Prøv avisen

Tosomhedens dilemmaer plus det løse

0I otte år har Mads Steffensen været vært i programmet ”Mads & Monopolet”, hvor han sammen med tre kendte danskere har drøftet et personligt dilemma. – Foto: Esben Salling.

Tempoet er højt, når politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil, filminstruktør Hella Joof og erhvervsmanden Asger Aamund vender en række af samlivets udfordringer med Mads Steffensen som vært

Kan en mand tillade sig at give ægtefællen et medlemskort til fitnesscenteret, hvis han synes, hun er blevet for trind? Hvad siger man til svigerfamilien, som ikke forstår en hentydning om at tage skoene af, inden de går ind i stuen med de sarte, lyse trægulve? Hvor meget må arbejdet fylde, og hvad stiller man op, når ens partner mister lysten til sex?

LÆS OGSÅ: Danskernes forhold til utroskab er dobbeltmoralsk

I otte år har radioværten Mads Steffensen været vært i programmet Mads & Monopolet, hvor han sammen med tre kendte danskere har drøftet et personligt dilemma. Hver lørdag formiddag kan man lytte til programmet, som fra på tirsdag også findes i bogform: Mads & Monopolet Parforholdet hvor svært kan det være?

Skuespilleren Hella Joof, erhvervsmanden Asger Aamund og den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil taler med Mads Steffensen som er en hyggelig, men neutral ordstyrer, og i fællesskab kommer de igennem en række af familielivets udfordringer. Steffensen skriver, at han med bogen ønsker at provokere og inspirere. Asger Aamund er god til det første, når han for eksempel langer ud efter tidens kvinder, som han mener vil bestemme alt.

Tidligere herskede de i hjemmet, det var deres bastion, og dengang var det fair nok, at de fastlagde reglerne inden for hjemmets fire vægge. Men i dag har dominansen bredt sig til alle sider af tilværelsen, og mange mænd er nogle skvatrøve, der ikke får sagt fra. I dag har kvinderne ikke som deres mødre gået i flinkeskolen. De er nogle hårde nysere. Og totalt diktatoriske, hvis man ikke bremser dem, lyder det for eksempel fra Asger Aamund.

Også filminstruktør Hella Joof retter det verbale skyts mod kvinderne. Alt for mange i hendes generation har slugt for mange afsnit af tv-serien Sex and the City. Serien om fire kvinders singleliv i New York på første klasse har gjort mange danske kvinder urealistisk fordringsfulde, mener hun.

Når jeg ser Luksusfælden i fjernsynet, sidder der en masse Sex and the City-ramte kvinder, som tror, de godt må købe en Prada-taske, selv om de tjener 22.000 kroner om måneden og er alene med to børn. Hele because Im Worth it-kulten (fordi jeg er det værd-kulten, red.) er noget af det værste, som er sket siden ungdomsoprøret, lyder det fra Joof.

Men skal man blive sammen med en kvinde, som forlanger, at mænd skal gå i hjemmesko i egne stuer? At gå fra hinanden er en mulighed, som ofte bliver bragt på bane i bogen, men skuespilleren Hella Joof, som blev skilt fra sin datters far, har et mere ambivalent forhold til skilsmisser.

Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi jeg synes, jeg har været så rastløs og forvirret som mor. Og det var ikke nogen undskyldning, at jeg var ung, bange, fattig og selvoptaget. Heldigvis er min datter en enestående sjæl, som er kommet ind i mit liv for at lære mig at gøre det rigtige. Uden hende var jeg endt på Mændenes Hjem eller i en mergelgrav. I mit næste liv vil jeg være et bedre menneske. I dette liv vil jeg være en god mormor og en god kone, siger Hella Joof, som i dag er i et nyt fast parforhold.

Som læser får man ikke et entydigt svar på, om man kan give den overvægtige hustru et medlemskort til fitnesscenteret, eller hvad man gør, når svigerfamilien ødelægger det sarte gulv med udesko. Men man får holdninger vendt i personlige bekendelser i et højt tempo. Det hastige tempo bringer bogen vidt omkring til blandt andre politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes tro:

For mig er der ikke den store forskel på, om man tror på trolde, nisser, numerologi eller en eller anden Gud, som nogen har opfundet for flere hundrede år siden. Det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for, at folk har brug for noget at tro på. Jeg forstår det bare ikke.

Jeg plejer at sige, at hvis folk må drille mig med, at jeg er blevet socialdemokrat, må jeg også drille dem med, at de er kristne. Eller muslimer.

nygaard@k.dk