Prøv avisen

Tillid skaber glæde

Glæden har man selv indflydelse på, og den kan trænes frem. Arbejder man bevidst på at se mere positivt på tilværelsen, kan man opnå højere livskvalitet, mener flere. -- Foto: .

Glæden kan overleve under selv de sværeste vilkår, men kan være svær at finde, når den først er forsvundet. Ny forskning viser, at man kan træne glæden frem, især ved at lægge mere vægt på værdier end på materielle goder

Mette havde intet at glæde sig over. Hendes barndom var fyldt med vold og misbrug, som 14-årig blev hun prostitueret for at skaffe penge til sit stofmisbrug, stofferne kostede hende senere det ene ben, og da hun døde som 36-årig, var det den næsten uundgåelige afslutning på et liv malet i mørke farver.

Men Mette glædede sig. Igen og igen, og det med en kraft, som virkede naturstridig i forhold til omstændighederne, fortæller psykiater Preben Brandt, der kendte Mette fra sit sociale arbejde blandt Københavns hjemløse og udstødte.

- Mette havde det med at blive forelsket i den ene mand efter den anden, også når hun allerede havde en kæreste. Og hver eneste gang var hun så lykkelig, så fuld af energi og godt humør, at hun gjorde alle omkring sig glade. Det var bestemt ikke alle mændene, der behandlede hende lige pænt, men hver gang var hun lige fuld af håb og glæde, siger Preben Brandt og understreger, at han ikke ønsker at lyde socialromantisk.

- Jeg siger ikke, at livet skal være forfærdeligt, før man forstår at værdsætte de sande glæder. Men i mit arbejde møder jeg igen og igen mennesker, som rationelt set har enhver grund til ikke at føle glæde og så alligevel formår at bevare både håbet og glæden. Jeg har selv svært ved at forstå hvordan, men det er måske netop det, vi alle kan lære af. Når omstændighederne barberer livet ned til det helt basale, formår glæden stadig at overleve, siger Preben Brandt, som i dag er leder af Projekt Udenfor, der hjælper hjemløse og marginaliserede mennesker.

Og dermed sætter Preben Brandt fingeren på noget, der øjensynligt volder det moderne menneske store problemer, nemlig evnen til at finde og holde fast i livets lyse sider. Bare se Kristeligt Dagblads brevkasse "Spørg om livet", som de seneste uger har modtaget så mange breve om glæden, at dagens udgave af brevkassen er forbeholdt dem.

De mange læserhenvendelser er reaktioner på et brev fra "Helle", som i slutningen af maj bad brevkasseredaktørerne, Annette og Jørgen Due Madsen, om hjælp til at "fange livet rigtigt og ikke have det tunge bagtæppe så ofte", som hun skrev.

"Helle" fortalte i sit brev, hvordan hun havde haft en svær opvækst med en hård far og en syg mor, hvordan hun selv havde mistet et barn i forbindelse med en fødsel og desuden havde oplevet sin mand gå gennem en alvorlig operation. Men selvom alt dette nu ligger bag hende, og hun mest af alt bare vil nyde livet med sin mand og deres store børn, oplever hun alt for ofte, at en "tungsinds-stemme" dukker op.

- Når brevet fra "Helle" har fået så mange til at skrive, både for at hjælpe og for at fortælle, at de har det på samme måde, er det jo, fordi hun rammer noget centralt i alle menneskers liv, nemlig den svære balance mellem sorgen og glæden. Det er et vilkår i livet, at vi vil opleve sorg, men for nogle kan sorgen blive så stor og dominerende, at den kaster alt for store skygger, siger Annette Due Madsen, som er psykolog og daglig leder af Center for Familieudvikling.

Brevet fra "Helle" førte til en række råd fra Annette og Jørgen Due Madsen. Nogle af rådene var meget konkrete og bestod blandt andet i en opfordring til dagligt at skrive de gode oplevelser ned samt at gå ud med veninderne og genoptage gamle fritidsinteresser. Men "Helle" blev også rådet til at udfordre sine tankemønstre, til at blive vred i stedet for trist og til at beslutte sig for, at fortidens stemmer ikke længere skal styre hende.

- Nu er vi jo forskellige og rammes ikke lige hårdt af sorg og besværligheder. Men jeg tror, at man kan træne glæden, at man til tider kan vælge at lade lyset få mere plads end mørket, siger Annette Due Madsen og understreger, at det dog langt fra er alle, der selv kan vende sorg til glæde.

- Ofte findes de største glæder sammen med andre mennesker, og for "Helle" og mange andre, der har samme følelse af tristhed, kan glæden også ofte genskabes sammen med andre gode mennesker. Man skal huske, at i et stort, mørkt rum gør selv det mindste lys en forskel, og derfor har vi alle et ansvar for at hjælpe hinanden. Ja, de fleste oplever jo nok, at de selv også finder en større glæde ved livet, når de giver noget til andre, siger Annette Due Madsen og tilføjer, at evnen til at se glæden også kræver en vis realitetssans.

- Af og til møder man mennesker, der har svært ved at acceptere, at livet ikke altid er nemt og spændende, og der må man, med et glimt i øjet, bede dem om at klemme ballerne sammen og så se at komme videre. Vi har det på mange måder så godt og trygt i dag, at vi også har meget svært ved at acceptere, at livet også giver knubs. Og når det giver knubs, vil vi gerne placere et ansvar og finde en mening, men sådan fungerer livet ikke. At tro det er udtryk for en øget kravsmentalitet og narcissisme, der gør det svært netop at finde glæden, siger Annette Due Madsen.

I de senere år er forskningen i livskvalitet og glæde nærmest eksploderet, blandt andet i et forsøg på at finde en forklaring på, hvorfor den vestlige verdens stigende velstand ikke fører til en tilsvarende stigning livskvalitet.

