Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Tilbage til langsomheden

Norske Arne og Carlos' bog med strikkeopskrifter på julekugler er et hit. Foto: Bogforside.

Den økonomiske krise lægger en dæmper på julens forbrugsfest og får os til at søge tilbage til det nostalgiske og langsomme med hjemmesløjd, heartfulness og 1950er-stemning

I en rokokosofa i en gammel jernbanestation 200 kilometer nord for Oslo i landsbyen Etnedal sidder to mænd og strikker julekugler. Iført klassiske norske gensere i snit og mønstre fra 1950erne og med en nostalgisk tallerkenhylde svævende over deres hoveder er de i færd med at producere det, der har udviklet sig til en af Norges for tiden store eksportsucceser.

LÆS OGSÅ: Antiforbrug er blevet kæmpe forretning

Mændene i uldtrøjerne er de norske strikdesignere Arne Nerjordet og Carlos Zachrison, som har udgivet bogen Julekugler med undertitlen en opskrift, 55 mønstre. Og det er i al sin enkelhed, hvad bogen handler om. At strikke garnkugler med stjerner, rensdyr og helligtrekongerlys. Og derigennem finde tilbage til følelsen i barndommens jul i traditionernes land.

Julen er en speciel tid for alle os, der bor i Norden. Da vinteren er mørk, er det altid hyggeligt at tænde lys og sætte sig godt til rette indendørs med et håndarbejde, mener forfatterne.

Og de har folket med sig. 52.000 nordmænd har købt bogen, der også allerede er bestilt i andet oplag i Danmark. I Holland ligger Arne og Carlos i top 10 på bestsellerlisten, og inden længe står de over for at erobre USA med deres 1950er-inspirerede univers.

Vi mener, at man for at skabe det sidste nye må gå tilbage i tiden, studere vores egen kultur, historie og traditioner, hente disse elementer frem og bruge dem i en moderne sammenhæng. På den måde er man ikke kun med til at skabe det sidste nye, men også til at videreføre vores kulturarv til nye generationer, siger designerne.

Og der er i denne næsten-juletid meget, der peger i retning af, at mange vælger at skue tilbage til de gode gamle dage. Med hjemmebag, hjemmestrik og hjemlig hygge. Ikke nødvendigvis med referencer til et bestemt årti, snarere med inspiration fra en bestemt følelse noget velkendt og alligevel noget fremmed, fortæller Susanne Holte, trend­ekspert for Bo Bedre.

Strik og struktur, broderi, hjemmesløjd og håndgerning er velkendte elementer i boligindretning. Lige nu er husfliden i ekstra høj kurs. Tingene skal se hjemmegjorte ud og signalere hygge og overskud, siger hun og tilføjer, at det er en helt klassisk reaktion på den økonomiske krise.

Vi vender os mod det hjemlige og gør det selv. Eller vælger at bruge penge på noget, der ser hjemmegjort ud eller er hjemmelavet af andre. For eksempel ved at købe en træklods med huller i til blyanter en såkaldt blyantsholder til 250 kroner designet af Mads Westendahl som en del af hans nye Sløjd-serien.

Også trendekspert Mads Arlien-Søborg vurderer, at krisen er den eneste gode forklaring på, at folk nu tager hjemmestrikken på og forskanser sig i snedkerværkstedet eller i hyggekrogen med familien.

Når vi er i en krise, så søger folk det sikre, det trygge og det, de kender. De går tilbage i tiden, finder gamle traditioner frem og rykker tættere sammen. Med et trendbegreb kalder man det cocooning. Man forpupper sig og lukker af for fremtiden, forklarer han.

Mads Arlien-Søborg mener, det er alt andet end tilfældigt, at det er 1950erne, som lige nu er det helt store omdrejningspunkt. Et årti ,hvor arbejdsløsheden var betragtelig, kvindernes erhvervsfrekvens den laveste i hele århundredet, og hvor man boede i små, billige boliger. Kvinderne, der var hjemmegående, holdt sammen på familien. Og disse værdier fascinerer os nu på ny.

1950erne udtrykker moderne klassicisme i bred forstand. Det er de gode gamle dyder og håndværket, der bliver hentet frem. Det er en nostalgisk forestilling om, at alt var bedre i gamle dage, og at det derfor var mere sikkert. Vi søger tilbage til Peters Jul.

Selvom det kan synes nok så hyggeligt at forsvinde ind i fortidens strikkeopskrifter, er det ikke nødvendigvis særlig opbyggeligt for samfundsudviklingen, pointerer Mads Arlien-Søborg:

Det kritiske er, at der ikke er noget, der motiverer os som forbrugere og mennesker til at begynde at kigge fremad og komme videre fra krisen. Det er en insisteren på at holde fast i nogle ting lige nu, som vi måske i virkeligheden ikke har brug for. Det gør det svært for de mere innovative at udvikle nyt, men det vil vare, indtil man kan skue en højkonjunktur i horisonten, vurderer han.

I troens verden er det også det langsomme, der efterspørges. I denne weekend står teolog Lene Skovmark og præst Susanne Christiansen for en såkaldt heartfulness-retræte, der handler om at være opmærksomt til stede og leve ud fra hjertet. Retræten foregår på den tidligere Haslev Udvidede Højskole på Sydsjælland og fungerer som en optakt til advent. Undervisning og indøvelse i heartfulness-meditation, kropsøvelser og andagter er noget af det, man kan lære.

