Prøv avisen

Verden er så fuld af svar

INTERVIEW: - I den kristne tradition er det Gud, der giver livet mening, derfor må den, der tror, at Gud er død, søge et helt nyt svar uden for religionen, siger forfatteren Birgithe Kosovic, der er aktuel med romanen »Om natten i Jerusalem«

Den 27-årige forfatter Birgithe Kosovic, aktuel med romanen »Om natten i Jerusalem«, er som fortæller blevet sammenlignet med Karen Blixen. Selv om hun læser denne forfatter med glæde og har stor respekt for hende, er hun nu ikke særlig begejstret for sammenligningen. Måske meget forståeligt, for Birgithe Kosovic er en ambitiøs skribent, der trods sin ungdom lægger an til at skabe sig et eget navn inden for litteraturen »Om natten i Jerusalem«, netop udkommet, er en smuk og farvestrålende fortælling fra forrige århundrede om drengen Theodor, der vokser op på et børnehjem, og drømmer om at møde sin far. Som voksen går han, trods en nagende tvivl på opstandelsen, i kirkens tjeneste som munk. Efter en lang årrække indleder han et forhold til en ung kvinde. Dette møde får hans religiøse tvivl til at blusse op. Og han beslutter sig for at bryde med sin hidtidige tilværelse og rejse til Jerusalem for at finde tilbage til troen. Siden barndommen har Theodor drømt om en jordisk fader, der kom og hentede ham på sine hvide hest. Det skete aldrig. Og som voksen bliver troen på en himmelsk fader en erstatning for den bristede drøm om en jordisk. Samtidig giver livet som munk ham en mulighed for at overskride denne verden og dens meningsløshed. Men efter mødet med den unge kvinde, begynder han for alvor at tvivle på den tro, han ellers har levet hele sit liv for. Og meningsløsheden bliver nu en realitet for Theodor. - Mennesket må have noget at tro på, for at livet skal have mening. I den kristne tradition, er det Gud, der giver livet mening. Derfor må den, der tror, at Gud er død, søge et helt nyt svar uden for religionen. Et svar, der rummer de drømme og visioner, man også som ikke-troende leder efter, siger Birgithe Kosovic, der erklærer sig som tvivler, og mener at kristendommens problem i dag hænger sammen med det moderne menneskes vanskelighed ved at tro på opstandelsen. Livets mening Mødet med den unge kvinde fører til uoverensstemmelse i Theodors verden. Den kødelige kærlighed gør, at han ikke længere kan få tingene til at passe sammen. Og værre bliver det, da han uden for Damaskusporten i Jerusalem møder en gammel tiggerske. Angiveligt engang prinsesse og yndlingshustru i en pashas harem. Hun begynder at fortælle og fortællingen åbner for en bengalsk verden, der som historierne fra 1001 nat bevæger sig mellem drøm og virkelighed. Og måske er det her, i dette ingenmandsland, Theodor skal finde meningen med livet? - Troen og tvivlen bliver til to modstridende kræfter i Theodors liv, og midt i denne uoverensstemmelse møder han meningsløsheden. Han er nu, efter år i troen, faldet tilbage i den verdslige verden med alle dens brudflader, som han har været på flugt fra siden barndommen. Men det er mødet med kærligheden, der har vakt hans tvivl og som fører ham tilbage til verden, hvor han stilles overfor spørgsmålet, om der findes en Gud, og om livet overhovedet er værd er leve. Er det din egen tvivl, Theodor er eksponent for? - Et eller andet sted, ja. Selv om jeg ikke selv er opdraget til den kristne tro, mener jeg, de fleste mennesker har en drift mod det religiøse. Men man behøver ikke nødvendigvis at være troende for at finde en mening med livet. De spørgsmål, man stiller, vælger man ikke altid selv, og den ikke-troende har også behov for at stille spørgsmål til meningen med det hele. Og det er så det spørgsmål, jeg forsøger at bearbejde i bogen. Hvad mener du overordnet, din historie handler om? - Det er en historie, der er meget atypisk for sin tid. Selv om det er en klassisk historie, er den i allerhøjeste grad henvendt til nutiden. Men den handler ikke, som mange moderne romaner, om den vestlige verdens fragmentering efter Murens fald eller om det fremmedgjorte menneske. Den handler om, at det nytter at følge sin indre stemme - at følge sit hjerte, svarer Birgithe Kosovic, hvis jugoslaviske far kom til Danmark i 70'erne. Heraf navnet. Den handler vel også om at søge harmoni? - Ja, for de fleste er det forbundet med større eller mindre smerte at mærke, når brudfladerne og uoverensstemmelsen viser sig i livet. Det kan være misforståelser, skænderier, fejltagelser, som vi alle kender til, og de mere skæbnetunge begivenheder. Og det er egentlig ud fra disse uoverensstemmelser, der er indbygget i menneskelivet, jeg tror religionen har sit udspring. I en utopisk paradisdrøm om et liv uden alle disse problemer. Tro og ikke-tro Når Birgithe Kosovic har valgt den klassiske og alvidende fortælleform, er det ikke fordi hun har forslugt sig på Karen Blixen - Jeg tror ikke, en forfatter frit kan vælge sin form, men må holde sig til den stil, der passer til temperamentet. Jeg kan godt lide, der sker noget, gerne noget fantastisk og farvestrålende. Og selv om der kan være lighedstræk mellem mig og Karen Blixen, er jeg lidt ærgerlig over, at nogle anmeldere kun har fokuseret på lighederne. Det er en stærk forenkling synes jeg, blandt andet når man betænker, at Karen Blixen, selv om hun ikke var kristen, dybest set var et troende menneske. Jeg er mere en tvivler. Hvordan søger du så selv svar på dine eksistentielle spørgsmål? - Jeg skriver en bog, siger Birgithe Kosovic med et smil, og fortsætter: - Verden er så fuld af svar, at man dårligt kan finde rundt i dem, men måske handler det hele om at stille de rigtige spørgsmål. Birgithe Kosovic kan høres på Bogforum søndag kl. 14.20.