Kendetegnende for disse undersøgelser er, at de ofte når frem til de samme konklusioner som Annette Due Madsen.

Ganske vist bruger forskerne ikke udtrykket "klemme ballerne sammen", men meningen er den samme: Man er et langt stykke ad vejen sin egen lykkes smed.

Det konstaterer blandt andre Ottar Hellevik, der er professor ved Institutt for Statsvitenskap ved Universitetet i Oslo. Han er desuden manden bag den hidtil største nordiske undersøgelse om livskvalitet og forfatter til bogen "Jakten på den norske lykken", der udkom i efteråret 2008 og er baseret på samme undersøgelse.

- I de senere år er begrebet "positiv psykologi" blevet meget populært. Teorien går på, at man kan træne sig til en højere livskvalitet, hvis man bevidst arbejder på at se mere positivt på tilværelsen. Vores udgangspunkt og grundlæggende livssyn er genetisk bestemt, men meget tyder på, at man kan træne sig op til at møde verden med et mere lyst livssyn og dermed opleve en markant højere livskvalitet. Det er den gamle talemåde om det halvtomme eller halvfulde glas omsat til videnskab, siger Ottar Hellevik.

Forskningen i "positiv psykologi" konstaterer dog også, at det enkelte menneskes evne til at udvikle et positivt livssyn er begrænset af flere faktorer. Og mens man længe har vidst, at helbred og sociale relationer har en afgørende betydning, er endnu en faktor i de senere år kommet i forskernes søgelys, nemlig tillid.

- Når de nordiske lande altid topper de globale ranglister over livskvalitet, ofte med Danmark helt i top, skyldes det formentligt, at vi i Norden dels har en stor økonomisk og social lighed, dels har meget stor tillid til vores medmennesker og til de systemer og institutioner, der indrammer vores liv. Når vi oplever tillid, har vi også en følelse af, at der bliver lyttet til os, og at vi derfor har indflydelse på vores egen livskvalitet. Bor du i et land, hvor du hele tiden frygter for dit liv eller ikke tør stole på myndighederne, oplever du det tilsvarende svært at styre dit liv i en positiv retning, siger Ottar Hellevik.

Nu kunne det være oplagt at tro, at evnen til at præge sit eget liv hang sammen med ens økonomiske formåen. Det gør det til dels også, men kun et begrænset stykke ad vejen, forklarer den norske professor og henviser til en række undersøgelser, der sammenligner personer med et materielt og et idealistisk værdisyn.

- Overordnet viser undersøgelserne, at et materialistisk værdisyn lettere fører til frustrationer over det, man mangler, i stedet for en glæde over det, man allerede har. Har man derimod et idealistisk værdisyn, er det lettere at realisere glæden, fordi man så kan finde den gennem sociale relationer, gennem kultur- og naturoplevelser og gennem en udvikling af egne evner. Vi ser også, at troende oplever en noget højere livskvalitet end ikke-troende, fordi troen i sig selv åbner for, at man kan finde glæden i sig selv og i relationen til andre mennesker, ikke i penge og ejendom, siger Ottar Hellevik.

Nu ved forskerne så, at vi opnår den største glæde, når vi har tillid til vores medmennesker og samtidig oplever at have indflydelse på vores eget liv.

Men hvad kan så forklare, at mennesker på samfundets bund, mærket af en endeløs række af svigt og uden nogen reel indflydelse på deres eget liv, stadig er i stand til at opleve glæden?

Det spørgsmål kan meget passende sendes videre til Bjarne Lenau Henriksen, præst og chef for Kirkens Korshær. I sit daglige arbejde færdes han blandt mennesker, der på alle måder befinder sig uden for samfundet. Men præcis som Preben Brandt fra Projekt Udenfor oplever også Bjarne Lenau Henriksen, at glæden formår at overleve under selv de hårdeste vilkår.

- Men det kræver, at vi som medmennesker giver plads. Jeg oplever, at selv de mest kvæstede mennesker føler glæde, når de bliver mødt som dem, de er, uden krav og fordømmelse. Har du bare et menneske, der viser dig tillid, kan glæden leve videre, siger Bjarne Lenau Henriksen, som tidligere har skrevet bogen "Livskvalitet", hvor han netop beskæftiger sig med spørgsmålet om "det gode liv" og med omverdenens syn på mennesker, der ikke lever op til de gængse forestillinger om et godt liv.

- Jeg har i mine mange år med socialt arbejde mødt et utal af mennesker, der har mistet illusionen. Men jeg har endnu ikke mødt et menneske, der havde mistet håbet. Og i håbet ligger også evnen til stadig at glædes, at tro på fremtiden, og her kan man ikke undgå at blive imponeret over den livskraft, som mennesket har i sig, selv når livet har været urimeligt hårdt, siger Bjarne Lenau Henriksen.

Nu skal man dog ikke forfalde til en sentimental forestilling om, at lykken findes i friheden på gaden, uden de snærende lænker fra job og realkreditlån, understreger korshærschefen. For selvom penge ikke er lykken i sig selv, er fattigdom det bestemt heller ikke.

- Vi er relationsvæsener og finder den største glæde og livskvalitet i samværet med andre mennesker. Men vi lever også i et samfund, hvor meget samvær kræver et minimum af penge. For mange hjemløse kan det være en utrolig glæde at have råd til en biograftur, en tur i teatret eller at kunne tage toget hjem til familien eller en god ven. Så ja, man kan selv vælge at se lyst på tilværelsen, men vi kommer ikke udenom, at glæde også er forbundet med et minimum af økonomiske muligheder, siger Bjarne Lenau Henriksen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk