Konflikter omkring værgemål er ikke usædvanlige. Det er indtrykket hos Else Hansen, der er demensfaglig rådgiver ved Alzheimerforeningens rådgivning. Her modtager man mellem 2000 og 3000 henvendelser om året, og Else Hansen taler jævnligt med pårørende til demente, som kan beskrive, hvordan den demente har reageret med vrede på forslaget om værgemål.
”Det er dog sjældent, at en dement modsiger sig et værgemål og formår at få sagen i retten som i den sag, I omtaler.”
Det er særligt spørgsmål om salg af ejendom og økonomi, som kan blive svære i takt med, at en demenssygdom udvikler sig. Hun hører jævnligt om søskende, som er blevet uenige om, hvordan de bedst hjælper den demente forælder.
”Måske har en mor tidligt i sygdomsforløbet aftalt, at den ene datter tager sig af pengesagerne, men så kan der opstå uenigheder i søskendeflokken om forvaltningen af pengene, og nogle gange ser vi, at der dukker en tredje part op, som vil ind over den dementes økonomi. Det kan være en nevø til den demente, som pludselig blander sig i økonomien. I sådanne tilfælde kan det være vigtigt at få etableret et værgemål.”
Tre ud af fire, der kommer under værgemål, får en værge fra familien eller den nære vennekreds, men er der konflikter, anbefaler Else Hansen, at man anmoder om at få en professionel værge, der får et vederlag for sit arbejde. Vederlaget vil typisk blive betalt af den, som er under værgemål.
”At værgen ikke er fra familiens kreds er godt for konfliktniveauet i familien, men man kan være uheldig, at den uvildige værge ikke har den fornødne forståelse for eksempelvis demens.”
For to år siden trådte loven om fremtidsfuldmagter i kraft. 38.350 mennesker har oprettet en fremtidsfuldmagt. Det er en fuldmagt, som skal gøre det muligt for eksempelvis mennesker, som for nylig er diagnosticeret med demens, at træffe beslutninger om, hvem der skal tage hånd om økonomien og personlige forhold, når man ikke længere selv er i stand til dette.
I Alzheimerforeningen får Else Hansen mange opkald om denne nye ordning. Hun siger:
”Det er en god snak at tage tidligt i forløbet, og vi håber, at det kan afhjælpe nogle af de konflikter, vi hører mennesker havner i, samtidig med at de lever med en alvorlig syg pårørende.”
Fremtidsfuldmagten træder i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 212 af de 38.350 fremtidsfuldmagter er trådt i kraft oplyser Familieretshuset.