Prøv avisen

Ti skridt mod det gode liv

Modelfoto. Foto: Pixabay

Verden over er der en voksende erkendelse af, at velstand ikke automatisk skaber lykke. Derfor har samfundsforskere skabt den nye disciplin lykkeforskning, og psykologer nøjes ikke længere med at studere depressioner, men har udvidet repertoiret med positiv psykologi. Budskabet er, at alle mennesker kan træne sig til større optimisme og livsglæde

På en grøn, grøn græsplæne i en ellers trøstesløs sydengelsk by står en gråhåret 57-årig mand iført rød poloshirt, sorte bukser og briller. Kroppen er i ro, men koncentreret. Armene kløver luften i uendeligt langsomme bevægelser.

Engang var hans liv ikke så godt, præget af ærgrelser og sure miner. Nu er det meget mere smukt og smilende. Takket være et par håndfulde gode råd og hans egen daglige indsats, blandt andet med at dyrke den gamle kinesiske motionsform Tai Chi.

Sammen med 49 andre borgere i byen Slough deltog David MacIsaac for knap tre år siden i et projekt, som tv-stationen BBC stod bag. Et hold lykkeforskere havde sammensat 10 små leveråd til hverdagsbrug, som de 50 Slough-beboere for åbent kamera skulle forsøge at efterleve. Et af rådene var at motionere tre gange ugentlig, og dette bragte den midaldrende brite hele vejen til østerlandsk kropsbalance.

Et andet råd var, at man skal smile, også til fremmede. Et tredje var, at man skal gøre noget for andre mindst én gang daglig. Det lyder banalt, men David MacIsaac er beviset på, at det er muligt at arbejde med sig selv til at få et bedre liv. Han er gået fra at være en bitter mand med en gennemsnitlig lykke på fem, til i dag at være et sted mellem otte og ni på en lykke-skala, der går op til 10.

Det handler ikke om at være fjollet glad hele tiden. Der skal være plads til at være ked af det og reagere på livet. Men jeg har fået nogle redskaber, så jeg kan arbejde med min egen lykke, forklarer David MacIsaac.

I et nyetableret forskningscenter i den skotske storby Glasgow, sidder en kvinde, som har sat sig det personlige og professionelle mål over de næste år at øge optimismen og selvtilliden, ikke bare hos 50 håndplukkede forsøgspersoner, men i hele den skotske befolkning.

Carol Craig er ph.d. i sociologi og politologi og leder af Centre for Confidence and Well-Being (center for tillid og velbefindende). Hun er af den opfattelse, at ethvert menneske kan komme et lille stykke tættere på det gode liv ved systematisk træning i optimisme. Hun kender til Slough-eksperimentet og synes, de 10 råd er gode, men fandt tv-udsendelsen alt for poppet. Desuden foretrækker hun små forandringer hos mange frem for store forandringer hos få.

Det er forskningsmæssigt bevist, at optimisme har en stærk effekt på ikke alene et menneskes sundhed, men også dets præstationer i sport eller på en uddannelse. Det vigtige er, at vi indser, at der er en naturlig negativitet i vore hjerner, men at vi kan lære at forstærke optimismen, siger Carol Craig.

Når Skotland er blevet det første land i verden, som på nationalt plan arbejder med at styrke selvtillid og optimisme, hænger det sammen med, at skotterne bærer rundt på en tung arv af calvinistisk selvpineri og lillebrorkomplekser over for storesøster England. Og skal man tro Carol Craig, er Janteloven langt mere gyldig i Skotland end i Danmark.

Det er meget udbredt i skotsk kultur, at ingen må sige noget eller afvige for meget fra mængden. Man skal på den ene side ikke tro, man er bedre end andre. På den anden side ligger det i calvinismen, at man er værdiløs, medmindre man konkret viser sin værdi, forklarer forskeren, som vurderer, at Danmarks lutherske kristendom også er præget af hård arbejdsetik og selvkritik, men knap så stærkt som den skotske religiøse arv efter reformatoren Calvin.

Såvel tv-eksperimentet i Slough som forskningscentret i Glasgow er dele af en ny bølge inden for forskningen, som har vist sig over hele verden inden for de senere år: lykkeforskning. Denne nye forskningsretning bygger på bevidstheden om, at det gode liv ikke blot handler om, hvilket liv man har, men også om hvordan man tager det. Det gode liv er til en vis grad resultatet af held og gunstige vilkår, men også noget, man selv skaber.

Der er flere grunde til, at lykkeforskning er i kraftig vækst. En af dem er, at selvom den økonomiske velstand stiger, tyder meget på, at vi ikke bliver tilsvarende lykkelige. Tværtimod stiger antallet af mennesker med depressioner, siger Carol Craig.