Også heartfulness-meditation bunder i noget gammelt med rødder helt tilbage til den gamle kristne klostertradition, men er blevet moderniseret af amerikanske munke, så den kan bruges af moderne, travle mennesker. Efter en indledende introduktion vil retræten foregå i stilhed, fortæller præst og retræteleder Susanne Christiansen:

Deltagerne går ind i stilheden for at komme juletiden i møde med ro i sindet. For i stilheden bliver der åbnet op til Guds nærvær. De fleste opdager, hvor meget støj, der faktisk er i deres sind, når de prøver at være stille. Det er en del af heartfulness-meditationen at ignorere denne tankestrøm, så man i stedet kommer ind i stilheden og dermed får kontakt med sin krop og sit hjerte. Stilheden er Guds eget sprog, og i stilheden er vi i Guds nærvær, fortæller hun.

Netop dette har moderne mennesker en stor længsel efter, mener retrætelederen.

Julen er en enormt travl tid, og der kan man godt have behov for at geare ned inden og bare være, inden stormløbet mod julen nærmer sig. Vi har i mange år været i en gørens-modus, hvor vi skal gøre hele tiden og være omstillingsparate og vækste. Jeg tror, der er en modreaktion mod den form for livsstil. Og folk oplever, at der er nogle omkostninger ved den store fokus på vækst, mener Susanne Christiansen.

Sindet er ikke det eneste, der luger ud i det overflødige op til jul. På grund af den økonomiske krise bliver december måneds forbrugsfest til en vis grad afløst af mådehold og bekymring, vurderer Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet.

Det er oplagt, at den økonomiske krise også er en psykologisk krise. Det har at gøre med vores følelser og vores angst, når det går dårligt sat over for vores overoptimisme, når det går godt. Men det er helt klart, at der er rigtig meget angst for ikke at kunne klare sig økonomisk, så masser af mennesker er de seneste tre-fire år begyndt at spare mere op. Det kan der siges meget godt om, men det er klart, at for virksomhederne er det et problem, og jeg forudser, at vi denne jul vil opleve ændrede forbrugsmønstre, som har at gøre med, at folk er mere tilbageholdende med hensyn til, hvad de køber. De vælger fornuftige, nede på jorden-ting, som de i forvejen skulle have haft. Det er meget banalt, men sådan tror jeg, det vil være.

Steen Hildebrandt mener, at det desværre er et godt tegn. Fordi den form for forbrug, vi har haft indtil 2007, ikke er holdbar i længden.

Når jeg siger desværre, så er det, fordi det på kort sigt har en meget voldsom indvirkning på den globale økonomi, at forbrugerne i industrilandene holder sig tilbage. Hvis alle forbrugere for eksempel indskrænkede deres forbrug med 10 procent, så ville det smadre økonomien fuldstændigt. Det beklagelige er, at det virker negativt på produktion og beskæftigelse, men på langt sigt er det nødvendigt.

Og det er netop denne psykologiske angst for, at det skal gå så galt i Danmark, som det gør i Grækenland, der denne jul får os til krybe sammen foran pejsen og sige vi gemmer lige lidt.

Der er en bevægelse, som man meget klart kan relatere til den psykologi, der er forbundet med krisen. Man prioriterer husflid og hjemmelavede julegaver og oplevelser, som er karakteriseret ved ikke at koste så mange penge, men som beriger familien. Det er den værdi og den ændring, vi oplever. Der er en klar sammenhæng til psykologien i krisen, siger Steen Hildebrandt.

Hjemmegjorte og håndskrevne kort og breve er netop det, man kan eksperimentere med den første tirsdag i måneden på caféen Lyst i København i brevskrivningsklubben Post A Letter Social Activity Club.

23-årige Alison Withers fra Canada, men bosiddende i København startede brevskriverklubben efter inspiration fra venner, der havde sat tilsvarende projekter i gang i Toronto, New York, Montreal og London. Klubben tiltrækker primært unge mennesker, og nogle har kun meget lidt erfaring med at skrive breve på gammeldags manér. Alison Withers medbringer papir, kuverter og frimærker og på den første december-tirsdag naturligvis også julekort. Hun forventer, at ekstra mange vil møde op til brevskrivning og kaffedrikning på Café Lyst i december måned.

STORT TEMA: Jul

Det er en god anledning til at være højtidelig, og det tror jeg, at mange vil benytte sig af. Det er ligesom med kirken. Du ved hele tiden, at den er der, men mange kommer kun til jul.

Hun arbejder til daglig med sociale medier på internet og telefon og er derfor vant til at sende masser af mail, smser og Facebook-beskeder ud i verden. Men hvis Alison Withers skal give sin vurdering, kan de elektroniske kommunikationsformer slet ikke konkurrere i værdi med et rigtigt håndskrevet brev.

Tiden, du investerer i at skrive et rigtigt brev, er nok den største forskel. Det er mærkbart fra starten. Et brev er noget, du kan holde i hænderne. Du tænker på, hvad for en type papir du vil skrive på, og du har ikke mulighed for at gå tilbage og slette, så du tænker virkelig over, hvad du skriver. Nu til dags er det nærmest en begivenhed at modtage et brev, mener Alison Withers, der selv og med stor glæde modtager masser af håndskrevne breve og kort, efter hun etablerede sin brevskrivningsklub.

Hun mener derfor også, det er en myte, at breve af papir er på vej ud.

Brevene er stadig i live, og de vil ikke dø. Intet digitalt medie kan konkurrere med håndskrevne breve. De er så robuste som nogensinde før. Det er trendy at gøre ting langsomt. Du kan se værdien i tiden, der er investeret i at skrive et rigtigt brev eller i madlavning over flere timer eller gammelt håndværk, der har taget lang tid at lave. Verden, vi lever i, er så hurtig, at det er vigtigt for folk, at der også er noget, der tager tid, siger brevskriveren fra Canada.