Prøv avisen

Vi argumenterer med vores mavefornemmelse

Tidligere biskop Jan Lindhardt mener, der er gået mode i ord, og at flere mennesker jonglerer med deres fornemmelser. Foto: Nils Meilvang.

Argumenter med afsæt i følelser og fornemmelser har vundet indpas i den offentlige samtale. Forskere ser det som udtryk for en psykologisering af samfundet

Danskerne taler mere om deres mavefornemmelser i dag end for 10 år siden. Kristeligt Dagblad har foretaget en opgørelse over brugen af ordet "mavefornemmelse" i de tre største danske dagblade. Mens ordet i de første ni måneder af 2000 blev brugt en gang, så blev det i de første ni måneder af 2010 brugt 130 gange i Politiken, Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge flere forskere peger udviklingen i tallet på en generel ændring af den plads, som følelserne har i vores kultur.

"I dag er følelserne og fornemmelserne et argument i sig selv. Det gælder ikke alene i privatsfæren, men også i den offentlige debat, hvor maven er blevet en vigtig retningsviser. I dag er det et gyldigt argument, at noget er godt, fordi det føles godt," siger professor, cand.psych. og ph.d. Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet.

Samme vurdering har Iben Krogsdal, cand.phil. og ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun forklarer, at optagetheden af mavefornemmelsen dækker over en generel psykologisering af mennesket.

"Vi er mere optaget af, hvad der sker inde i det enkelte menneske end af at forholde os til, hvad der sker ude i verden. På den måde dækker vores kredsen om følelser og fornemmelser blandt andet over en generel afmagt i en tid, hvor vi skal forholde os til en stadig mere kompleks tilværelse," siger Iben Krogsdal.

At henvise til, hvad ens mavefornemmelse siger, er ikke i sig selv udtryk for en psykologisering af mennesket, mener forhenværende biskop og retoriker Jan Lindhardt. Der er mode i ord, og i øjeblikket jonglerer flere med fornemmelser i talesproget, påpeger Lindhardt.

"I en del tilfælde vil du kunne erstatte ordet 'mavefornemmelse' med 'det mener jeg bare'. Begge udtryk kan bruges til at give et udsagn vægt, når man ikke rationelt kan gøre rede for en sag. Du slipper let om ved en sproglig formulering med det begreb, så indirekte er det udtryk for en sproglig forarmelse," siger Jan Lindhardt.

Iben Krogsdal ser ikke alene henvisningen til mavefornemmelsen som en sproglig forarmelse, men som en bremseklods for den gode samtale.

"De fleste kender det fra sig selv. Hvis man ikke har flere argumenter i en diskussion, så kan man sætte trumf på ved at sige, hvad man føler er rigtigt. Det gør det dog svært at fortsætte samtalen," siger Iben Krogsdal.

Professor i filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks har bemærket, at især yngre politikere refererer til deres mavefornemmelse. Han kalder det for intellektuel dovenskab.

"Vi har et drøftende demokrati, hvor vi udveksler erfaringer, meninger og viden. Vores demokrati bliver skrøbeligt, hvis politikere argumenterer på fornemmelser og følelser, for så behøver de ikke give rationelle argumenter, og politik bør være et rationalitets-anliggende, men i dag lader særligt yngre politikere følelserne tromle hen over de politiske refleksioner," siger han.

nygaard@k.dk