Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups tænkning om pædagogik og oplysning er så aktuel som nogensinde og nødvendig at tage til os, hvis vi skal holde sammen på demokratiet og ikke risikere at ende i et samfund, opsplittet i kulturelle og etniske særgrupper, der hver især lever deres eget liv ved siden af hinanden, og hvor vi derfor ikke længere vil kunne opretholde en samlet folkeskole og et undervisningssystem for alle.
Fordi vi har forsømt den folkelige samtale og glemt, at begrebet oplysning er andet og mere end blot information og formidling af brugsanvisninger og kontant viden.
Det mener den tidligere forstander for Askov Højskole Hans Henningsen.
Løgstrup talte - ligesom Grundtvig - om »livsoplysning«, men endte med udtrykket »tilværelsesoplysning«, som sammenfattede hans pædagogiske tanker med et samfundssyn og en demokratiopfattelse i en universal oplysningsforståelse. En tilværelsesoplysning, der - udtrykt med Hans Henningsens ord - »ikke kun vil frigøre, men frem for alt sige noget om verden«, en oplysning, »der går i samtale med videnskaberne, ikke om deres forskning, men om forudsætningerne, om den helhed, som videnskaberne udgår fra og indgår i.«
Eller som udtrykt af Løgstrup selv i et foredrag fra september 1981: »Oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og vort stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser«.
Den folkelige debat
K.E. Løgstrup (1905-81) var professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Efter sin død er hans internationale betydning støt vokset. Sidste år afviklede Løgstrup-arkivet i Århus således en international workshop, som især satsede på at fremme Løgstrups tanker og forfatterskab i de engelsksprogede dele af verden.
I årenes løb er der udkommet en lang række bøger om Løgstrups teologi og tænkning eller bøger præget af den. I 1983 udgav Hans Henningsen bogen »Folkelige temaer hos Grundtvig og Løgstrup«. Den kom i 200-året for Grundtvigs fødsel og handlede nok mere om Grundtvig end om Løgstrup, siger han i dag. Derimod har hans netop udgivne bog fuldt og helt Løgstrup som emne.
Professoren i Århus var på alle måder et engageret menneske, som i høj grad også blandede sig i samfundsdebatten med foredragsvirksomhed landet over.
I 1970'erne markerede han sig stærkt i miljøspørgsmål og i modstanden mod indførelse af atomkraft i Danmark og langede i den forbindelse ud efter eksperterne, når de foretrak ordet »information« frem for »oplysning«.
For Løgstrup var der en klar forskel: Information formidlede ekspertviden, oplysning derimod - i tråd med dansk oplysningstradition, udformet af Grundtvig og højskolerne - indbyder til dialog med eksperterne.
Løgstrups deltagelse i den folkelige, demokratiske debat omfattede samfund og politik, højskole, folkeoplysning, skole og opdragelse, og det er hele denne side af hans tænkning, Hans Henningsens bog forsøger at give et samlet billede af under overskriften »Tilværelsesoplysning - Et grundtema hos K.E. Løgstrup«.
Alligevel kommer man ikke uden om Grundtvig. Hans tanke om »menneske først« står helt centralt hos Løgstrup, påpeger Henningsen, som i sin bog konstaterer, at Grundtvig og Løgstrup ville det samme, nemlig pege på den betydning i menneskelivet, som er givet med livet selv.
- I Grundtvigs og Løgstrups filosofi har oplysning, eller livsoplysning, en mening i sig selv. Den er til for livets skyld, og deri understøttes den af kristendommen.
Uddannelse og oplysning
Netop dette er vigtigt at pege på i dag, understreger Hans Henningsen, hvor man kan finde en tendens til at opfatte oplysning og uddannelse nærmest som et led i produktiviteten, kun vurderet ud fra tekniske og økonomiske overvejelser, og om det i sidste ende kan bidrage til mere produktion og et forbedret bruttonationalprodukt.
- Politisk har både den marxistisk-socialistiske fløj og de borgerlige hyldet denne aldeles ufrugtbare opfattelse af uddannelse og oplysning, hvor mennesker reduceres til brikker i et arbejdsmæssigt og økonomisk kredsløb, der kun går ud på at producere og forbruge.
De teknologiske og økonomiske styresystemer er stærke og robuste, mens demokratiet er svagt og skrøbeligt, hvis vi ikke passer på det, tilføjer Hans Henningsen:
- Skrøbelig er også den suveræne livsytring, som demokratiet i sidste instans bygger på: »talens åbenhed«. De suveræne livsytringer kan undertrykkes, men kan ikke bare forsvinde igen og glemmes, fordi de er suveræne og spontane. De rummer en sandhed, der taler for sig selv.
Løgstrup pegede på fortællingen som et bindende led i skole og samfund. Hans Henningsen:
- Fortællingen er almen, forstået på den måde, at her kan både den bedre og mindre begavede være med, og netop fortællingen gør, at man kan have en udelt skole. Gennem fortællingen kan vi lære at leve med hinanden, på tværs af alle skel, fordi vi i fortællingen - myter, bibelhistorie og overleveringer - berører grundforholdene i et menneskeliv, og de udfordringer tilværelsen rummer for os alle sammen. Derfor er fortællingen så central både i skole og samfund, for gennem den kan vi mødes - også med de fremmede, der er kommet til landet - om det fælles projekt: Hvad det vil sige at være menneske.
I den forbindelse spiller højskolerne fortsat en aldeles vigtig rolle. Hans Henningsen advarer mod at ændre dem til eksamensskoler, som der i disse år arbejdes med tanker om i en del af højskolebevægelsen.
- Det vil efter min overbevisning helt og aldeles ødelægge højskoletanken. Styrken i højskoleideen er netop, at man her beskæftiger sig med det almene. Selv om højskolerne opstod i den gamle bondekultur, nøjedes man ikke med at undervise i landbrugsproduktivitet, men gav eleverne livsoplysning, åbnede for deres fantasi, åbnede dem for menneskelivets rigdom gennem historie, fortællinger og myter - at vi alle sammen er del af noget større. På højskolerne mødes mennesker med meget forskellig baggrund, på tværs af kulturelle og sociale skel, og er der noget, vi har brug for i dag, så er det netop at kunne mødes på tværs. Alt det vil blive sat over styr, hvor man gør højskolen til en eksamensskole. Så vil den kun tiltrække dem, der har brug for den eller den bestemte eksamen.
Idealer og værdier
Et vigtigt begreb for Løgstrup var »idealdannelse«. Når samfundsforholdene grundlæggende ændres, må idealdannelsen - værdiudviklingen - følge med.
- Industrisamfundet lagde vægt på idealer som fremskridt og vækst. Løgstrup påpegede, at vi i dag har brug for en ny idealdannelse, for vi lever i en anden situation med andre problemer og udfordringer: Hvordan klarer vi belastningen af naturen, befolkningstilvæksten, forbruget af råstoffer - og nu - integrationen?
Løgstrup foretrak at tale om idealdannelse fremfor »værdier«, som i vores tid efterlyses i erhvervsliv, skole og samfund, fordi man mangler noget at holde sig til.
- Men udtrykket »værdier« er på flere måder uheldigt, fordi det meget let kan tilsløre, at værdier ikke bare er noget, man griber ud af den blå luft.
- Værdier kan begrundes, og nogle værdier er også tidsafhængige. De står til diskussion og kritik, og hele denne argumentation må indtage en central rolle i den folkelige debat og oplysning.
Ikke mindst i udviklingen af et pluralistisk samfund - altså et samfund med flere åndsretninger og religioner, flere slags moral og adfærdsmønstre - kan Løgstrups tanker omkring demokratiet i høj grad være med til at sætte tingene på plads, påpeger Hans Henningsen. Løgstrup gjorde op med den opfattelse, at pluralisme egentlig kun er et andet ord for demokrati: Dybest set er der tale om modsætninger, fordi den pluralistiske ideologi, hvor alle holdninger og værdier skal have lige ret, lægger debatten død.
- Et demokrati er netop ikke, ifølge Løgstrup, et samfund uden livsanskuelse og et sted, hvor alt er lige godt. Som i et diktatur kræver demokratiet også en livsanskuelse, men til forskel fra diktaturet, er det her folket, der gennem samtale og diskussion skal skabe livsanskuelsen, og det sker jo netop gennem folkeoplysningen. Derfor er det farligt, hvis idé-debatten her tørrer ud, for den genererer de synspunkter og anskuelser, der trænger ind i den politiske debat.
Hans Henningsen: »Tilværelsesoplysning - Et grundtema hos K. E. Løgstrup«, 232 sider, 220 kr. Poul Kristensens Forlag.
Blå bog
Hans Henningsen, født 1928, cand.theol. 1954, lektor på Haderslev Statsseminarium 1970-1980, forstander for Askov Højskole 1980-1993. Redaktør af Højskolebladet 1963-1966 og af »Dansk Udsyn« 1981-1993. Tidligere udgivelser: »Folkelige temaer hos Grundtvig og Løgstrup« (1983), »Højskolens Fronter« (1990), »Dansk demokrati« (red., 1994) samt artikler og bidrag til danske og udenlandske tidsskrifter og publikationer. Formand for Undervisningsministeriets læreruddannelsesudvalg 1987-1990, formand for Lærerseminariernes Bestyrelsesforening fra 1993, medlem af Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Ribe Stift 1994-1998, i bestyrelsen for Jaruplund Højskole 1994-2001, medlem af Rådet for Europæisk Politik 1996-2001.