Trenden er Vildmark og wellness i danske haver

Omgivet af ""det naturlige"" i wellnesshaven, kan vi drosle ned. Og for eksempel nyde livet i et 2000 liters brændeopvarmet vildmarksbad, som dette fra firmaet Kvik-VVS i Jerlev ved Vejle. -- PR-foto.
Omgivet af ""det naturlige"" i wellnesshaven, kan vi drosle ned. Og for eksempel nyde livet i et 2000 liters brændeopvarmet vildmarksbad, som dette fra firmaet Kvik-VVS i Jerlev ved Vejle. -- PR-foto.

Udendørs bruser, vildmarksbad, gryde over bålet. Lyder det som noget fra en "Far til Fire"-film fra 1950'erne? Ikke desto mindre er det trend lige nu. Vi er rykket ud under åben himmel for at dyrke enkle friluftsglæder. Haven er blevet vores private refugium. Her knæler vi ned. Ikke for at bede til Gud. Men for at plukke lidt rucola til aftensmaden.

Det begyndte så småt omkring årtusindeskiftet med udekøkkener ligesom dem, man så i Frankrig og Italien. Dengang var det mest en sag for Bo Bedre. Her ved tærskelen til sommeren 2007 har gratisbladet Idényt, som når ud til et anderledes bredt befolkningssegment, ikke bare annoncer og artikler om udekøkkener, men et helt tema om bad under åben himmel. Lige fra råd om, hvordan man bygger sin egen, primitive udendørsbruser, til anbefalinger af træbadekar i lærk fra Litauen til cirka 14.500 kroner eller i cedertræ fra Canada til op mod 50.000 kroner. Karrene rummer 2000 liter vand, som kan opvarmes med "en trillebør-fuld brænde". Pointen er, at man skal kunne hoppe i friluftsbaljen året rundt.

I byggemarkeder og varehuse fortæller de, at der foruden de gængse træterrasser, havemøbler, parasoller og grilludstyr er øget efterspørgsel på mobilt udekøkken og -bad, ligesom flerpersoners hængekøjer, markiser med fjernbetjening, nostalgiske tepavilloner, rislende vand- arrangementer og hvilebrikse med myggenet er sagen.

De fleste danskere bor i hus med have. Hvad er det for en slags have, vi længes efter lige nu? Og som holdes op foran os i tv-programmer, ugeblade, boligtillæg, annoncer og flotte udstyrsbøger beregnet på at ligge fremme på stuebordet? Tilsyneladende rummer den en blanding af forskellige traditioner. Lidt bondesyn på naturen som praktisk samarbejdspartner. Lidt romantisk syn på naturen som stedet, hvor en højere åndelig virkelighed kommer til udtryk.

Især det sidste tiltrækker os. Det er ikke barndommens store køkkenhaver med grove afgrøder som gulerødder, kartofler og knoldselleri, vi satser mest på i parcelhus- og sommerhushaven. Dem foretrækker vi at lade Søren Ryge og Camilla Plum om. Vi gider ikke knokle så meget og har ingen moralske problemer med at købe os til en færdiglavet græsplæne i store ruller.

Boghandleren har snesevis af dejlige bøger om rosenhaver og krydderurtehaver, men næsten ingen om køkkenhaver i traditionel forstand. Derimod er det store hit p.t. bøger om den absolut individuelle indretning af wellness-haven. Af stedet, hvor børn og voksne kan slappe af, forkæle sig selv og lade op til mandag morgens stress og jag på den anden side af havelågen.

Ifølge cand.mag. og ph.d.- stipendiat Mette Mechlenborg, Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, er der ikke noget nyt i, at vi søger tæt på naturen, når vi føler os pressede af den moderne livsform. Det nye ligger i måden, vi gør det på.

Når civilisationen truer med at kvæle os i systemer, strukturer og unatur, opstår en længsel efter naturlige værdier. Temaet dukker op med mellemrum i vores kultur.

I New York firedobledes befolkningen mellem 1820 og 1850. I 1857 udskrev man en konkurrence om et rekreativt område til borgerne. De var begyndt at flygte ud til kirkegårde for at komme væk fra byens larm og menneske-kaos. I 1873 stod Central Park færdig med så rigtig "vild" natur som muligt. Her kunne storby-mennesket ifølge blandt andre forfatteren, filosoffen og unitarpræsten R.W. Emerson (1803-82) forlade den moralsk og fysisk usunde by for en stund og finde helse for krop og sjæl. Finde tilbage til sin Skaber og besinde sig på den universets ånd, som alt levende er en del af. Samme tanke har også ligget bag anlæggelsen af kongelige og offentlige haver og parker i Danmark.

