Gå en tur på Hjallerup Marked, og du vil se handlende give hinanden hånden som et tegn på en aftale. Eller tag med kæresten hjem til svigerforældrene og giv dem hånden, første gang du møder dem, men forvent at få et knus den næste.
Håndtrykkets betydning har ændret sig over tid i Danmark, men det er stadig en integreret del af at være dansk, vurderer livsstilsekspert. Derfor kan det få sindene i kog, når en muslimsk folketingskandidat ikke vil give hånd til halvdelen af sine kommende kolleger. Og skabe forundring, når mandlige danske præster ikke anerkender kvindelige præster med et håndtryk ved ordinationen.
Det er svært at sige, præcis hvornår håndtrykket fik banet sig vej til Danmark, og hvilken betydning mødet mellem to højre hænder havde. Man har fundet håndtrykket afbildet på græske gravsten fra 300-tallet og senere på danske gravsten fra 1800-tallet. Symbolet var også meget brugt på smykker, især trolovelsesringe og armbånd, fortæller Inge Adriansen, der er museumsinspektør på Museum Sønderjylland ved Sønderborg Slot og har en ph.d. i Nordisk Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet.
Det var et symbol, man brugte ved livets højtider, hvor den højtidelige handling blev beseglet med et håndtryk. De sammenlagte hænder er et stærkt og letforståeligt symbol. Det er et tegn på gensidighed og et ligeværdigt forhold, da begge parter udfører den samme handling. Derfor bliver det brugt både i intime kærlighedsforhold og i statspolitiske manifestationer som et symbol på fred, siger Inge Adriansen.
Så giv hinanden hånd derpå, siger præsten i kirken og lægger sin hånd på brudeparrets hænder. Håndtrykket fik en ganske særlig betydning i 1200-tallet med Jyske Lov. Her blev det lovformeligt besluttet, at et ægteskab kun var gyldigt, hvis kvinden gav sit samtykke dertil. Og dette samtykke blev håndtrykket. Det havde hidtil været kutyme, at ægteskabet var en sag mellem slægter, men det ændrede sig nu og blev en styrkelse af kvindens ret.
Håndtrykket er meget symbolsk igennem hele middelalderen og får stor betydning for forholdet mellem kønnene. Længe før vi fik skriftlige kontrakter, havde vi håndtrykket som et symbol på, at en alliance blev forseglet. Ændringen af ægteskabsretten blev en styrkelse af kvindens ret, der senere også kom til at omfatte andre kontrakter, fortæller Agnes Arnórsdóttir, cand.mag. og lektor ved Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet med speciale i middelalderen.
Sagnet om håndtrykket går tilbage til vikingetiden. Her var det, mener man, et tegn på, at man kom med fredelige hensigter, da man ikke både kunne have sværdet i højre hånd og strække den ud til hilsen på en og samme tid. Anderledes dokumenteret i Europa er håndtrykket en måde, hvorpå man aflagde troskabsed til konger og fyrster i middelalderen. Den, som afgiver troskabsed, folder sine hænder ligesom i bøn. Og herren lægger sine hænder ovenpå. På denne måde forpligter den ene sig til at tjene den anden, påpeger Anders Bøgh, lektor og dr. phil. i historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet:
Hvis jeg skulle vove et skud fra hoften, så er håndtrykket en demonstration af fred. For man kan ikke give hånd og slås på samme tid. Europæisk, vestlig kultur er ikke det samme som muslimsk kultur. Men når Asmaa Abdol-Hamid, i stedet for at give hånd, slår sig på hjertet med højre hånd, kan det have samme betydning, som det havde i det middelalderlige Danmark. Nemlig, at man kommer med fredelige hensigter, siger han.
Går man lidt længere op i historien, til begyndelsen af 1900-tallet, beskrev Emma Gad i sin bog Takt og Tone, hvordan man bør omgås håndtrykket. I dag er håndtrykket en måde, der bliver brugt som en personlighedstest, når du møder din kommende chef eller svigerfamilie for første gang. Om dit håndtryk er slattent, fedtet eller fast, kan få betydning for førstehåndsindtrykket af dig. Som hilsen er hændernes møde af mange unge i dag erstattet af det mere kropslige knus og for de mere tilbagetrukne et tilbagelænet nik med hovedet.
Betydningen af et håndtryk i dag er generationsopdelt. Hvor det før var mere entydigt at give hånd, har det i dag mange flere koder. Giver man hånden til en, der forventer et knus, tænker den pågældende: hvorfor så formelt? Mens det hos den ældre generation stadig bliver anset som et slags æresritual at give hinanden hånd, siger livsstilsekspert Henrik Byager.
Derfor vil opfattelsen af, at nogle mennesker vælger ikke at give hånd også blive opfattet forskelligt. Hvor nogle vil sige, at vi ikke skal tvinge nogen til at give hånd, vil andre føle, at det er første skridt tilbage til den mørke middelalder, vurderer han.
Selvom det er blevet mere flydende at give hånd, eksisterer det stadig som et fundament og er en del af det at være menneske i Danmark i dag, siger livsstilseksperten om betydningen af det danske håndtryk anno 2007.