Det er en stillekupe. En mandlig passagerer har blot et minut efter lyntogets afgang klokken 7.50 fra Københavns Hovedbanegård rejst sig fra sin plads for at henvende sig til det snakkende, midaldrende par. På stolerækken bagved får et ungt par samme besked fra en kvindelig passager. Vi befinder os i togets stillekupe.
Ikke sjældent må 42-årige Thomas Andersen, der to gange ugentligt pendler mellem København og Odense, minde folk om stillezonens regler: opretholdelsen af et roligt miljø, hvor samtaler er forbeholdt andre dele af toget, ligesom elektronisk udstyr skal være på lydløs.
LÆS OGSÅ: Stilhed er blevet en luksusvare
Stilheden i toget betyder alt for mig, så jeg kan læse eller arbejde, forklarer Thomas Andersen.
Og han er ikke den eneste, der eftertragter stilheden, forklarer John Bach, der har været konduktør i 33 år, mens toget rumler hen over skinnerne under os og skiftevis vugger i små hak fra den ene side til den anden. For gennem årene har flere og flere passagerer søgt hen mod stillezonerne.
Du kan jo se, hvordan de næste to vogne efter stillekupeen på denne tur kun er halvt fyldt, siger han og peger langs gangen, der fører ind i togets andre kupeer.
LÆS OGSÅ: Stilhed er mere end fravær af larm
Populariteten har fået DSB til at udvide antallet af pladser i stillezonen fra 22 til 32 på afgange som denne. Stillekupeens pladser er blandt de første, der reserveres, og de er næsten altid besat. Også konkurrenten Arriva har oprettet stillezoner efter ønske fra flere passagerer, og hos Midttrafik i Midtjylland har man med succes indført stillezoner på to længerevarende busruter, som via en glasdør adskiller stillezonen fra resten af bussen. Selskabet ser nu gerne stillezonerne indført på flere ruter.
Stillezonernes popularitet skyldes, at vi i stigende grad efterspørger mere stilhed, fordi larmen i samfundet aldrig har været større. Støjen er vokset, fordi vi presses sammen på stadigt mindre områder i byerne og har fået flere medieteknologier som eksempelvis telefonen, der følger os overalt og støjer.
Den voksende støj er indlysende en bykultur, fordi der opstår mangel på stilhed i byerne, hvor mange mennesker er samlet på et lille sted. Og tendensen vil fortsætte, i takt med at stadigt flere mennesker flytter til byerne, siger Ansa Lønstrup, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i lydkultur.
LÆS OGSÅ: En larmende tid
Men støjen er ikke bare vokset, den kommer også flere steder, hvor man ikke oplevede den tidligere, påpeger professor og støjforsker ved Aalborg Universitet Henrik Møller. For eksempel bruger vi i dag langt flere maskiner end tidligere. Hvor vi tidligere ville have slebet malingen i vindueskarmen af med sandpapir, bruger vi i dag en slibemaskine. Og selv på landet er der ikke længere ro, fordi der opstilles vindmøller, hvis konstante susen og brummer kan høres som en lavmælt tale døgnet rundt.
Behovet for ro førte i 2011 til oprettelsen af foreningen Vi elsker stilhed, som i dag har 650 medlemmer fordelt over hele landet. Formålet er at fremelske en naturlig stilhed og arbejde for miljøer, hvor der ikke er unødvendig menneskeskabt støj. Det drejer sig grundlæggende om at minimere den støj, som forstyrrer ens livsoplevelse, forklarer formanden, Michael Møllgaard, og sammenligner det med kampen mod rygning.
LÆS OGSÅ: Kunstnere: Skru ned for musikken - husk stilheden!
I begyndelsen af antiryge-kampagnerne mente folk også, at det blot drejede sig om mennesker, der var sarte, for en smule røg måtte man da kunne tåle. Herregud, det er blot en cerut, lød det, men i dag er det jo lige omvendt, siger han og henviser til, at der i mange andre lande har eksisteret støjforeninger i mange år, eksempelvis Støyforeningen i Norge, som blev oprettet i 1963.
Støjen har gjort stilhed til en luksusvare, vi i stigende grad efterspørger og gerne vil betale for, eksempelvis når vi skal på ferie.
Stilhed er blevet et nyt parameter og en minitrend. Det oplever vi ved vores børnefrie ferier, men også ved, at mange ønsker at bo på fredelige hoteller nede ved stranden. Der er også en stigende efterspørgsel efter temature, hvor man vandrer i Guds frie natur, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour og tilføjer, at rejsebureauet også er begyndt at tilbyde børnefrie sæderækker under flyrejsen.
