Prøv avisen

Vi skal overvælde det negative med det positive

Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, så får vi det skidt. Og derfor har positiv psykologi i den grad vundet indpas hos virksomheder og organisationer, mener Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Negative bemærkninger bliver i systemet i længere tid end positive. Derfor bør virksomheder fokuserepå medarbejdernes styrker og anerkende trivsel som forudsætning for succes, mener Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi

Som mennesker er vi langt mere opmærksomme på problemer end på noget, der lykkes. Vi er mere fokuserede på brud på forventninger end på opfyldelse af forventninger. Hver gang der er brud og raslen i krattet, drejer vi hovedet, forklarer Hans Henrik Knoop.

LÆS OGSÅ: Virksomheder tvinger medarbejdere til at smile også når det gør ondt

Og det er ganske målbart, pointerer han:

På jobbet skal der tre gange så mange gode oplevelser til at matche en dårlig oplevelse. I parforholdet hedder tallet fem gode oplevelser mod én dårlig. Så der er noget om snakken, når man siger, at der skal 10 succeser til at opveje en fiasko.

Erhvervsledere og virksomheder strømmer i denne tid i hobetal til seminarer om positiv psykologi, hvor de blandt andet kan få indblik i, hvordan denne tilgang brugt rigtigt kan øge livsglæden og motivationen blandt medarbejderne. Og give vækst på bundlinjen. Det er ifølge Hans Henrik Knoop meget positivt.

I dag lever vi det nok mest privilegerede liv, noget folkefærd nogensinde har levet. Samtidig ved vi meget om, hvad vi kan gøre, for at livet bliver ved med at være spændende, og for at vi kan være nærværende i hverdagen og arbejde effektivt og kreativt. Alligevel lykkes det ofte ikke, fordi vi kollektivt set fungerer for dårligt. Et stort antal elever er trætte af skolen, til trods for at børn er født med en altomfattende lyst til at lære. Og mange voksne er udbrændte og har stress, angst eller er ved at gå til i kedsomhed.

Der har været en hunger efter dybere forståelse af, hvad der gør livet værd at leve. Det er der mulighed for nu. Og så er positiv psykologi ganske enkelt en konkurrencefordel. Er de ansatte velfungerende, kan man tjene flere penge og spare flere sygemeldinger. Det er simpelthen for dyrt for samfundet ikke at prioritere den forebyggelse, som kvalificeret brug af positiv psykologi indebærer.

Hans pointe er, at man førhen i psykologien har været alt for optaget af at helbrede frem for at forebygge.

Det slår institutionelt igennem, at op mod 90 procent af midlerne bliver brugt på syge mennesker. Dynamikken har været sådan, at det først er, når der er lig på bordet, du bliver nødt til at lovgive. Det er først, når du er psykisk nedbrudt, at du går til psykolog.

Sammen med professor i ledelse Steen Hildebrandt beskriver Knoop netop det emne i den videnskabelige artikel God ledelse er en befrielse, der er offentliggjort i det elektroniske ugebrev Ledelse Mandag.

Psykologi gør det muligt at forstå blød magt bedre. Hvor psykologi af gode og mindre gode grunde ofte associeres med sygdom, svaghed og pinlighed, taler positiv psykologi til hjertet af os alle ved at understrege, hvor afgørende det er for både os selv og vore omgivelser, at vi er aktive, tager initiativ, tager ansvar, engagerer os, finder mening i sociale sammenhænge og skaber mening gennem vore kreative og disciplinerede indsatser. Alt sammen livskvaliteter, som brutal topstyring risikerer at ødelægge. Psykologi bidrager kort sagt med stærk evidens for, at det i ledelse og professionelt arbejde er fornuftigt at tage udgangspunkt i, at alt levende vokser nedefra og følgelig: at al styring, som ikke inspirerer til vækst nedefra, er dømt til at mislykkes efter enhver demokratisk såvel som erhvervsmæssig målestok. For det skaber disengagerede borgere og apatiske medarbejdere, konkluderer forfatterne i artiklen.

Hans Henrik Knoop er da også fuldt bevidst om, at der også findes mange kritikere af positiv psykologi. Og at blandt andre sociologen Rasmus Willig mener, at den anerkendende ledelsesform kan være direkte skadelig for de ansatte, der kan føle, at de bliver hindret i at forholde sig kritisk til deres arbejdsplads. At de bliver censurerede og føler, at de får mundkurv på.

Selvfølgelig kan positiv psykologi blive misbrugt, ligesom det er tilfældet med alt andet. Det er misbrug, hvis man tvinger folk til at være glade, for folk bliver syge af at være uautentiske. Hvis man får at vide, at her brokker vi os ikke, her ser vi kun på muligheder, vil det endvidere være fordummende, fordi vi ikke længere vil kunne lære af vore fejl. Til gengæld er det vigtigt at brokke sig på måder, så folk kan holde ud at lytte til en, og så de, der eventuelt kritiseres, får mulighed for at forholde sig til kritikken uden at tabe ansigt, for ellers vil de forsøge at ignorere kritikken, hvor vigtig den end måtte være.

Og folk kan ikke lide at være på en arbejdsplads, hvor rammerne ikke er befriende.

Det er vigtigt at forstå, at planer, rammer og struktur ikke giver oplevelser. Det giver ledelsesmæssig tryghed, men næsten ingen oplevelser. Hvis der ikke er ændringer i dine indtryk, så bliver du så at sige husblind.

Meningen med positiv psykologi på arbejdspladsen er netop, at den, når den lykkes, virker frigørende på den enkelte medarbejders potentialer frem for begrænsende, understreger Hans Henrik Knoop.

Det handler om at skabe nogle rammer, der ikke kvæler den naturlige glæde ved at engagere sig og ikke detailstyrer den enkelte medarbejder. Og det er bestemt nødvendigt at have kontrasterne med. Man opfatter ikke det positive, hvis der ikke også er plads til en gang imellem at kunne udtrykke sig kritisk.

Men sådan som samfundet er indrettet med medier, der bevidst går efter de dårlige historier, og politikere og et sundhedsvæsen, der først reagerer, når skaden er sket, er det nødvendigt, at vi kommer negativiteten i forkøbet. At vi simpelthen overvælder det negative med det positive, mener psykologilektoren.

Grunden til, at den positive psykologi i den grad er kommet frem, er, at hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det skidt. Uanset hvor privilegerede vi i øvrigt er. Mennesker har fortsat tendens til primært at opleve livet som fyldt med problemer, skønt vi på mange måder aldrig har levet mere privilegeret. Verden står godt nok over for enorme problemer, men de bedste chancer for at håndtere dem består i at bringe det bedste frem i mennesker og tage hensyn til, at folk yder mest, hvis de trives, siger Hans Henrik Knoop.