Prøv avisen

Troen er en evig glæde

-- Jeg har mistet alt på grund af min tro. Den erstatter ikke min far og mor, men jeg har fået magt og kræfter til at overleve hverdagen uden forældre, søskende og den tryghed, som alle teenagere har brug for i deres liv, siger John. Han har talent for at male, men ønsker at dyrke det på hobbyplan. - Foto: Leif Tuxen.

Den 19-årige kristne konvertit John, der efter tre års kamp har fået opholdstilladelse i Danmark, er begyndt at planlægge sin fremtid

Hvordan vil du beskrive din sindstilstand lige nu?

– Jeg har det meget fint og er glad og lykkelig. Det er begyndt at gå op for mig, hvad min opholdstilladelse betyder. At jeg stille og roligt kan begynde at planlægge min fremtid, siger John.

Den 19-årige syriskfødte kristne konvertit byder på kold juice i sommervarmen. Han er netop blevet færdig med at hjælpe pedellen med at slå græs på Nordsjællands Efterskole ved Helsinge, hvor han har boet i nogle år og for nylig bestod 10. klasses eksamen. Han har talent for at male, men ønsker at bevare det som en hobby. Hans plan er at flytte til Hillerød og gå på Teknisk Skole for at blive bilmekaniker. Han, der engang hed Saria Barad og var muslim, tog navnet John, da han som 16-årig blev døbt i den danske folkekirke. Nu er han ved at undersøge mulighederne for at få et dansk efternavn. Men først skal han på Indre Missions Bibelcamping ved Fårevejle.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Det er kristent. Jeg følger De Ti Bud i min hverdag og holder mig til Bibelen og til Gud. Jeg kommer i Indre Missions Ungdom og til lovsangsaftener her og i København. Jeg har mistet alt på grund af min tro, men jeg har fået det, der betyder mest og holder evigt. Det er en glæde, der aldrig vil ende. Troen erstatter ikke min far og mor, men jeg har fået magt og kræfter til at overleve hverdagen uden forældre, søskende og den tryghed, som alle andre teenagere har brug for i deres liv. Kristendommen har hjulpet mig til at komme over det, og jeg har fundet mennesker, der har hjulpet mig i den tid, hvor jeg havde brug for kristen opdragelse.

Hvad har formet dit livssyn?

– Jeg er nysgerrig og går efter sandheden. Der var ting i islam, jeg ikke kunne acceptere, og jeg var nysgerrig nok til at finde kristendommen. Jeg fik hjælp hen ad vejen, først og fremmest af Gud, der sendte mennesker, jeg kunne spørge, og hvor jeg fik svar på alle mine spørgsmål.

Hvad tror du på?

– Jeg tror på Jesus Kristus, Gud Fader og Helligånden – den treenige Gud. På Jesus, der blev korsfæstet for, at jeg skulle blive frelst. Jeg tror på Guds ord i Bibelen og på de 12 disciple, der blev sendt ud for at fortælle om kristendommen til hele verden.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Jeg kan ikke forestille mig et liv uden min tro. Så ville jeg bare leve mit liv uden grænser – drikke, gå med piger og slås, blive terrorist eller måske bare blive et godt menneske. Jeg ved det ikke. Min sjæl får evigt liv sammen med Jesus, fordi jeg tror. Det er mit mål og burde være alle menneskers liv.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

– Jeg har fået mit fars hidsighed. Og jeg har en varm glød i mig, som kommer af mine arabiske gener. Men derudover ikke så meget mere. Jeg har ændret mig så meget, at jeg ikke længere har et forhold til den kultur, jeg kommer fra. Jeg ved ikke, hvor mine forældre er, kun at de er her i Danmark. Jeg har fire søskende, den sidste har jeg ikke set, fordi hun blev født, efter at jeg flygtede fra det asylcenter, hvor vi boede. Det er fire år siden, jeg så dem, og jeg har glemt, hvordan de ser ud. Jeg har givet slip på min familie. Min far slog børnene, og de ting, jeg fik tæsk for, har jeg aldrig gjort igen. Så det er en god opdragelse, men den har en negativ effekt. For jeg kan aldrig tilgive min far, jeg vil altid være bange for ham. Jeg har ikke mærket den kærlighed, jeg skulle have haft fra mine forældre. Det eneste, jeg kan savne fra Yemen, hvor vi boede, er den uberørte natur – bjerge, dale, søer. Og så kan jeg savne at spille fodbold uden støvler.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Hans Erik Nissen, der er formand for Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Jeg håber, at jeg med tiden vil få en lige så strålende tro som han. Og Søren Skovenborg, som er missionær, familiefar til tre børn i et kristent hjem med andagt hver aften. Han og hans kone, Alice, har hjulpet mig, som var jeg deres eget barn.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Al den kærlighed, som børn har brug for at voksne op i. Kristendom. Og så vil jeg give dem frihed lige så snart, de ved, hvad ordet betyder. De skal også lære, at der ikke er forskel på far og mor i hjemmet som i min egen opvækst.

Hvad er lykke for dig?

– Evig lykke er Jesus, men jeg er ikke død endnu. Mit mål er at blive gift med den kvinde, jeg elsker, og at få hus, uddannelse, arbejde og børn. Jeg tror, at min sjæl er lykkelig. Mit legeme har ikke været det, ikke før jeg fik den opholdstilladelse.

Hvad er elendighed for dig?

– Krig, selvfølgelig. Terror.

Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet multikulturelt?

– Så længe det ikke ødelægger dansk kultur, er det pragtfuldt. Mennesker er mennesker.

remar@kristeligt-dagblad.dk

John

uSom 14-årig flygtede John, der er født i Syrien, i 2001 med sine forældre fra Yemen til Danmark, hvor hele familie søgte asyl. Forældrene tilhører den yderligtgående organisation Det Muslimske Broderskab. Under ophold i et flygtningecenter i Nordsjælland opsøgte John den lokale sognekirke og blev døbt. Familien slog hånden af ham på grund af konverteringen, og han blev truet og forsøgt bortført.

**Udlændingestyrelsen besluttede i 2003, at han skulle udvises til Syrien, hvor han aldrig har boet, og en hjælpeaktion blev sat i gang. Den resulterede i 10.000 støtteunderskrifter og brev fra 315 præster til regeringen om at gribe ind. I 2005 afslog Flygtningenævnet opholdstilladelse, men genoptog sagen, hvilket førte til opholdstilladelse.