Prøv avisen

Tips til den første date

En bruger på Kristeligt dagblads datingportal Hjertedating anbefaler, at man på den første date tager på picnic i det grønne, den ene medbringer en madkurv, mens den anden medbringer drikkevarerne. Foto: Martin Kierstein

Brugerne af Kristeligt Dagblads datingportal Hjertedating deler ud af deres gode råd til det første stævnemøde

At vælge det perfekte mødested til den første date er for mange mennesker noget, der kan være rigtig svært. Men Hjertedatings brugere havde heldigvis masser af gode råd, da vi tidligere på sommeren opfordrede dem til at sende os de bedste råd til den første date.

LÆS OGSÅ:"Det gælder om at turde være sig selv"

Vælg et neutralt sted
Et råd der gik igen i mange af brugernes henvendelser var, at mødes et neutralt sted den første gang, man mødes. Et offentligt sted, hvor begge parter er lige lidt eller lige meget kendt. Et sted hvor man ikke render ind i venner og bekendte, eller hvor den ene part er mindre tryg end den anden.

En bruger skriver, at det vigtigste er at mødes i nogle hyggelige rammer, gerne et sted man aldrig har været før. Samme bruger opfordrer til, at man går ud og spiser eller bare mødes på en café til en kop kaffe.

SE OGSÅ: Find kærligheden på Hjertedating

Gør noget aktivt sammen
For de generte datere kan det gøre stemningen mere afslappet at lave noget aktivt sammen som for eksempel at tage på en kunstudstilling. Det kan også være at vælge en spadseretur i skoven eller omkring en sø. Det at gå en tur udendørs letter hjertet, og samtidig kan det gøre det nemmere at holde samtalen kørende, når man bevæger sig og konstant er udsat for nye indtryk fra omgivelserne. Udendørs kan man tale frit uden begrænsende snærende rum og lyttende mennesker, skriver en bruger af Hjertedating.

Tag ud i det grønne
En anden hjertedater anbefaler, at man tager på picnic i det grønne, den ene medbringer en madkurv, mens den anden medbringer drikkevarerne.

Hvis du ligger inde med andre datingtips, som du har lyst at dele, så send dem gerne til mail@hjertedating.dk.