Den hundredeårige, der har sat strøm til mange hjerter

Thomas Castberg blev femte ­lægegeneration i familien. Når han ser tilbage på de 100 år, han har levet, glæder han sig over fremskridtene i lægeverdenen og internettets mange muligheder

Thomas Castberg i sit hjem fortæller om sit arbejdsliv
”De bedste år af mit arbejdsliv har været som chef med de mange faglige fremskridt,” siger dr.med. Thomas Castberg. Foto: Leif Tuxen.

Da Thomas Castberg fyldte 100 år tidligere på måneden, holdt han en tale. Han syntes, det var på sin plads at sige et par ord til børnebørn og oldebørn om, hvad han egentlig har bedrevet.

”Jeg skildrede min skæbne, og hvad jeg havde brugt min tid på.”

Festen stod i stuerne her på proprietærgården Søgaard i Sydsjællands bakkede natur. For at komme til gården må man dreje fra landevejen og køre ad en lang allé med modne kornmarker til begge sider. Så foretager man et lille sving og er fremme ved den hvidkalkede gård, hvor Thomas Castberg bor med sin 98-årige hustru Bodil Castberg. I talen på fødselsdagen lagde han vægten på sine professionelle bedrifter.

I denne samtale har han sagt ja til at forsøge at fortælle om et Danmark, de færreste husker. Han viser vej ned ad en snoet stentrappe, som fører ned i kælderen, hvor en del af familiens arkiv er opbevaret. Oven på grå arkivskabe står fotoalbummer, ryg ved ryg. Han tager de ældste albummer, og med ét er vi tilbage i hans barndom i Farum foreviget i små sort-hvide fotos.

”Jeg fik en meget gunstig opdragelse. Mine forældre var meget børneglade, og vi fik alle muligheder. Vi fik først og fremmest en god skolegang, og vi fik alle muligheder i form af sportsudstyr. Og så lærte vi at spise med kniv og gaffel.”

Hans far, Erik Odin Castberg, var fjerde lægegeneration i familien.

”Dengang kom patienterne ikke så meget til lægen, men lægen kom til patienterne. Min far var meget glad for heste og red ofte ud til sine patienter.”

I et gulnet avisudklip er en af Erik Odin Castbergs heste fotograferet, og lægen er omtalt som ”kongen af Farum”. Der er også billeder af Thomas Castberg til hest ved siden af faderen.

”Det var meget betydningsfuldt at være læge, og man tog mange hensyn til ham. Han tog os børn med til alt, og vi mærkede, hvordan han var meget betydende som person.”

Moderens pigenavn var Fernanda Tutein. Hendes slægt var en velhavende købmandsslægt. Slægten samlede gode møbler, og en del af dem står i dag her på Søgaard som velholdte antikviteter.

I albummet er der fotografier fra de første skiferier, som gik til Sverige, og en lang række billeder fra sommeren 1932. Thomas Castberg var 14 år og cyklede sammen med sin storebror og to kammerater til München i Sydtyskland og overnattede undervejs på vandrehjem for små penge. ”Bettenkarte” står der på nogle af de små billetter, der er klistret ind i albummet.

”Vi var af sted hele sommerferien og holdt mange raster undervejs, hvor vi spiste brød og pølse. Jeg husker ikke, at mine forældre var bekymrede, og hvad kunne der ske? Der var jo ikke så megen trafik dengang.”

Thomas Castberg gik på privatskole i Birkerød. Det var dengang, hvor man lærte salmevers, men den slags har aldrig sagt ham noget. Han blev student fra Birkerød Kostskole, hvor han var dagselev. Hans ældre bror blev kommunaldirektør, men selv var han ikke i tvivl om, at han skulle være læge. Han havde desuden en søster, som døde af kræft som 22-årig.

”Min far rådede mig til at blive hospitalslæge, og jeg valgte kirurgien, for så var jeg ligesom sidste instans.”

