Prøv avisen

Voksne skal lære at tackle sårbare forhold til deres forældre

Som følge af en hård barndom kan det være nødvendigt at tage en pause fra sine forældre. Men et decideret brud er ikke anbefalelsesværdigt, påpeger psykolog. – Foto: Henrik Sørensen.

En bog og et tv-program sætter fokus på et ofte kompliceret forhold mellem voksne børn og deres forældre

Du skal ære din mor og din far. Sådan lyder det fjerde af De Ti Bud, som Moses ifølge Det Gamle Testamente modtog på en stentavle for mere end 3000 år siden på Sinai Bjerg.

Men nogle gange kan forholdet mellem børn og forældre være så kompliceret, at det ikke er så ligetil at følge det ældgamle bud. Særligt forholdet mellem voksne børn og deres forældre kan være kompliceret, fordi muligheden for at bryde helt med hinanden foreligger.

LÆS OGSÅ: Voksne får økonomisk hjælp af mor og far

En ny bog Familiefred. Med dine forældre, der udkommer den 3. oktober, ser nærmere på de problematikker, der kan opstå mellem voksne børn og deres forældre.

Dels gennem historier, hvor fire voksne danskere fortæller om bruddet med deres forældre og for nogles vedkommende om senere genoptagelse af kontakten. Dels gennem kapitler skrevet af en psykolog, der ud fra et fagligt synspunkt både beskriver problematikkerne og kommer med løsningsforslag til, hvordan man kan arbejde sig frem til et bedre forhold mellem børn og forældre.

Journalist Katrine Krebs, der fik idéen til bogen, mener, at bogen tager fat på et helt centralt emne, som mange vil kunne genkende.

Det interessante er at finde ind til kernen af problemet. Hvad er årsagerne, og hvordan tackler man det? Og det er det, bogen forsøger at finde svar på dels gennem cases, dels i høj grad ved at lade en psykolog belyse det, siger hun.

Det er privatpraktiserende psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der fra en faglig vinkel ser nærmere på det potentielt vanskelige forhold. Hun møder i sin praksis mange voksne mennesker, der kommer med psykiske problemer som stress, angst og depression, hvor det ofte viser sig, at kimen til pinslerne ligger i et kompliceret forhold til forældrene.

Mange af disse mennesker har haft en barndom, hvor følelser som angst og nedtrykthed ikke har været legale, og hvor forældrene har haft en grænseoverskridende adfærd enten psykisk eller fysisk, og hvor børnene som følge deraf mister fornemmelsen af, hvem de selv er, siger hun.

Når de voksne sårede børn kommer for at få hjælp hos Camilla Carlsen Bechsgaard, handler det ikke om at kaste med mudder efter forældrene. I stedet drejer det sig først og fremmest om få kigget dybt ind i sig selv.

LÆS OGSÅ: Det er de voksne, der har pip

Man har et afklaringsarbejde, som er meget vigtigt at tage fat på. Man skal finde ud af, hvorfor man overhovedet føler sig ubehageligt tilpas i forholdet til sine forældre, og man skal også give plads til den sorg, der måtte være der, siger hun og slår fast, at det også er vigtigt at se realiteterne i øjnene, selvom det kan være hårdt.

Hvis man har haft en opvækst, hvor man aldrig er blevet set og forstået, så nytter det ikke noget at hænge fast i drømmen om, at det kan ændre sig, hvis man konfronterer forældrene med det. Hvis en person gennem 60 år har været dominerende og dårlig til at vise følelser, så er chancerne for, at det pludselig så sent i alderen ændrer sig, meget små, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Alligevel anbefaler psykologen aldrig sine klienter at bryde med forældrene. Undtagelser kan være alvorligt voldelige forhold, men ellers mener hun, at et brud skaber flere problemer end løsninger.

Der kan være en periode, hvor man har brug for fred fra sine forældre, men hvis man helt kapper forbindelsen, sker der kun en afvikling, og ingen udvikling. Et brud kan føre ensomhed og rodløshed med sig, og jeg tror ikke på, at det er godt for nogen. Og i det øjeblik, forældrene bliver syge eller dør, vil det også føre en masse andre problemer med sig, siger hun.

Camilla Carlsen Bechsgaard er ikke meget for at bruge ordet tilgivelse i sager, hvor forholdet til forældre skal genskabes. Snarere bør der være tale om at slutte fred og se på udviklingspotentialer hos forældrene, ligesom det handler om at finde frem til nogle rammer, hvor man kan være sammen, uden at det ikke går ud over ens personlige grænser. I ordet tilgivelse ligger der lidt, at man accepterer det, der er sket, og at det var okay, det skete. Men det er det jo i mange tilfælde ikke, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Voksne tier om børns mistrivsel

Netop tilgivelse kan dermåske alligevel blive tale om i den nye DR-serie Rod i familien, som har premiere på DR 1 den 17. oktober. Programmet er, fortæller redaktør Gitte Tækker, tænkt som et positivt indspark til et samfund præget af mange splittede familier.

I de foreløbig seks planlagte programmer har mennesker, som ellers har brudt med et eller flere af deres familiemedlemmer, meldt sig for at forsøge at genskabe forbindelsen. Det gøres ved at invitere vedkommende på en middag et anonymt sted, og i de fleste tilfælde siger den anden part ja tak til invitationen, fortæller Gitte Tækker.

Mange af dem, vi kommer ud til, siger, at de også selv har tænkt på at genoptage kontakten, men har alligevel aldrig fået det gjort. De er måske for stolte til at gøre det eller angste for at blive afvist, siger hun og anerkender, at DR ikke nødvendigvis kommer med den endegyldige løsning på brud i familien.

Programmet skal ikke prædike, at det er det eneste rigtige at genoptage kontakten. Men det kan godt inspirere til, at man får tænkt over, at konflikten måske ikke mere er så vigtig, og at det godt kan lykkes at få klinket skårene, siger Gitte Tækker.