Prøv avisen

Vådere varmere vildere

Mennesket er gået i gang med at tilpasse sig klodens største udfordring. - Foto: stock.xchng.

Det er ikke bare et modefænomen, når det meste af verden nu er i færd med at reagere på de efterhånden uomgængelige klimaforandringer. De voldsomme konsekvenser, vi allerede ser, har sat en global bevægelse i gang

Af Lars Henriksen

Mennesket er gået i gang med at tilpasse sig. Ikke til en ændret samfundsstruktur eller nye teknologiske muligheder, som vi har gjort det løbende gennem århundreder. Men til det, vi nu har erkendt kan blive klodens største udfordring: klimaet.

I Danmark er forandringerne ikke voldsomme, men mærkbare. Det er varmere, det regner mere, det sner mindre, og i naturen er nye plante- og dyrearter på vej. I resten af verden ser udviklingen imidlertid mere foruroligende ud. Temperaturen og vandstanden i verdenshavene stiger, og hvis isen smelter i Grønland og Arktis i det tempo, forskerne forudser, vil vandet stige mindst 59 centimeter i løbet af de næste 100 år. Dermed forsvinder blandt andet øriget Maldiverne helt, og millioner af mennesker vil blive hjemløse. Vejret er i det hele taget blevet voldsommere med markant flere af de største orkaner, rekordstore skybrud og længere perioder med tørke.

Alt det er der ikke noget nyt i. Gennem historien har der været talrige klimaændringer af samme størrelsesorden, og det har eksempelvis være varmere, end det er i dag. Livet på jorden er altid gået videre. Når en grundlæggende bekymring alligevel har spredt sig blandt flertallet af klimaeksperterne, skyldes det først og fremmest, at alle forandringerne sker hurtigere end nogensinde. Og at langt de fleste peger i samme retning: En global opvarmning er i gang.

De seneste to-tre år er en række markante politikere og meningsdannere kommet til samme konklusion og bakker nu op om forskernes ord med initiativer og hensigtserklæringer. Ikke mindst vores egen klimaminister, Connie Hedegaard (K), der kom til i 2005, den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore, og Londons tidligere borgmester, Ken Livingstone. I dag ser også flertallet af befolkningen klimaforandringerne som tidens største udfordring.

Det sker efter en periode på næsten 10 år med tavshed om emnet, viser en undersøgelse foretaget af miljøsociolog Lars Kjerulf Petersen fra Danmarks Miljøundersøgelser på Aarhus Universitet. Når klimaet nu igen er kommet på dagsordenen, skyldes det ikke mindst konkrete klimabegivenheder, vurderer han. Tilsvarende havde det en stor effekt, da forskere for første gang fremviste huller i ozonlaget med en faretruende rød farve over Nordpolen. Det var med til at skærpe miljødebatten og bidrog til den politiske proces, der førte til den såkaldte Montreal-protokol i 1987.

Siden er der løbende kommet en række illustrative eksempler på en verden i forandring, som folk kunne forholde sig til. Helt frem til for nylig, hvor billedet af en isbjørn, der kæmpede med at holde sig oppe på smuldrende isflager, blev nutidens ikon på den globale opvarmning.

Når der ikke lige sker opsigtsvækkende forandringer i klimaet, eller når et andet tema tvinger sig vej til toppen af verdens dagsorden, bliver klimadebatten gemt væk. I Danmark har det været tilfældet siden slutningen af 1990erne, hvor indvandring og sundhedsvæsenet har stjålet opmærksomheden, viser Kjerulf Petersens undersøgelse. Særligt siden 2001 har klimadebatten været nærmest ikke-eksisterende. Men i løbet af 2006 og 2007 skete der pludselig noget. Flere internationale rapporter vakte genlyd med meldingen om, at jordens middeltemperatur steg markant også mere, end naturlige variationer i solens aktivitet kunne forklare. I stedet passede temperaturstigningen påfaldende godt til den stigende udledning af menneskeskabte drivhusgasser, særligt kuldioxid (CO2).

En smeltende snebold havde givet sig til at rulle, forklarer Lars Kjerulf Petersen, og da billederne af afknækkende gletchere begyndte at fylde medierne, var den almindelige befolkning også med på vognen.

Der har været en grundbekymring for miljøet og klimaet siden 1980erne, men nogle gange gange slumrer den, fordi andre bekymringer tager over. Når den bliver vækket igen, er den gamle viden ikke glemt. Der sker tilsyneladende en social læring hver gang, og derfor er det en stadig større snebold, der ruller, når den først kommer i gang, forklarer han.

Hvad eller hvem, der har leveret det afgørende spark denne gang, er svært at afgøre entydigt på. Noget er ny viden, noget er gennemslagskraften hos de mennesker, som fremlægger den nye viden, og noget er det alment menneskelige fænomen, at samfundet og offentligheden i høj grad er bundet sammen af at være fælles om at dele en ydre fare.

Når klimaet forandrer sig så voldsomt, som det er tilfældet, er det jo et skræmmende perspektiv. Det er hele verden, der ryster. Det er vores eksistensgrundlag, der dybest set er på spil, og som individer kan vi intet gøre, siger han.

For Danmarks vedkommende er behovet for en reaktion ikke så presserende som mange andre steder. Vi bliver ikke oversvømmet lige med det samme. Kategori 5-orkaner sluger ikke vores huse, og vi kan godt holde til, at temperaturen stiger en grad eller to. Faktisk er der en række fordele ved konsekvenserne af klimaforandringerne i hvert fald på kort sigt: Længere og varmere somre, mildere vintre. Bedre vækstbetingelser for en lang række afgrøder. Nye og mere eksotiske frugter kan dyrkes herhjemme. Bedre vin. Nye dyre- og plantearter i naturen.

Ulemperne er dog også til at få øje på (se artiklerne side 12). Klimaændringer har allerede i noget omfang påvirket landbruget, skovene, kystområderne og naturen. Vi vil opleve flere oversvømmelser, mere forurening, dyrere forsikringer og dårligere drikkevand. Om 100 år vil 70 procent af strandengene være væk, og grundvandsstigninger vil sætte byer som Herning under vand.

Foreløbig betragter mange danskere det dog mest af alt som eksotisk, at klimaet så småt er blevet varmere, vådere og vildere. De fleste har derfor også svært ved helhjertet at engagere sig i klimaudfordringerne. Alligevel er Danmark med helt fremme i mange af de initiativer, der tages lige nu i forberedelserne på det, der er i vente. Politisk er vi vært for FNs Klimakonference i 2009. Landets første grønne tænketank er netop åbnet. Teknologisk er vi blandt andet langt fremme med at udvikle energineutrale huse, og de fleste organisationer og virksomheder er i færd med at udforme klimastrategier. Da det nye skuespilhus i København blev bygget for nylig, stod det 80 centimeter højere end oprindelig planlagt af hensyn til fremtidige vandstigninger.

Men endnu vigtigere indvarsler disse års forandringer en helt ny måde at tænke på, mener flere iagttagere. Som ekspert i miljøbevægelser, lektor Peter Mortensen fra Aarhus Universitet siger:

Der er en klart stigende erkendelse blandt intellektuelle af, at vi er nødt til at tænke miljøet med i alting. Og modsat tidligere er der også en erkendelse af, at der ikke er noget hurtigt fix mod de problemer, vi står over for. Det er jo virkeligt, det, der sker. Vi kan se det og mærke det, og jeg tror, at det helt grundlæggende vil ændre vores tilgang til og tanker om klimaets betydning for livet på denne jord.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk