Prøv avisen

Vi spejler os i andres fortællinger om døden

Hvor man i andre kulturer som i de mellemøstlige giver højrøstet udtryk for sorg over dødsfald, er danskernes håndtering mere reserveret. Foto: Erwin Wodicka - BilderBox.com

Når der i disse år udkommer mange bøger om døden, skyldes det blandt andet, at den har fået mere bevågenhed. Sorg skal derimod overstås hurtigt

Engang var det ikke noget, man talte om. Og hvis man gjorde, var det med de allernærmeste omgivelser. I dag er død og sorg rykket ud i det offentlige rum i bogform. De seneste par år, også helt aktuelt, er der blevet udgivet en lang række bøger om emnet antologier, fagbøger og dybt personlige beretninger om at have mistet. Men ifølge professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, har den megen omtale i offentligheden ikke medført en større dødsbevidsthed, men en større dødsbevågenhed.

LÆS OGSÅ: Vi er kommet på talefod med døden

Vi har ikke fået et mere naturligt forhold til døden, men det er blevet kulturelt acceptabelt at tale om den, siger Michael Hviid Jacobsen.

Journalist, forfatter og foredragsholder Eva Jørgensen har skrevet to bøger om tabet af sin mand, Vi ses i morgen og Sorrig og glæde. Fra en enkes dagbog, der har solgt i flere end 50.000 eksemplarer og er blandt de mest udlånte om emnet på bibliotekerne. Hun mener, at den store interesse for at læse bøger om død og sorg bunder i et behov for at spejle sig i andres oplevelser.

Desværre! Det med sygdom, død og sorg er samfunds- og individmæssigt blevet skubbet ud til siden. Tidligere var det at være i sorg legitimt via sørgebind, men det er det ikke mere. I dag skal man helst være færdig med sin sorg efter to måneder, men det er man ikke, skal jeg hilse at sige. Sorg er om ikke ildeset, så stigmatiserende. Det er et taberstempel, siger Eva Jørgensen.

Hvor man i andre kulturer som i de mellemøstlige giver højrøstet udtryk for sorg over dødsfald, er danskernes håndtering mere reserveret. Så når der kommer så mange bøger om emnet, kan det skyldes en trang til at gøre op med den generelle berøringsangst over for døden og blufærdighed over for følelser i forbindelse med sorg, siger chefredaktør Bjarke Larsen, BogMarkedet, der er fagblad for den danske bogbranche.

Jeg tror, at denne type litteratur vil blive ved med at udkomme. Dels fordi der fortsat vil være personlige beretninger at fortælle, dels fordi der vil være et behov for at opdatere og forny disse udgivelser i forhold til tidsånden, siger han.

Psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen, der har skrevet fagbøgerne Den nødvendige smerte om tab, sorg og adskillelsesangst og Blandt løver om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed, ser interessen for at læse om døden som et tegn på, at der i et højhastighedssamfund som det danske er en trang til fordybelse.

Man kan også spørge om, hvorfor længslen efter det religiøse og spirituelle vokser i disse år? Det må skyldes et behov for at beskæftige sig med de store eksistentielle spørgsmål og finde en mening med livet. En af vejene kan være at gå ind i refleksioner om ens egen død. Når vi når ud til den grænse, som døden sætter, kan vi give slip og forholde os til det sted, hvor vi er i vores liv, siger Marianne Davidsen-Nielsen.