I København eksploderede befolkningsvæksten, efter at voldene blev revet ned i sidste halvdel af 1800-tallet, og nye brokvarterer kom til med lejligheder til industriens arbejderfamilier. Få år senere proklamerede Georg Brandes og det moderne gennembrud religiøs, kulturel og moralsk frisættelse til begge køn.

Alt i alt en spændende tid at leve i. Men for nogle også en uoverkommelig belastning, når sanse-bombardementet og omstillingskravene blev for meget. Folk bukkede under mentalt, blev overspændte og måtte indlægges på såkaldte nerveklinikker.

-- I dag kan man sige, at hele landet er blevet en slags storby. Urbaniseringen og dens krav om at følge med og være online døgnet rundt gør stress og udbrændthed til landsdækkende lidelser. Der er en underlig dobbelthed i det. Det er som et drug, vi vil gerne have bykulturens attraktive valgmuligheder, og vi ved, det har sin pris. Vi jamrer over, at tingene bliver "for meget". Samtidig fornemmer vi noget uigenkaldeligt ved situationen. Min mormor anede ikke, hvordan man realiserer sig selv. Hun kunne kun sige "vi". I dag består familierne af "jeg'er". De nye generationer har for alvor taget byens individualiserings-ide til sig. Og som en troldsplint kan den ikke komme ud af hjertet igen, siger Mette Mechlenborg.

Vi balancerer mellem både-og, mellem civilisation og natur. Nogle søger de basale værdier i sig selv og naturen ved at vandre med rygsæk og overnatte i sovesale på Camino'en i Nordspanien. For andre er det nok med en tur i Silvans vildmarksbadekar i baghaven.

-- Man kan grine af udendørs bruseren og vildmarksbadet. Men man bliver nødt til at se bag om udtrykkene. De er signaler om en revurdering af troen på, at alt nyt er godt. Et forsøg på at sætte fortiden sammen med nutiden, så man er bedre rustet til, hvad fremtiden bringer. Jeg synes, det er vigtigt, at vi mennesker – endnu engang – giver os til at diskutere det gode liv. Hvad gør udviklingen ved os? Hvad og hvem stresser vi af sted for? Hvis vi i virkeligheden ikke kan holde det ud? Gamle dages pest og kolera-epidemier gav gennembrud til nye hygiejnefremskridt. Hvilken slags hygiejne skal der til for at forebygge stress-epidemier? Det er der bred enighed om at interessere sig for i disse år. De mange valgmuligheder kalder på besindelse og forankring. Den finder vi blandt andet i den vilde have.

-- Wellness-haven nedbryder grænsen mellem ude og inde, mellem civilisation og natur. Trendforskere forudser, at flere og flere af husets rum og funktioner flytter ud de kommende år. Omgivet af "det naturlige" kan vi drosle ned. Godt nok klarer vi lige en samtale i mobilen og en besked på den bærbare. Men det beroliger os at se græsset gro. Plænen behøver ikke være nyslået i vore dage. Det gør os godt, at græsset er ligeglad med, om vi er direktører eller har kærestesorg. Det gror under alle omstændigheder.

-- Modernitetens store kompleks er, at den ikke har kunnet løse dødens problem. Samtidig er døden en underlig, abstrakt størrelse, som er ude af vores kontrol. I haven trænes vi i at give slip. Se os selv som del af noget større. Det bliver forår, sommer, efterår, vinter. Det spirer, vokser, blomstrer og dør i én uendelighed, siger Mette Mechlenborg. Hendes ph.d.-projekt handler om "Forstaden som moderne refleksionspunkt".

boas@kristeligt-dagblad.dk

Mette Mechlenborg

**Født 1973. Cand.mag. fra Moderne Kultur og Kultur- formidling, Københavns Universitet, med speciale om hjemmets betydning. Siden blandt andet projektchef på Have PR og Kommuni-kation og ekstern lektor ved Kulturstudier og Folke- universitetet, København. Endvidere i en periode til- knyttet Center for Bolig og Velfærd, og projektkoordinator på Center for Kulturanalyse, begge på Københavns Universitet. P.t. ph.d.-stipendiat på Kulturstudier, Syddansk Universitet og flittig foredragsholder.