Sådan får du et godt liv som indadvendt

I sin nye bog giver forfatter Anna Skyggebjerg gode råd om, hvordan man som indadvendt lærer at stå ved sig selv og trives i en udadvendt verden

Det var en kæmpe aha-oplevelse for forfatter Anna Skyggebjerg at finde ud af, at hun var introvert – og ikke sær og asocial, som hun først havde antaget.
Det var en kæmpe aha-oplevelse for forfatter Anna Skyggebjerg at finde ud af, at hun var introvert – og ikke sær og asocial, som hun først havde antaget. Foto: Line Klein.

En invitation til et stort fødselsdagskalas med dans, drinks og masser af nye mennesker at tale med. Det lyder da som en drøm af en indbydelse.

For nogle, måske, men ikke for 50-årige Anna Skyggebjerg, forfatter, blogger, deltidssekretær og magister i litteraturhistorie. Ud over de her nævnte titler kan hun nemlig også skrive introvert på sit visitkort. Et personlighedstræk, der betyder, at man lytter mere, end man taler og i øvrigt heller ikke taler så højt.

Man har brug for at trække sig tilbage og lade op efter socialt samvær. Og netop en stor fest med masser af ukendte mennesker, hvor der er lagt op til socialisering og small talk, kan virke som et uoverskueligt og drænende projekt. Det beskriver Anna Skyggebjerg i sin netop udkomne bog, Introvert Stå ved dig selv.

Hendes mål er at give de introverte en velfortjent eksistensberettigelse.

Vi lever i en ekstrovert verden, hvor vi hylder de hurtige, de talende, de festlige og selvpromoverende. Vi er forblændede af det ekstroverte ideal og tillægger det en hel række positive træk på bekostning af de introverte. De sociale og meget talende bliver opfattet som mere dygtige og pænere end de introverte. Og derfor slår vi introverte knuder på os selv for at blive som dem. Der er ganske enkelt ikke ligestilling mellem de ekstroverte og de introverte. Derfor er dette også et ligestillingsprojekt, forklarer forfatteren.

Ifølge amerikansk forskning er det mellem 30 og 50 procent af befolkningen, der anslås at være introvert i mere eller mindre udpræget grad.

Det er ikke, fordi jeg er ude med riven efter de ekstroverte. Men det er da spild, at op mod halvdelen af befolkningen ikke får den plads og respekt, som den burde have, siger hun.

Det er et par år siden, det gik op for Anna Skyggebjerg, at hun måtte være introvert også selvom hun tidligere har haft udadvendte job så som aids-konsulent i Folkekirken og projektleder i Det Etiske Råd. Men da hun læste en amerikansk artikel om det at være introvert, fik hun en åbenbaring.

Jeg har selvfølgelig altid vidst, at jeg er den stille type. Men jeg har tænkt negativt omkring det og opfattet mig som sær, asocial, arrogant og uenergisk. Derfor var det også en stor ahaoplevelse for mig at læse om at være introvert. I virkeligheden er det introverte jo en af mine største styrker. Jeg har et rigt indre liv, fordi jeg kan lide at fordybe mig, læse, skrive og lytte. At finde ud af, at jeg var introvert, gav mig en positiv reframing. Introvertes ro og eftertænksomhed giver god balance i en verden, der støjer meget, siger hun.

Alligevel blev hun overrasket, da hun efterfølgende tog en personlighedtest, en såkaldt Jungiansk Type Indeks-test, der kan måle, hvor ud- eller indadvendt man er. Testen viste, at hun var 100 procent introvert. Og dermed var Anna Skyggebjerg, hvad hun selv kalder for en ekstremist, hvad det angår.

Resultatet fik hun hos SiriusPartners på Frederiksberg i København, der blandt andet arbejder med ledelsesudvikling. Og selvom hun egentlig var glad for at finde ud af, hvorfor hun var, som hun var, chokerede det hende alligevel en smule, at hun lå så langt fra samfundsidealet, hvad angår social adfærd.

I dag er vi jo ekstroverte in absurdum med det store fokus på reality-tv og sociale medier. Derfor slår vi introverte ofte knuder på os selv for at virke mere udadvendte, end vi er, siger Anna Skyggebjerg, der selv kan tage sig i at opføre sig mere kækt, end hun egentlig er for så at blive totalt udmattet efterfølgende.

Hendes erfaring er da også helt klart, at det ikke nytter at foregive, at man er ekstrem udadvendt, hvis det modsatte er tilfældet. Så får man nemlig ikke brugt sit potentiale rigtigt.

Vi gør klogt i at forklare, at vi er mere stille og eftertænksomme, fordi vi er introverte, ikke fordi vi ikke kan finde ud af at være anderledes og har brug for at blive peppet op. Jeg synes generelt, jeg bliver mødt med accept, når jeg fortæller det, når jeg viser selvrespekt nok til at gøre det.

Det giver måske også de meget ekstroverte en bedre forståelse for, at jeg allerede går hjem fra festen klokken 22. De ekstroverte er jo også hele tiden i karambolage med os introverte, så det kan være rart for dem at få en forklaring på, hvorfor vi er, som vi er, siger Anna Skyggebjerg.

Både privat og på arbejdspladsen kan det være en stor fordel at vide, om man er in- eller ekstrovert, mener Anna Skyggebjerg. For på den måde kan man være ærlig om egne kvaliteter og kompetencer. Og måske kan man få skabt en anden arbejdspladskultur, som ikke kun helliger kollegerne med de store armbevægelser.

Meget store dele af arbejdsmarkedet er tilpasset de ekstrovertes kærlighed til teams, åbne kontorer, lange møder og fredagsøl med kollegerne. For introverte er det ikke gode rammer. Vi ønsker os ro og kan så til gengæld bidrage med fokus og effektivitet. Vi kan bidrage med den stille pondus og kreative løsninger. Vi er gode til at lytte og til at fordybe os.

Anna Skyggebjergs pointe er derfor, at særligt forskningsbaserede og videnstunge virksomheder vil drage nytte af at have eftertænksomme og indadvendte typer blandt de ansatte:

Det er vigtigt, at man som chef også tænker på at have introverte medarbejdere, der er dygtige til det lange seje træk. Lige så vel som det er vigtigt at have ekstroverte medarbejdere, der er gode til at komme i gang.

Og hvad angår festinvitationerne i privatlivet, mener Anna Skyggebjerg ikke, at man skal bruge det at være introvert til at takke nej til alt socialt. Ligesom selv de mest udadvendte personer en gang imellem kan have behov for en hviledag, kan en indadvendt person også have gavn af at komme til fest. Det skal bare ikke tage overhånd.

For ofte siger vi introverte både ja til påskefrokost nummer et, to og tre af frygt for at få at vide, at vi er kedelige. Det gode liv for en introvert handler om at finde balancen mellem at tage hensyn til behovet for at være alene og at tage hensyn til vigtigheden af de arrangementer, der kræver, at man tilsidesætter det behov. Så det er fint at takke ja til påskefrokost nummer et og to, men måske også helt o.k. at takke nej til nummer tre. For mange er det en fuldstændig kættersk tanke at sige nej, men vi er ikke antisociale særlinge. fordi vi siger nej, understreger forfatteren.

Hun opfordrer alle introverte til at gøre sig klart, hvem de virkelig er, ranke ryggen og stå ved sig selv.

Der er en frihed i at melde ud, hvem man er. Og når man siger, man er introvert, er det vigtigt, at man siger det med stolthed og ikke med beklagelse. For det er faktisk en rigtig fin ting at være.