Prøv avisen

Vin og øl kan påvirke helbredet i to retninger

Forskning viser, at personer, der drikker mellem en og tre genstande om ugen, har en lavere dødelighed end personer, der slet ikke rører alkohol. Men går man fra tre til fire genstande ugentligt, tipper balancen, og man ser en stigende dødelighed. – Foto: Michael Bothager.

De fleste danskere ved, at store mængder alkohol er skadeligt for helbredet. Mange har også hørt, at et glas vin om dagen skulle gavne helbredet. Hvordan hænger det sammen, og hvad er fup og fakta?

Hvornår har du sidst drukket et godt glas rødvin, nydt en iskold øl eller måske snuppet en snaps til din frokost? Højst sandsynligt er det ikke så længe siden i hvert fald har danskerne ry for at være en nation af alkoholelskende individer, der sjældent forsømmer en chance for at udbringe en skål i alkoholiske drikke.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at danskerne ikke har fået deres ry uden grund. Således drikker hver eneste dansker over 14 år i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året, og knap en fjerdedel af danskerne over 15 år drikker over lavrisikogrænsen, mens lidt mere end hver 10. dansker drikker over højrisikogrænsen.

LÆS OGSÅ: Du bliver (måske) hvad du spiser

Men samtidig med, at vi med jævne mellemrum lægger ører til oplysningskampagner, der advarer os om, hvor farligt det er at drikke for meget alkohol, har de fleste sikkert også hørt, at det skulle være godt, ja, ligefrem befordrende for helbredet at nyde et enkelt glas vin om dagen, og at to glas næppe heller skader.

Men hvor går grænsen så, og hvad er det, som rødvin kan, og som en øl eller en gin og tonic ikke kan klare?

Morten Grønbæk, der er direktør fra Statens Sundhedsinstitut, har forsket i alkohols skadelige og gavnlige virkning for mennesker. Han forstår godt, at danskerne indimellem har svært ved at finde hoved og hale i, hvad der er fup og fakta, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alkohol kan have en helbredende virkning.

Inden for rygning er der en sammenhæng mellem antallet af cigaretter, man ryger, og påvirkningen af helbredet. Jo mere man ryger, jo mere skader det. Det samme, men med omvendt fortegn med idræt. Jo mere du træner, jo bedre for helbredet. Sådan er det bare ikke med alkohol. Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng, men den er ikke så umiddelbar som de andre, siger han.

Forskningen viser, at mennesker, der drikker en, to eller højst tre genstande ugentligt, har en lavere dødelighed end de mennesker, som slet ikke rører alkohol. Det øjeblik, man vælger at gå fra tre til fire genstande ugentligt, tipper balancen derimod, og man ser en stigende dødelighed. På den baggrund kan det være fristende for vinelskere at konkludere, at de bør drikke en til tre genstande om ugen for helbredets skyld.

Det er dog ikke et af Sundhedsstyrelsens råd, og ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard er det da heller ikke sådan, at afholdsmennesker bør skifte livsstil med det mål for øje måske at leve lidt længere.

Hvis man for eksempel godt kan lide smagen af øl og vin, så bliv ved med at nyde det, men stræb efter et sundt drikkemønster. Især de velstående og veluddannede motiverer ofte deres alkoholforbrug ud fra et sundhedsmotiv, og det kan være problematisk, for der er jo to sider af den sag, siger han.

Det, som videnskabelige undersøgelser tyder på, er, at vin og øl kan have en beskyttende effekt i forhold til hjertekarsygdomme og en forebyggende effekt på type to diabetes, hvilket altså taler for, at man med sundheden for øje roligt kan nyde et glas vin eller en øl. Samtidig ved man dog også, at alkohol er kræftfremkaldende. Jo mere man indtager af de promilleholdige drikke, jo større er risikoen for at udvikle kræft. Særligt for brystkræft gælder det, at kræftrisikoen allerede stiger ved et alkoholforbrug på et til to glas dagligt.

Årsagen til, at kræftrisikoen stiger, når man indtager alkohol, er blandt andet, at der dannes kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, og at virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer forstærkes. Morten Grønbæk pointerer dog, at man bør holde mængden af kræfttilfælde og hjertesygdomme op mod hinanden, når man ser på alkohols henholdsvis negative og positive egenskaber.

Hvis man sammenligner antallet af kvinder, der dør af brystkræft årligt, med antallet af kvinder, der dør af hjertekarsygdomme årligt, er forskellen stor. 1200 kvinder dør hvert år af brystkræft, mens 6000 dør af hjertesygdomme. Samtidig skal man bemærke, at hjertesygdom påvirker resten af helbredet, så den samlede sygelighed bliver præget, forklarer han.

Ifølge Morten Grønbæk er det stadig uafklaret, om det er øl eller vin, der hvis man skal tale om alkohol som helbredsgavnligt er sundest, eller om de har samme egenskaber. Noget tyder dog på, at der kan være en lille fordel ved at være vindrikker frem for øldrikker.

De, der drikker vin, lever længere end både dem, der drikker øl og spiritus, ved vi. Men vi ved ikke noget om, hvorvidt det skyldes, at vindrikkere generelt lever sundere end øldrikkere, siger Morten Grønbæk og slår fast, at den gavnlige effekt af alkohol opnås ved meget lave doser som én genstand pr. dag.

Der foreligger heller ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, om det kan skade helbredet at gå fra at drikke et til to glas vin eller øl om dagen til slet ikke at røre alkohol. Men Per Brændgaard mener, at der er langt vigtigere områder at bruge tid og ressourcer på, når det kommer til alkoholforskning. En af de største udfordringer ifølge ham er nemlig, hvordan man i praksis får danskerne til at holder deres alkoholforbrug nede.

Vi har en beruselseskultur, som er gået i arv fra generation til generation, og som kan være rigtig svær at ændre på. Men måske vil det vise sig, at den næste generation vil betragte alkohol mere som et nydelsesmiddel end et rusmiddel, som vi gør i dag, hvor mange danskere bare drikker på automatpilot og venter på, at beruselsen indfinder sig, siger han.