Men det er langtfra kun, når vi er på farten, at vi søger ro. I hjemmet er stilhed efterhånden blevet en stadig vigtigere prioritering. Derfor forsøger hvidevareproducenter i dag at udvikle så støjsvage maskiner som muligt, forklarer Henrik Egede, der er direktør for Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektroniske Husholdningsapparater.
Støjniveauet er i dag et vigtigt parameter i mange produkter. Det bruges aktivt i markedsføringen og er for eksempel også blevet en del af energimærkningen på hvidevarer. Forbrugerne vil have fred i hjemmet, siger han og begrunder: Hjemmet er i dag en borg, hvor man kan skærme sig fra verden udefra med al dens aktivitet og støj.
Det samme mærker boligselskaberne. Hos Lejerbo, der administrerer 44.000 boliger over hele landet, handler syv ud af 10 klager om støj, og hos flere andre boligselskaber, Kristeligt Dagblad har talt med, er støj ligeledes en stor årsag til klager.
Det er en årelang og voksende tendens, forklarer Palle Adamsen, direktør for Lejerbo. Det kan være alt fra høj musik over naboparrets højlydte skænderi til vaskemaskinen, der kører på 1400 omdrejninger hos overboen.
Den stigende bevidsthed og kamp imod støj har den helt åbenlyse grund, at vores moderne liv er blevet mere støjende. Tidligere mente man, at støjen toppede under industrialiseringen. Men hvor støjen dengang mest foregik i fabrikshallerne og var forbeholdt industriområder, kan støjen i dag høres nærmest overalt. Både i det offentlige rum, i hjemmene, under offentlig transport og selv på ferierejser kan det være svært at få fred og ro.
Men hvornår bliver lyd støjende?
Det drejer sig i høj grad om, i hvilken sammenhæng vi hører lyden, hvor naturlig den er, samt hvad vi forventer. For køber vi hus op ad en motorvej, er vi forberedt på trafikstøj. Men køber vi hus i et villakvarter, forventer vi at få ro og kan blive irriteret, når naboen vælger at starte plæneklipperen, mens vi ligger i hængekøjen. På landet kan vi acceptere larm fra landmanden i høstperioden og i sommerhuset bølgernes brusen. Men larmer naboen i sommerhuset ved siden af, eller står der en vindmølle og suser uden for vores soveværelsevindue hele natten, har vi sværere ved at tolerere det.
Støj defineres som uønsket lyd, og vores tolerance afgøres i høj grad af, hvorvidt lyden er forventelig i forhold til tid, sted og aktiviteter, siger Henrik Møller.
Lyd er derfor også kulturelt betinget og subjektiv. Det forklarer måske, hvorfor der ikke klages over støjen i indiske millionbyer.
Stilhed er et relativt begreb, men også en illusion, for der er altid lyden af noget, siger forsker i lydkultur Ansa Lønstrup og tilføjer:
Og er der for eksempel ikke lyden af vind og vejr, vil der være lyden af ens egen krop.
Men derfor er den overdøvende støj i samfundet ikke uproblematisk. Med manglen på stilhed mister vi nemlig både fordybelsen og glæden i livet, mener Signe Malene Berg, der er præst ved natkirken i København, hvor mange søger hen for stilhed og fordybelse.
Stilheden er balsam for sjælen, og kristeligt set er stilheden vigtig for at kunne være næstekærlig. Ifølge Bibelen trak Jesus sig indimellem tilbage for at bede og tænke og kunne være noget for andre mennesker, siger Signe Malene Berg og påpeger, at vi uden stilhed mister jordforbindelsen med verden og os selv.
Vi bliver forjagede mennesker, som aldrig er helt til stede, og det er utilfredsstillende både for os selv og andre mennesker. Vi mister nærværet og sansen for at nyde livet. Fra tilbagemeldinger ved vi, at deltagere i natkirken forbinder stilhed med det at tænke, og jeg tror, mangel på stilhed betyder, at vi ender med at træffe forkerte beslutninger, som vi senere fortryder.
Desuden giver støjen høreskader som tinnitus, ligesom vi belaster vores egne stemmer, fordi vi skal tale højere for at komme igennem støjen. Når pædagoger får ondt i hovedet af børnenes skrigen, eller støjen i et indkøbscenter kan virke udmattende, skyldes det, at vores hjerner overbelastes af lyd.
Det forklarer Kjeld Fredens, der er læge og hjerneforsker:
Omkring 80 procent af hjernens aktivitet drejer sig om at hæmme de indtryk, vi modtager. Derfor bruger hjernen enormt med energi på at opbygge filtre over for uønsket støj. Selvom det naturligvis også handler om æstetik, altså hvilke lyde man opfatter som støj, kan man ikke klare at være i et støjende miljø for lang tid. Det går simpelthen igennem barrieren og påvirker hjernen, som bliver overlæsset af lyd, så man får en mental forurening. Det kan ende med stress eller andre sygdomme, siger han.
