10 gode råd mod overstimulering i hverdagen

Uanset om du er fysisk, socialt eller personligt særligt sensitiv – eller lidt af det hele – har du brug for teknikker, der beroliger dit system. Forfatter Ulla Hinge Thomsen giver her 10 gode råd, der virker beroligende for særligt sensitive mennesker

"Hav altid god musik og høretelefoner med dig, så du kan udelukke de lyde, som ikke gør dig noget godt. Det kan være andres snak i bussen, vejarbejdet, trafikken, muzakken i butikkerne," lyder et af Ulla Hinge Thomsens råd til særligt sensitive mennesker mod overstimulering.
"Hav altid god musik og høretelefoner med dig, så du kan udelukke de lyde, som ikke gør dig noget godt. Det kan være andres snak i bussen, vejarbejdet, trafikken, muzakken i butikkerne," lyder et af Ulla Hinge Thomsens råd til særligt sensitive mennesker mod overstimulering. .

Interessen er stor, hver gang der udkommer nye bøger, eller medier skriver om personlighedstrækket at være særligt sensitiv.

Det var også tilfældet med Ulla Hinge Thomsens bog ”Særlig sensitiv. Guide til det gode liv”, der udkom i februar i år.

"Det er interessant for alle, fordi alle i det moderne samfund anno 2015 er udsat for overstimulering i en eller anden grad," siger Ulla Hinge Thomsen.

Hun henviser til, at mange i dag er på digitalt 24/7, arbejder i åbne kontorlandskaber og bliver påvirket af alle mulige indtryk.

I sin bog har hun 10 gode råd mod overstimulering, der både kan forebygge, men også være til beroligelse for særligt sensitive mennesker:

Kloge råd mod overstimulering for særligt sensitive

Uanset om du er fysisk, socialt eller personligt særligt sensitiv – eller lidt af det hele – har du brug for teknikker, der beroliger dit system. Både for at forebygge, at du bliver overstimuleret, og for at kunne berolige dig selv, når det er sket.

Du kan med fordel:

1) Leve meningsfuldt: Indrømmet, det lyder abstrakt og måske også lidt højstemt, men mit gæt er, at rådet alligevel vækker genklang i dig. Meningen er vigtig for mange særligt sensitive,som ofte tænker dybt over tingene. Det behøver ikke være på et meget højt plan som at redde hvalerne eller blive hjertekirurg.

For dig er det måske meningsfuldt, at du dygtiggør dig inden for noget, der interesserer dig, at du har god tid til dit familieliv, eller at du gør en forskel for dine kolleger. Det har alle brug for, men du har ekstra brug for det som særligt sensitiv, og når du mangler det, bliver du overstimuleret af netop dét savn.

2) Skabe åndehuller i dit liv: Åndehuller, pauser, fristeder – det er alt sammen forskellige betegnelser for det samme fænomen: at du har brug for at blive afstimuleret for ikke at blive overstimuleret. Alle har brug for pauser, men for dig er åndehuller ekstra vigtige, fordi de netop giver mulighed for at ånde, fysisk og psykisk. De beroliger dine hårdtarbejdende nerver og giver dig modstandskraft.

Et åndehul kan være en fysisk aktivitet, et sted, en måde at tænke eller meditere på eller bare en enkelt, dyb vejrtrækning. Vigtigst er, at det giver dig fornemmelsen af ikke at skulle noget som helst andet end at lade dig selv op.

3) Indføre blanke felter: Der er noget fedt i at have kalenderen fuld og vide, at der ligger gode oplevelser med spændende mennesker og venter. Men alle aktiviteter – lette som krævende, sjove som slidsomme – stimulerer dig. Der skal være tid til at tanke op indimellem, og du har kun de berømte 24 timer i døgnet, så nogle af dem er du nødt til at afsætte til opladning. Bevidst! Du behøver ikke vide andet om dem, end at ingen kan regne med eller kræve dig der.

Hvis du føler, at det er spild af tid, så prøv at tænke på, at du egentlig også spilder tiden ved at have aftaler, hvor du ikke kan være nærværende, fordi dit nervesystem er belastet. Hellere to gode aftaler om ugen end fem halvdårlige.

