Prøv avisen

Ventilation til hovedet

Koncentration og opslugthed over hele linjen. Glæden ligger i at skabe noget sammen og i de venskaber, der opstår i amatørkoret. – Foto: Peter Kristensen.

KORSANG: Kan man blive høj af at synge? Ja, mener flere medlemmer af amatørsangkoret Broccoli, som i årevis sammen har dyrket deres fælles passion. Det er der kommet mange venskaber og et enkelt ægteskab ud af

Øhhhhahhhh. Uuhhhhh. Nøøjj. Zzzzzzza. Vivobibobibovivovivovivovi.

Oppe og nede i stemmen. Modulationer. Glissando. 15 damer og 9 herrer varmer op til deres ugentlige korøveaften i Mariakirkens menighedslokale i Istedgade i København. De synger i amatørkammerkoret Broccoli, som blev skabt i 1984 af korets dirigent, Lotte Smith-Petersen, der er uddannet sangpædagog og korleder. Hun startede koret, mens hun gik på konservatoriet, fordi hun savnede nogen at praktisere med. Koret har 25 medlemmer, og enkelte har været med siden starten. Mange har 10-15 års anciennitet.

Denne tirsdag aften gælder det bl.a. digte af Frank Jæger med musik af Tony Vejslev, et vinterdigt af Ulrik Strøm med musik af Silvia Berg og en motet af Niels la Cour. Der øves til den kommende koncert i Literaturhaus på Nørrebro på kulturnatten 12. oktober, hvor kammerkoret Broccoli skal optræde sammen med andre kammerkor.

Tenorer og basser: I fjerde vers skal I synge jeg lidt længere fremme, så det ikke bliver til jaj, melder Lotte Smith-Petersen i forbindelse med Frank Jægers Oktoberaften på landet.

Og sopraner, lav samme klang på tang som på sang, så det ikke bliver så brutalt. Sådan ja. Nu er det smukt. Må jeg høre akkorden med de tre ber hos tenorer, basser og sopraner?

1. tenor Jens Legaard er en af dem, der har været med siden 1984. Han er uddannet bibliotekar og arbejder som informationsmedarbejder hos Novo Nordisk. Han føler, at koret bliver bedre og bedre rent sangmæssigt, men ud over glæden ved musikken fremhæver han fællesskabet og det sociale.

Vi er ofte med til hinandens runde fødselsdage, vi holder julefrokost, og nogle af os går ud og får en øl efter øveaftenen, siger han.

Lotte Smith-Petersen herser lidt med sopranerne: Hvad skal vi gøre for at få det lysere? Prøv at løfte øjenbrynene. Ja, nu er det ufattelig smukt. Nu sidder den i skabet!

Koret tager fat på en ny sang: Efter et bal i Stockholms Län, ligeledes af Frank Jæger og Tony Vejslev. Vi bruger uvant varsomt vores sanser. Din hvide kjole ser mig ind i øjet, din hvide stemme leger mod min mund. Skal det synges sensuelt eller sexet? Der er en gradsforskel, mener en tenor. Lotte Smith-Petersen overvejer et øjeblik. Det må I selv lege med, siger hun med et glimt i øjet.

I, der ikke er tenorer, vent med at anbringe jeres dur-terts. Optakt til takt 40 igen, tak.

Stine Junge er 1.-alt. Hun har været med i to år og er med sine 21 år korets Benjamin. Hun sang i ungdomskor før, hvor der kun var piger. Det giver højst fire forskellige stemmer. Med mænd i koret kan man komme op på otte stemmer, og det synes hun er mere udfordrende.

Jeg kan blive helt høj og rød i kinderne af at synge. Jeg kan ikke undvære det. Det er mit ugentlige kick, selv om processen kan være forfærdelig svær, siger Stine Junge, der læser til lærer.

Kammerkoret Broccoli synger især nyere og gammel musik inden for kirkeligt klassisk og verdsligt repertoire, for eksempel Poulenc, Debussy, Monteverdi, Palestrina og Dowland. Blandt de danske komponister er det bl.a. Lange-Müller, Weyse, Rued Langgaard, Leif Martinussen og Niels la Cour. Koret eksperimenterer gerne med ny og anderledes musik og holder op mod 10 koncerter om året.

Der har været stigende interesse for amatørkorsang efter en stagnation i 1970erne. Faktisk er det en god ting at kunne sætte på sit cv. Det er jo samarbejde, teambuilding, fællesskab, at lytte til hinanden og at opleve, at to plus to giver mere end fire, fortæller Lotte Smith-Petersen i en pause. Hun er sikker på, at man bliver afhængig af at synge. At der dannes endorfiner i hjernen kroppens eget lykkehormon som gør, at man går gladere hjem, end da man kom.

Det giver energi og glæde. Man bliver ligesom ventileret i hovedet, siger hun.

Koret rejser hvert år med en koncert. Enten i Danmark eller i udlandet. De har f.eks. været i Italien og i Ungarn. Og de har deltaget i korfestivaler og konkurrencer. Ved flere lejligheder er de havnet i guldkategorien.

Mads Borup, 1.-bas med 16 års anciennitet og forsker i energiteknologier på DTU fremhæver de mange venskaber i koret, og de mange oplevelser man har sammen. Carsten Bessing, projektleder på Politikens netavis og ligeledes 1.-bas, nikker. Han har været med i 18 år og fandt sin kone i koret efter det første års tid. I dag har de to børn på 11 og 14 år. Broccoli sang naturligvis til deres bryllup.

Vi kommer ret tæt på hinandens familie- og privatliv og synger til hinandens bryllupper, til dåb og også til begravelser. Vi mistede desværre et medlem for nylig, siger han.

Pausen er forbi. Nu skal der øves på Vinter, et digt af Ulrik Strøm med musik af Silvia Berg. De første strofer synges bocca chiusa med lukket mund.

Sopraner og basser, når I trækker vejret, må I ikke lyde som en støvsuger. En fermat-akkord på ét. De har et as, I har et ges. Nu uden klaver og op at stå, lyder det fra Lotte Smith-Petersen.

Og videre til Niels la Cour: Halleluja, pris Gud i himlen.

Stop, stop. Lad være med at sætte tempoet ned, så bliver det meget anstrengende. Jeg vil høre alterne alene. Godt. Og så lige på takt 8, alter og basser: Pris Gud ...

I denne motet når sopranerne op på det høje a. Det lyder alt sammen meget, meget smukt. Talent, sangglæde, fællesskab og venskab hænger i rummet. Som 1.-sopran Anne Skjerk siger, så løfter man sammen og når et højere niveau end én stemme kan nå.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk