bogen Væven opfordrer Lönnebo til, at man dagligt noterer ting, man er taknemmelig for: Takken giver lindring til det sorgfulde øje, glans til det trætte og blødhed til det bitre. Det forbedrer synsevnen, så du kan se det gode, som livet giver dig, hedder det i Væven.

Anne Birgitte Reiter oplever, at Lönnebos ord holder. I de år har, hvor hun har indledt dagen med takkebønnen, har der været svære dage, hvor bekymringer og sorg har fyldt hende. Alligevel har hun formuleret en tak.

Der har været rigtige hårde tider, hvor jeg havde kære på hospitalet, men så kunne jeg takke for den særlige omsorg fra andre mennesker, som jeg mødte i den tid. Da jeg passede min døende mor, kunne jeg takke for, at hun blev glad for den havregrød, jeg serverede for hende. Der er aldrig noget, som kun er hårdt. Glæden og livsmodet bliver større, når man åbner sig for det, der er større end os, og takker, siger hun.

Det er ikke bare den odenseanske sognepræst, som kan berette om værdien i dagligt at tælle sine velsignelser. I USA forsker psykologer i forskellige aspekter af taknemmelighed. De har gennemført studier, som viser, at en taknemmelig tilgang til livet har en positiv effekt på helbredet og søvnmønstret, ligesom angst og depression dæmpes, mens livsglæden og venligheden over for andre øges, når man har en taknemmelig tilgang til livet.

Den amerikanske avis New York Times refererer et forsøg foretaget af forskere fra University of California og University of Miami, hvor man fulgte to grupper mennesker. Den ene gruppe skulle en gang om ugen føre logbog over fem ting, som de var taknemmelige for i den forgangne uge: en solnedgang, noget, de havde lært, eller et venskab. De skulle skrive en enkelt sætning om hver ting, de var taknemmelige for. Efter to måneder var logbogens virkning markant. I forhold til kontrolgruppen var logbogsbrugerne både gladere og mere optimistiske, og de meldte desuden om færre fysiske problemer, faldt nemmere i søvn og følte sig mere veludhvilede næste dag.

I en tid med økonomisk krise har resultaterne af taknemmelighedsstudierne vakt opsigt i USA, for måske er her en nærmest gratis kilde til bedre livskvalitet i en krisetid. Samtidig med at der forskes i taknemmelighed, så er der et boom i bøger på det amerikanske bogmarked, hvor grådigheden kritiseres, mens læserne opfordres til at være taknemmelige for, hvad de har. Flere af de amerikanske forskere er enige om, at det at udtrykke og fastholde taknemmelighed øger livskvaliteten, så mens amerikanerne slikker deres økonomiske sår, har den stærke og indflydelsesrige fond John Templeton Foundation givet knap seks millioner dollar til videre forskning i taknemmelighed.

Den amerikanske psykolog og forfatter Robert Emmons siger, at taknemmeligheden er et overset aspekt af lykkeforskningen. Danmark har toppet alverdens lister over lykke, men der findes ikke noget mål for, hvordan det er fat med taknemmeligheden i Danmark.

Lektor og ph.d. i økonomi Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet har de seneste otte år forsket i lykke og har fra sidelinjen fulgt den amerikanske forskning i taknemmelighed. Han forklarer, at taknemmelighed er svær at måle, og at den kun har begrænset effekt på menneskets lykke. Den taknemmelighed, man måtte opleve juleaften, mens gaver pakkes ud, vil for eksempel ofte være en flygtig variant af taknemmeligheden, som ikke har nogen påvirkning på den grundlæggende tilfredshed med livet, som registreres i lykkeforskningen.

Der er flere studier, som viser, at det ikke er det, vi har, men det, vi gør, som gør os tilfredse og lykkelige. Man kan være taknemmelig for et varmt brusebad og isterninger i sin drink, hvis man har været i et tredjeverdensland, hvor der ikke var adgang til is eller varmt vand, men taknemmeligheden for den slags materielle ting vil hurtigt fordufte og dermed ikke påvirke vores lykke langvarigt. Det, vi er taknemmelige for, må være noget eksistentielt, hvis det skal kunne forbedre vores lykke, siger Christian Bjørnskov.

Professor i psykologi Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet mener, at man bør være kritisk over for meget af det fornyede fokus på taknemmelighed. Fokuseringen på taknemmelighed er en klar tendens inden for positiv psykologi, som er en nyere retning inden for psykologien, der har vundet stor udbredelse det seneste årti inden for blandt andet selvudvikling. I den positive psykologi forsøger man at flytte psykologiens fokus fra de negative til de positive sider af den menneskelige tilværelse. Traditionelt har psykologien beskæftiget sig med menneskelige problemer og lidelser, men den positive psykologi vil i stedet skabe viden om, hvad der er godt i tilværelsen, og her kommer taknemmeligheden i spil.

Der kan opstå et lukket kredsløb omkring taknemmeligheden, hvor det, som du skal takke for, er noget, som er inde i dig selv, og i det lukkede kredsløb forsvinder verden omkring dig nærmest, mens din taknemmelighedsfølelse måske vokser. På den måde kan man få en vældig egocentreret form for taknemmelighed. Den positive psykologis syn på taknemmelighed kan også skabe en accepterende holdning af problemer, hvor man måske hellere skulle handle og skabe en forandring i stedet for at være taknemmelig, siger Svend Brinkmann.

Historiker, lektor Henrik Jensen hilser et øget fokus på taknemmelighed velkommen i en dansk sammenhæng. Han mener, at der er belæg for at fastslå, at danskerne er blevet mindre taknemmelige de seneste 50 år.

1960erne udgør et vandskel i vores taknemmelighed. I 1950erne havde vi endnu et trangssamfund, hvor man levede med en vished om, at tingene ikke hang på træerne. Da Peters jul blev skrevet for 130 år siden, var julegaverne noget, faderen kunne bære hjem i sin lomme, og i Peter Fabers Højt fra træets grønne top fra 1848 var julegaven uld til en vinterfrakke. Gaverne var små, og det var typisk nyttegaver, men alligevel var de forbundet med forventning og taknemmelighed. Men i længden er vores taknemmelighed blevet noget udmattet, siger han.

Henrik Jensen ser en parallelitet mellem taknemmelighedens afmatning, individualiseringens intensivering og kristendommens vigende opbakning i den danske befolkning.

Taknemmelighed er traditionelt knyttet til religion. I generationer har man sunget Alle gode gaver, de kommer oven ned, så tak da Gud, men den model for taknemmelighed er blevet svækket gennem den almindelige sekularisering. Hvor skal man rette takken hen?

Uanset den økonomiske krise så lever vi i dag i et samfund, hvor der er meget af alt, og får jeg ikke, hvad jeg ønsker mig, så køber jeg det selv. Så følelsen af taknemmelighed ved at få en gave fordufter hurtigt. I et individualiseret samfund har taknemmeligheden også svært ved at få fodfæste. Når man udtrykker tak, så erkender man også en form for skyld, men det moderne menneske ønsker ikke at være indfattet i en social sammenhæng, som avler taknemmelighed. Når man udtrykker taknemmelighed, vedgår man, at man har modtaget noget, og der ligger en forventning om en gensidighed, som kan føles hæmmende i en individualiseret kultur, siger han.

Det fortælles, at de gamle stoikere i Rom (cirka 300 før Kristus) anbefalede en taknemmelighedsøvelse. Mens man vuggede sit spædbarn, skulle man ifølge de gamle filosoffer forestille sig, at spædbarnet var dødt. Øvelsen skulle man gentage dagligt, for gennem visualiseringen af tabet af barnet ville der opstå en ægte taknemmelighed for barnet i armene. Visdommen fra stoikerne var, at taknemmeligheden trivedes bedst med visheden om livets forgængelighed.

Visheden om livets skrøbelighed er også som fed muldjord for taknemmeligheden i dagens Danmark. Som præst i Odense taler Anne Birgitte Reiter ofte om taknemmelighed med mennesker, som har mistet og skal planlægge en begravelse. I samtalen spørger hun typisk, hvad de efterladte har lært af afdøde, og hvad den døde har betydet i de efterladtes liv.

I min tale ved kisten og i min bøn vil jeg takke for nogle af de ting i afdødes liv, som er blevet nævnt i vores samtale. Og det slår næsten aldrig fejl, at folk bliver bløde i blikket. Martin Luther understreger i sin undervisning om bøn, at man skal huske taknemmeligheden, og jeg oplever, at det udvider hjertet. Ofte vil folk opdage, at de har fået mere af den afdøde, end de måske har lagt mærke til, siger hun.