4) Droppe de dårlige nyheder: Mange særligt sensitive bliver voldsomt påvirkede af at læse aviser, se tv og høre radio. Men vi gør det alligevel! Fordi vi jo gerne vil følge med, være velorienterede og i øvrigt ofte slår os selv i hovedet med, at det da ikke kan passe, at vi ikke engang kan læse avis. Men hvad nytter det egentlig at være så velorienteret, hvis du bliver drænet og overstimuleret – måske endda angst – af det? Så er det bedre at gå uden om jordskælvene, krigene og sygdommene i Afrika og i stedet koncentrere dig om de nyheder, der har direkte indflydelse på din dagligdag. Det gør dig ikke til et mindre interesseret eller interessant menneske.

Tip! Hvis du søger nyheder på nettet, kan du selv vælge, hvilke nyheder du vil klikke ind på, og dermed skærme dig selv fra de værste.

5) Tanke kroppen op: Når du fylder dig selv fysisk op med ting, som giver energi, forebygger du overstimulering. Du kan for eksempel tage i svømmehallen (helst i ydertiderne, hvor du har god plads i bassinet og under bruseren) og gå i sauna bagefter, få en massage et sted, hvor du føler dig godt tilpas med omgivelser og lyde, eller dyrke yoga på et godt, lille hold. Når kroppen har det godt, har nervesystemet lettere ved at være i ro. Vær dog opmærksom på, at det, du fylder dig op med, godt kan virke overstimulerende i sig selv. Så mærk efter, om det føles rigtigt bagefter.

6) Dyrke sport: Når kroppen arbejder, holder hovedet fri – i hvert fald hvis du finder en motionsform, hvor det er muligt. Nogle er glade for ridning, hvor de både kan komme ud i naturen og være sammen med store, skønne dyr, andre kan lide at løbe en tur med musik i ørerne. Svømning, yoga og pilates er gode bud på blide motionsformer, men det kan også være, du bare vil træne hardcore igennem, så sveden springer. At blive fysisk træt kan være en enorm lettelse for en sjæl, der ikke kan lade være med at suge indtryk til sig.

7) Anskaffe en sovemaske: Hvis du er meget fysisk sensitiv, kan den være guld værd, selv om du ser sjov ud med den på (men hvem kigger?). Den lukker nemlig alle synsindtryk ude og hjælper dig til at falde til ro, både når du tager en powernap om dagen, og når du skal falde i søvn om aftenen og måske allerede er overstimuleret. Den er også god at have med på lange rejser, eller i det hele taget når du skal sove fremmede steder, hvilket mange af os har svært ved.

8) Sætte noget godt i ørerne: Hav altid god musik og høretelefoner med dig, så du kan udelukke de lyde, som ikke gør dig noget godt. Det kan være andres snak i bussen, vejarbejdet, trafikken, muzakken i butikkerne. Eller det kan være lydene på dit arbejde, som du har brug for at erstatte med sød eller glad musik, så du kan koncentrere dig.

Jeg skrev hele mit speciale til tonerne af Bachs Partitas 1-6, og i dag har jeg det sådan, at bestemte opgaver går bedst til Lady Gagas aggressive energi, mens andre kræver en glad Rasmus Seebach. Og atter andre kræver stilhed.

9) Søge ud i naturen: Hvis du har skov, vand og land i nærheden, er du heldig – af sted med dig, ud og boltre dig i overfloden! Men hvis du ikke har, kan mindre også gøre det. En park, en kunstig sø, ja, selv et enkelt træ med en bænk nedenunder midt i asfaltjunglen kan give dig oplevelsen af natur med en stille raslen af blade og noget dejligt grønt at se på. Knitrende ild er også beroligende og føles lidt som natur, så hvis du er så heldig at have en brændeovn, kan den have flere funktioner.

10) Tage en powernap: De berømte 20 minutters hurtigsøvn virker ekstra godt for os særligt sensitive, fordi de nulstiller vores system og giver hjernen ro til at komme sig, hvilket den ofte kan have brug for. Luren kan både bruges forebyggende, og når du er røget ud i en uundgåelig overstimulering. Men det er vigtigt ikke at overskride de 20 minutter, for så kan det blive svært at vågne rigtigt op igen, og du kan føle dig sløv og omtåget resten af dagen.