Det skotske selvtillids-løft skal udgå fra det lille forskningscenter, der åbnede i december 2004 og beskæftiger fire fuldtidsforskere. Indsatsen består blandt andet i, at centeret opsamler viden fra hele verden om positiv psykologi, gennemfører konferencer for politikere, socialarbejdere og uddannelsesansvarlige og støtter initiativer på skoler og universiteter, der skal styrke børn og unges selvtillid.

Vores budskab er ikke, at børn og unge bare skal have en masse ros og opbakning. Det amerikanske uddannelsessystem har begået den fejl at tro, at børn opnår større optimisme, hvis man bare roser dem og giver dem gode karakterer, uanset om de har fortjent det. Eller man undlader at tælle point i basketball, for at ingen skal blive tabere. Men man skal ikke beskytte børn mod verdens realiteter. Den metode fører bare til selvoptagethed og kan skade barnet. Det er vigtigt, at børn får en god relation til verden, men at de samtidig lærer, at der ikke er nogen lette genveje, siger Carol Craig og tilføjer:

Når man interviewer mennesker om, hvad der skaber det gode liv, er det tydeligt, at det ikke er velstand, men gode relationer. Og blandt årsagerne til depressioner nævner mennesker ofte følelsen af, at man aldrig er god nok, og at man er nødt til at arbejde hårdt for at købe alle de ting, man dybest set ikke har brug for.

Det allervigtigste element i det gode liv er ifølge forskningen at være gift. Derimod ser det rent statistisk ikke ud til at bidrage nævneværdigt til lykken at have børn, hvilket overrasker Carol Craig, der selv er lykkelig mor.

I lørdags var David MacIsaac ude at sejle på kanalerne med sine børnebørn. Et af de konkrete initiativer, han har taget efter at have deltaget i lykke-eksperimentet, er, at han bestræber sig på at gøre mere ud af familien, som omfatter kone, to børn og to børnebørn. Og blandt de frivillige engagementer, han har taget op, er arbejdet i byens kanal-laug.

Hans hustru gennem mange år har også kunnet mærke, at hendes mand er blevet mildere. Det skete, efter at parret for nogen tid siden havde en lille krise i ægteskabet, som blev løst med få, men effektive midler: berøring.

Når man har levet sammen så længe, så glemmer man de små ting, som at kramme og omfavne hinanden og genfinde glæden ved at være sammen, fortæller David MacIsaac.

En anden øvelse, som han også bruger, er at skrive fem positive ting ned fra dagen, der er gået:

Det er ikke noget, jeg gør hver dag. Men da min bror døde for nylig, var det med til at hjælpe mig. Det betyder ikke, at der ikke er plads til sorgen, men at den ikke kommer til at fylde alt.

På Michigan University på USAs østkyst er jagten på lykken for længst blæst ind. Professor i psykologi Christopher Peterson nærstuderer på syvende år de komponenter, der tilsammen skaber det gode liv. Han er en af grundlæggerne af den positive psykologi i USA og har udgivet en række anerkendte bøger om emnet.

Egentlig forskede Peterson i depression, men for syv år siden begyndte han på foranledning af en kollega at sætte lykken under lup. Ikke fordi man skal fornægte, at sorg, smerte og tab spiller en stor rolle, men fordi det muligvis kan gavne mennesker mere, hvis de kan fokusere på det positive. Efter professorens mening er der et stort behov for forskning på området, som psykologien alt for længe har forsømt.

Men kan lykken dissekeres og generaliseres af forskere? Hvordan kan en så subjektiv og individuel størrelse sættes på formel?

Lykke er ganske rigtigt udpræget subjektivt. Men det er depression også. Og ingen sætter spørgsmålstegn ved forskning i depression, siger Christopher Peterson, som mener, at psykologien alt for længe har stemplet folk som ofre.

Han konstaterer, at det er et faktum, at mennesker, der er lykkelige og tilfredse, lever længere end mennesker, der ikke er det. Alene dét gør området meget attraktivt og vigtigt at forske i. Det ville være en virkelig god idé for mange samfund at investere i mere viden på dette felt, forklarer han.

Men hvad er så det gode liv? Han har tænkt meget over det, fortæller Christopher Peterson. Og han er kommet frem til en ganske enkel konklusion:

Det gode liv er præget af gode forhold til andre mennesker: familie, venner, kolleger. Andre folk betyder langt mere, end vi tror. Og så spiller passion en vigtig rolle. At man virkelig er passioneret omkring sit arbejde, sine fritidsaktiviteter og sit liv.

Men det er vigtigt at være klar over, at passionen ikke bare en dag kører op foran indkørslen og melder sin ankomst. Passion er hårdt arbejde, siger professoren. Hvilket også er den besked, han giver de af hans studerende, der kommer og klager over endnu ikke at have opdaget, hvad der interesserer dem.

Slough kæmper med sit renommé som lige så grå og kedelig som den mudrede lerjord, der har givet byen dens navn. Byen blev udvalgt til BBCs lykke-eksperiment, fordi de 120.000 indbyggere i en lykkemåling lå lavere end de fleste andre i Storbritannien. Folk i Slough har karakteren 6,4. Til sammenligning ligger danskerne som verdens lykkeligste mennesker i top med 8,2.