Det kan sammenlignes med alle de visuelle indtryk, vi konstant bombarderes med i form af reklamer, nyheder og tv-billeder. Men mens vi kan lukke øjnene for de mange visuelle indtryk, er det vanskeligere at lukke ørerne for de mange lyde, vi konstant hører, påpeger Kjeld Fredens.
Men flere prøver. Når man eksempelvis i byen, toget eller bussen ser mange gå rundt med høretelefoner, skyldes det ikke blot, at folk går rundt med hver deres musik i ørerne. Hovedtelefonerne, der i dag har avanceret støjreduktion indbygget, er også en måde at maskere støjen omkring os på. Og ifølge flere kilder inden for elektronikbranchen er salget af høretelefoner de seneste år eksploderet.
Menneskets problemer med støj er dog ikke helt nye. De strækker sig tilbage til moderniteten og storbyens udvikling, forklarer Thomas Bjørnsten, ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Han har forsket i lydkultur og er netop ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om lyd i kunsten.
I begyndelsen af 1900-tallet begyndte mange forskellige samfundsdebattører at beklage sig over den tiltagende støj fra særligt bilen, der rasede igennem byerne som en støjmaskine, og der oprettedes hurtigt foreninger, bevægelser og kampagner, også på internationalt plan, der ønskede at bekæmpe støjen. I 1906 oprettedes den første forening mod støj i New York. Det samme skete kort efter i England samt i Tyskland, hvor sociologen Georg Zimmel mente, at den uønskede støj udgjorde en sundhedsrisiko.Debatterne dengang mindede meget om dem, der opstår i dag, selvom det drejer sig om andre støjkilder nu, siger Thomas Bjørnsten.
Støjen havde også en andel i udviklingen af den moderne skyskraber, for ved at hæve sig over gadeplanet kunne man flygte fra byens støj indtil nogen åbnede et vindue. Det førte igen til udviklingen af aircondition.
I 1930erne tonede kampen mod støj dog lidt ud, måske fordi den var blevet et grundvilkår i det moderne liv. Men i 1970erne opstod endnu en opstand mod støjen. En slags økologisk lydbevægelse i Canada, hvor man første gang brugte udtrykket lydlandskab og pegede på nødvendigheden af stilhed og de problemer, som støjen i samfundet medførte. Der var diskussioner om, hvordan man kunne indrette bedre lydlandskaber i eksempelvis byerne.
Det var et forsøg på at vende tilbage til en mere balanceret og naturlig lyd, siger Thomas Bjørnsten og forklarer, at bevægelsen på mange måder mindede om formålet bag den nutidige forening Vi elsker stilhed, fordi den rummede en kritik af den støj, som den moderne livsførelse medførte.
I særligt det seneste årti er der opstået en stor tværfaglig opblomstring af forskning omkring lyd, både nationalt og internationalt, og dermed også større offentligt fokus.
Da den østrigske by Linz i 2009 var europæisk kulturhovedstad, opstod et projekt om lyd, hvor man genoptrykte teksterne fra antistøjkampagnerne i begyndelsen af 1900-tallet og forsøgte at skabe områder med særligt fokus på lyd midt inde i byen. Eksempelvis etablerede man en permanent stillezone i en gammel biograf. Den havde samme effekt, som kirkerummet i larmende storbyer traditionelt har haft. Generelt har stilhed ofte været religiøst forbundet ligesom den religiøse praksis med bøn eller meditation ofte giver plads til, at roen sænker sig. Det er således også svært at tænke på en munk, uden at forbinde hans liv med netop stilhed, og det er nok heller ikke helt tilfældigt, at der i mange kirker i dag er tilbud om stillegudstjenester.
Mediestøj er ofte et tema hos mange kunstnere, fordi kunsten på mange måder genspejler udviklingen i samfundet, forklarer Thomas Bjørnsten. Af samme grund har støj og stilhed også været et tema for mange kunstnere igennem det 20. århundrede.
Det er blandt andet tilfældet for den amerikanske komponist John Cage, der ville være fyldt 100 år i fjor. Hans mest opsigtsvækkende kunstværk 433 fra 1952 består udelukkende af stilhed. Godt nok sidder pianisten klar ved klaveret, men der spilles ikke. I 4 minutter og 33 sekunder, deraf navnet, sidder publikum blot i stilhed. Og dog. For pludselig bliver publikum de, der ikke er udvandret i protest opmærksom på de mange baggrundslyde, der alligevel findes i koncertsalen.
John Cages pointe var netop, at stilhed ikke findes, for der vil altid være lyd, hvor der er liv, siger Thomas Bjørnsten og tilføjer: Og det er en fin påpegning af det faktum, at når man efterspørger stilhed, vil den totale stilhed altid være et uopnåeligt ideal.