Tro og videnskab kan forenes så længe de er adskilt

Er der plads til tro i moderne videnskab? Kristeligt Dagblad har spurgt en række fremtrædende danske videnskabsfolk, om naturfaglig viden og religion udelukker hinanden

Minik Rosing, professor i geologi, Statens Natur-historiske Museum, Københavns Universitet:

Tro og videnskab handler om noget vidt forskelligt, og der er plads til begge dele. Viden er det, man ved, mens tro er det, man tror. Måske har der været en tendens til at mene, at videnskaben tror, at den kan forklare alt. Men det, den i virkeligheden gør, er at finde små hjørner af verden, som er simple nok til at forstå og forklare. Verden er enorm kompleks og består af så mange dele i vekselvirkning på kryds og tværs, og derfor er det mere interessant at forske i de enkelte komponenter hver for sig. Viden er neutral, mens tro handler om hvorfor-spørgsmålene. Når det gælder fortalerne for tro kontra viden og omvendt, tror jeg, at man er blevet mere komfortable med hinanden. Jeg er ikke selv troende, men jeg kan da se, at det er den samme drift, der driver værket. En fascination af verden, hvor fantastisk den er og så spørgsmålet om, hvordan den hænger sammen eller hvorfor.

Ole Vang, lektor i biologi, Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet:

Naturvidenskaben udtaler sig per definition ikke om ting, der ikke kan måles og vejes. Gud kan vi ikke erkende med naturvidenskabelige metoder, så der har vel aldrig været plads til Ham. Men det er heller ikke naturvidenskabens hensigt at begribe Ham; det er at forstå det, som kan forstås naturvidenskabeligt. Så er der også plads til Gud.

Spørgsmålet om Darwins teori er ikke naturvidenskabeligt, for det handler ikke om ting, vi kan måle naturvidenskabeligt. Altså: Hvordan er verden blevet til det, den er i dag? Det er der gode modeller for, men det er ikke nødvendigvis gode naturvidenskabelige modeller, der kan bevises. Naturvidenskaben har ikke ret meget at sige om verdens tilblivelse. For vi kan ikke bevise eller afvise, om det er på den ene eller den anden måde, verden blev til.

Jens Christian Skou, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Modtager af Nobelpriseni Kemi 1997:

Viden og tro har ikke noget at gøre med hinanden, så lad os holde det adskilt. Tro har ingen plads i videnskaben. Men det udelukker ikke, at man kan tro på noget, man ikke ved noget om, Gud for eksempel. Problemet opstår, når man betvivler viden og sætter tro i stedet for. Vanskeligheden er, at viden i mange tilfælde ikke er absolut, men en mulighed. Darwin har givet en plausibel forklaring på, hvordan liv har udviklet sig, den der på grundlag af viden foreløbig er den bedst funderede, men beviset for dens rigtighed mangler. Heroverfor står så Bibelens beretning, hvor der ikke alene mangler enhver form for viden, men oven i købet er viden, der taler imod. Så hvad skal man tro på? Jeg tror på Darwin.

Nanna Noe-Nygaard, professor i geografi, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet:

Tro er én ting, og naturvidenskab er noget helt andet. Darwin og det, han stod for, er data. Og det med Gud er en trossag. De to ting udelukker absolut ikke hinanden, men man kan slet ikke blande dem sammen. Omvendt så hører det med på universitetet at være kritisk, og hvis nogen siger noget om intelligent design, så skal man ikke udelukke at diskutere det. Jeg mener vitterlig ikke, at tro og naturvidenskab hænger sammen, men nogle blander det sammen. Og så må man også diskutere det.

Christoffer Johansen, afdelings-leder, overlæge, dr.med., ph.d, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse:

Spørgsmålet er ikke, om der er plads til Gud. Spørgsmålet er, om naturvidenskaben kan favne mennesket. For mennesket er meget mere komplekst, end naturvidenskaben kan rumme. Selvom vi kan forklare alting ud fra molekylærbiologiske funktioner, så vil vi fortsat være individer, der lever i kulturelle sammenhænge, og det spiller en enorm rolle for mit felt, hvor det handler om helbredet. Helbredsforskningen er meget knyttet an på den kulturelle og sociologiske virkelighed, og derfor er naturvidenskaben ikke tilstrækkelig. Der skal nogle flere ingredienser i dén ret.

John Nørgaard Nielsen, civilingeniør, ph.d., lektor emeritus fra Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet:

Jeg mener, at der burde være plads til Gud i naturvidenskaben på den måde, at man ikke udelukker den mulighed, at visse fænomener bedst i nogle tilfælde udelukkende forklares som resultat af transcendent, intelligent aktivitet. Ved på forhånd at udelukke Gud fra naturvidenskaben vil man måske afskære sig fra at finde de bedste svar eller svar overhovedet på visse spørgsmål. De fleste med et mere åbent bibelsyn kan udmærket forene naturfaglig viden med kristendom herunder bibeltroskab. På basis af mit kendskab til kristendom og til naturvidenskab oplever jeg ingen konflikt, men på visse punkter en smuk, gensidig supplering.

Karen Gjesing Welinder, professor i bioteknologi, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, Aalborg Universitet

Der er absolut plads til Gud i naturvidenskaben. Det er to komplementære måder at opleve eller beskrive verden på.

Diskussionen om Darwin versus designer-princippet er det rene nonsens. Jeg forsker i molekyler, og jeg mener, det er klart, at evolutionen finder sted, og at de forskellige organismer er relaterede til hinanden. Der er rigtig gode forklaringer på, at det er sådan. Men naturvidenskab er at måle og veje, og den religiøse tro er efter min opfattelse forbundet med følelser og menneskelige relationer, så det er ikke i modstrid med hinanden. Det er sandelig både og. Ellers bliver livet fattigere.

Professor, dr.scient. Eske Willerslev, Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik ved Københavns Universitet:

Der er plads til tro i naturvidenskaben. Naturvidenskaben opererer ud fra det, vi ved, ikke ud fra hvad vi tror. Men når det er sagt, så er der en masse ting, vi ikke ved. Og der er plads til tro. Jeg er troende og naturvidenskabsmand, og for mig er det at operere på forskellige planer. Det ville være naivt som naturvidenskabsmand at tro, vi har fundet svaret på alt, og som menneske har man brug for at have en tro, som går ud over de regler, du kan sætte op i naturvidenskaben. Men at være troende er ikke ensbetydende med, at du skal fornægte det, du ved.

Michael Evan Goodsite, professor i atmosfærisk kemi, klima og globale processer, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet:

Spørgsmålet kan også stilles: Er der plads til naturvidenskaben uden Gud? Den naturvidenskabelige metode kræver ikke tro på Gud, men jeg tror, forskerne er ydmyge nok til at vide, at der er meget derude, som de ikke kan vide og ligeledes heller ikke kan udelukke.

Jeg mener, man kan tro på, at Gud skabte naturen på den måde, ens religion beskriver det, uden at udelukke de naturvidenskabelige erkendelser langt hen ad vejen og acceptere dem, som de er nemlig mere viden om naturen. Hvis man vælger at tro på disse erkendelser, kan man også udlægge dem som den måde, Gud arbejder på.

Gerd Grubb, professor i matematik, Matematisk Institut, Københavns Universitet:

Jeg synes ikke, tro og naturvidenskab har ret meget med hinanden at gøre, men de to ting kan sagtens forenes, så længe man holder dem adskilt. Niels Bohr troede jo også på Gud. Naturvidenskab er jo bare et redskab til at forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det er to forskellige sider af ens måde at tænke på. Der findes både fanatiske antireligiøse og fuldt ud religiøse mennesker, som forsker i naturvidenskab på højeste plan.

Holger Frits Bech Nielsen, professor i teoretisk partikelfysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet:

Jeg tror ikke rigtig, Gud ville ønske at blive holdt uden for naturvidenskaben. Jeg tror, Han også vil være Gud for fysikken. Og Han får bedre lov til det i min teori, end Han får lov til det i de teorier, der er mest populære i vore dage. For jeg arbejder på nogle teorier, hvor det faktisk bliver noget lettere for Gud hvor Han får nogle flere tangenter at spille på. Min teori hedder tilfældig dynamik, og den består egentlig i at påstå, at næsten alle komplicerede teorier vil føre til de naturlove, vi kender, og derfor kan Gud så at sige vælge en vilkårlig af de komplicerede teorier, og så vil vores naturlove komme ud af sig selv. Så Han behøver ikke at føle sig spændt inde som i en spændetrøje af vores naturlove.

Der er så mange naturvidenskabsfolk, der prøver at holde Ham lidt ude. Vi prøver at gøre Ham kun moralsk og den slags. Og det er måske også det sundeste, hvis man stoler fuldt og fast på dagens naturvidenskab. Det, jeg prøver på at gøre, er at give Gud en bedre chance for at komme til magten, også i det der skal måles og vejes. Så Han også kan få lov at være med dér.

Mine teorier giver Ham en bedre chance, men det er ikke sådan, at mine teorier er funderet i et håb om at forene Gud med naturvidenskaben. Jeg tror ikke, at det er den rigtige motivation. Jeg tror, at jeg er startet på de teorier ud fra en anden motivation, men det er rigtigt, at de fører til det at Gud får en bedre chance.

schou@kristeligt-dagblad.dk

remar@kristeligt-dagblad.dk