Fortsætter næste side

Men det er ikke alle, der har været glade for tv-programmet. På rådhuset understreger kommunikationsafdelingen, at byen ikke havde noget med programmet at gøre, og at man overhovedet ikke er glade for omtalen, fordi præmissen er, at folk i Slough ikke er glade.

Bogen om tv-udsendelsen Gør Slough lykkelig kan lånes på byens bibliotek, men den har ikke fundet vej til listen over de mest udlånte bøger. Bibilotekets mest efterspurgte bog handler ikke om det gode liv, men om at køre bil: teoribogen til at tage kørekort.

Fortsætter næste side

Verdens største database over lykke findes i den hollandske by Rotterdam, på Erasmus Universitetet. Den bestyres af sociologiprofessor Ruut Veenhoven, som i mange år løbende har indsamlet resultater af lykkeforskning fra hele verden. På nuværende tidspunkt indeholder den cirka 10.000 befolkningsundersøgelser fra over 100 lande.

Ruut Veenhoven har interesseret sig for lykken og det gode liv, lige siden han som ung studerende i de sene 1960ere undrede sig over, hvordan mange af hans studiekammerater med den største selvfølgelighed gik ud fra, at et godt og lykkeligt samfund var et socialistisk samfund. Den unge Veenhoven mente derimod, at lykken må tegnes af et langt og godt liv, og at det ikke nødvendigvis har med en bestemt ideologi at gøre. Interessen gjorde Ruut Veenhoven til en af de første europæiske forskere, der beskæftigede sig med emnet.

Hvert år gennemgår han den enorme database for at finde det folk, der kan kaldes verdens lykkeligste. Igen i år blev det Danmark, der løb med titlen. Ifølge Veenhoven skyldes det blandt andet, at Danmark er et materielt velhavende land, at vi har demokrati og er godt ledet, og at vi har et såkaldt klima af tillid. Vi stoler med andre ord på hinanden.

Ifølge Ruut Veenhoven er jagten på lykken og dens bestanddele blevet intensiveret gennem de senere år, også i forskningsøjemed:

I dag er der efterhånden så meget forskning, at vi kan begynde at stole på og sammenligne data. I de første mange år var der så lidt tilgængelig forskning, at det ikke lod sig gøre. Samtidig tager folk i dag emnet meget mere seriøst.

Ruut Veenhoven forklarer dette med, at vi i dag lever i et multiple choice-samfund. Et samfund med uendeligt mange valgmuligheder. Folk skal ikke alene hele tiden træffe valg, de skal også vælge det, der gør dem lykkelige. Derfor er der kommet et øget fokus på forskningen, siger han.

Med det in mente mener Veenhoven, at lykkeforskning burde have en væsentligt højere prioritet. Faktisk burde det have samme status og få samme støtte som forskning i sundhed.

Man kan forske i det, vi kalder enjoyment of life, nydelse af livet, på samme måde, som man kan forske i sundhed. Man kan endda benytte mange af de samme metoder: Når vi studerer sundhed, sammenligner vi nationer og ser, hvor folk er sundest, og så undersøger vi, hvorfor de er det. Det samme kan gøres med lykke, erklærer professoren, som altså mener, at verden bør studere Danmark, hvis den vil lære noget om det gode liv.

I David MacIsaacs hjem står en indisk gummiplante, hvis blade jævnligt skal vaskes med mælk. Ellers går den ud. Den havde en forgænger, som døde, fordi katten væltede den, mens familien var på ferie. Men så plantede han en ny.

At man skal plante noget og se det gro er nemlig endnu et af lykkerådene fra det tv-program, der ikke forvandlede Slough fra trist forstad til paradis på jord, men som fik David MacIssac til gradvist at ændre sig fra pessimist til optimist, fra vrisser til smiler, fra kold, fortravlet kværulant til varmt familiemenneske.

Ved den lejlighed fik han ikke alene ændret sine prioriteringer i livet, han fik også en ny vennekreds, idet han jævnligt ses med seks af de andre deltagere fra tv-programmet og deltager i quizzer på den lokale pub. Som uafhængigt medlem af byrådet og forhenværende borgmester kender han byen godt. Og modsat så mange andre er han i dag ligefrem stolt af den og kan se de muligheder, der ligesom kinesisk motion og indiske potteplanter kan udfoldes i koncentrerede, uendeligt langsomme bevægelser. Hvis blot man husker at give dem den fornødne tid, pleje og omsorg.

Da jeg gik ind i politik, var det mest af vrede. Jeg var en af dem, der altid klagede over alting. Nu har jeg en glæde ved at hjælpe andre, siger David MacIsaac.

norum@kristeligt-dagblad.dk

freya@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk