Prøv avisen

At være pårørende til en psykisk syg

Hvad skal man gøre som pårørende til psykisk syge?

Når man har en psykisk syg i familien, kræver det viden og stor omsorg. Den syge kan ikke selv bede om hjælpen, skriver et forældrepar som reaktion på sidste uges brevkasse om netop det at have en psykisk syg datter

Kære brevkasse

Vi føler trang til at knytte nogle kommentarer til Jens Christians brev sidste fredag og skriver derfor henvendt til ham og hans kone. Vi er et pensionistægtepar i 70'erne, som har en datter med en psykisk lidelse. Hun har en bipolar sygdom eller det, som tidligere blev kaldt for manio-depressiv sindslidelse. Det er vores overbevisning, at jeres datter har brug for jeres støtte. I skriver, at I har besluttet, at det er op til hende at tage initiativ til samvær, men I skal vide, at det er hun ikke i stand til – ikke fordi hun ikke ønsker det, men det er en del af hendes sygdom, at man ikke kan tage sådanne initiativer.

Det er vores erfaring, at det er meget vigtigt, at I kender noget til jeres datters sygdom. Da jeres datter har været indlagt på psykiatriske hospitaler, er hun sikkert tilknyttet distriktspsykiatrien. Her er der tilbud om psykoedukation til pårørende, hvor I kan få mere kendskab til jeres datters sygdom. Det er jo nemlig en sygdom og ikke bare problemer. Det er svært at håndtere en psykisk lidelse, men jo mere man ved om sygdommen, des lettere bliver det at hjælpe. Desværre er et af symptomerne på en psykisk lidelse ofte manglende tilpasning til det samfund, der omgiver os, og man oplever patienten som besværlig, men tro os, det er så absolut værst for patienten. Der findes ingen mennesker, der med vilje vælger at leve med en psykisk lidelse.

Vi vil håbe for jer, at I sammen kan finde ind til den kærlighed, som I nærer til jeres datter og hendes lille pige, så I kan finde et oprigtigt ønske om at hjælpe hende og ikke kun tænke på hende som et problem, men se hende som jeres datter, der har en sygdom. Og så håber vi, at I kan glæde jer over, at I har tiden til at hjælpe. I skriver, at I havde forestillet jer pensionisttilværelsen anderledes, men det kan være en gave at påtage sig livets opgaver, være til støtte og hjælp for dem, vi elsker, og der er da også mange lyspunkter indimellem. Jeres datter er jo meget andet end sin psykiske lidelse. Hun og hendes datter har uendeligt meget brug for jer, og vi tror, at det er der, I skal finde meningen, og det bærer lønnen i sig selv. Det lyder til, at både I og jeres raske søn og hans familie har meget overskud til være en støtte for jeres datter og søster og hendes lille pige.

Venlig hilsen
Nina og Erik

Kære Nina og Erik

Tak for jeres hilsen til sidste uges brevskriver. Det er godt at få respons fra forældre, som kender til problematikker fra eget liv. Vi ønsker alle, at vores børn og nærmeste er raske og kan klare sig i livet. Det kan derfor være en stor sorg at måtte erkende, at ens voksne barn må kæmpe med store vanskeligheder på grund af en psykisk lidelse. Som pårørende er det mange gange vigtigt at have et sted, hvor man kan få hjælp til at udtrykke sin sorg og magtesløshed. Ellers kan man let komme til at sidde fast i uforløste mønstre, hvor man kan komme til enten at overbeskytte eller afvise den, der har fået en psykisk sygdom.

Som I skriver, er psykoedukation meget vigtig både for den syge og for de pårørende. Psykoedukation betyder slet og ret at få viden og undervisning i, hvad den pågældende sygdom går ud på, dens symptomer og forløb, hvordan den kan behandles, og hvad der er realistisk at forvente af sig selv og andre, når sygdommen er en realitet. Der er meget forskel på, hvordan psykiske sygdomme ytrer sig. For eksempel er der meget stor forskel på, om man har en skizofrenisygdom eller en angstlidelse, eller om man, som jeres datter, har en bipolar sygdom.

Der er også stor forskel på de psykiske sygdommes sværhedsgrad. For eksempel kan den maniodepressive (bipolare) sygdom være af en sådan art, at den kun ytrer sig ved ganske få sygdomsfaser gennem livet, og måske er den tillige relativt enkel at regulere med forebyggende medicin, mens andre kan have sygdommen i en grad, som kræver gentagne indlæggelser og store vanskeligheder med at få den under kontrol. Man kan således ikke sige, at den og den sygdom er meget værre end en anden. Det kommer rigtig meget an på både sygdomsgrad og forløb.

Vi vil også gerne betone, at mennesker ikke er skizofrene eller er maniodepressive eller er en eller anden sygdom. For mennesker er sig selv med deres egen personlighed. Og den kan være meget forskellig. Men det er sådanne forskellige personligheder, der får eller har en psykisk sygdom. Og det kan påvirke den pågældende i større eller mindre grad.

Har man selv en psykisk lidelse, eller er man ven eller familie, er det således meget vigtigt at opsøge læsestof og undervisning om de psykiske sygdomme. Indsigt og viden fjerner ikke det vanskelige, men kan bidrage til forståelse og tolerance, mens uvidenhed ofte skaber angst og kan føre til uhensigtsmæssige reaktioner og dermed en forværring af både sygdommen og de indbyrdes forhold.

Man kan hente megen god viden gennem Psykiatrifondens efterhånden mange bøger. En af disse kan nævnes i denne sammenhæng. Den er redigeret af Jes Gerlach og hedder: "Pårørende", med undertitlen: "Råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom". Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har skrevet forordet. Han har personlig erfaringstyngde i at være pårørende, da hans datter Signe alt for tidligt valgte livet fra. Han er værd at lytte til. Vi slutter derfor med nogle af hans ord: "Mine egne personlige erfaringer har vist mig, hvor vigtigt det er, at indsatsen over for en, der har ondt i sindet, igangsættes så tidligt som muligt, at hjælpen er tilgængelig, og at vi som pårørende ved, hvad vi kan og skal gøre for den, der er psykisk syg, for hinanden og for os selv. Åbenhed er den eneste måde at forebygge psykiske sygdomme på. Folk skal kort sagt vide noget. Det er så vigtigt at bryde tabuerne. Vigtigheden i at tale sammen og dele viden kan slet ikke betones ofte nok. Vi kan aldrig udveksle for mange erfaringer."

Mange hilsener
Anette og Jørgen