I 1943 blev han læge, og senere blev han speciallæge i kirurgi og thoraxkirurgi (kirurgi i brystkassen), og i 1949 forsvarede han sin disputats. Han blev 1. reservekirurg ved Aarhus Kommunehospital, men blev i 1958 hentet til Bispebjerg Hospital i København, hvor han blev overkirurg i 1960.

”De bedste år af mit arbejdsliv har været som chef med de mange faglige fremskridt.”

I hans scrapbog kan man læse, hvordan han rejste til USA og studerede videre for at blive den første danske læge, som indopererede en pacemaker. Den første patient, som fik operationen, var en 56-årig kvinde, og i en avisartikel fra 1962 kan man læse, hvordan kvinden tre måneder efter operationen var i trivsel og havde en puls på 100. Siden beskæftigede han sig med lunge- og brystkræft og fik ridderkorset for det sidste.

Thomas Castberg fotograferet som 13-årig.
Thomas Castberg fotograferet som 13-årig. Foto: Privatfoto

Han siger, det lå i kortene, at han skulle være læge. En af hans sønner gik samme vej, og denne fik to børn, som i dag begge er læger. Skulle Thomas Castberg leve livet om, ville han også vælge medicinen.

”Der er sket en enorm udvikling i vores hospitalsvæsen i min levetid. Der er tale om umådelige fremskridt i diagnostikken.”

”I det hele taget er der sket mange fremskridt. Jeg har haft mulighed for at rejse over det meste af kloden, og nu oplever jeg, hvordan man kan opsøge alverdens viden ved hjælp af internettet.”

I talen til fødselsdagen beskrev han også en anden side af sit liv. For samtidig med den medicinske karriere var han engageret i erhvervslivet som bestyrelsesmedlem i en række større virksomheder som Sadolin & Holmblad, ­Kemisk Værk Køge og cementfabrikken Aalborg ­Portland.

Som ganske ung mand blev han inviteret på ferie hos familien Foss ved Salten Langsø. Her mødte han den kvinde, han i dag er gift med: Bodil Castberg. Hun har et hjerteformet ansigt omkranset af en velplejet page, og man forstår ham, når han siger, at han faldt for hendes gode udseende.

”Mine forældre gav mig underhold, mens jeg læste, og min svigerfar gav min kone en årlig apanage med ind i ægteskabet. Hendes familie ejede en række selskaber, hvor jeg blev valgt ind i bestyrelsen. Sådan brugte man det dengang.”

Ægteparret Castberg fik fire børn. To sønner og to døtre. Bodil Castberg har altid været hjemmegående og samlingspunktet i familien.

”Det har været et meget vellykket ægteskab kendetegnet af stor tolerance. Jeg havde et vældigt godt forhold til min svigerfar. Vi havde mange fælles værdier, og det kom også til at præge vores ægteskab. Som barn lærte jeg, at man skal passe sine sager. Og det er en værdi, vi har givet videre, ligesom vi har lært børnene at spise med kniv og gaffel.”

Thomas og Bodils to døtre bor på samme ejendom som parret. ”Vores to døtre tager sig af os 100 procent og hjælper os på alle måder.”.
Thomas og Bodils to døtre bor på samme ejendom som parret. ”Vores to døtre tager sig af os 100 procent og hjælper os på alle måder.”. Foto: Leif Tuxen

Med til Thomas Castbergs bedrifter er også Søgaard. De første to årtier, han ejede stedet, plantede han over 70.000 træer og buske, så vildtet kunne få bedre kår. Han behøver blot at se ud i haven for at konstatere, at det er lykkedes. De første år brugte familien gården som fritidsbolig, men efter nogle år fjernede de boligens indmad og fik en arkitekt til at opføre hovedbygningens indre, som den tager sig ud i dag. Der blev også anlagt pool og tennisbane i haven.

”Jeg har været en moderat sportsmand hele livet, som satte pris på tennis, skiløb og golf.”

Han holdt op med at stå på ski, efter at han som 87-årig brækkede hoften på en skitur. Men når han ser tilbage på sit liv, står de to årlige skiferier til Frankrig, Italien eller Schweiz som højdepunkter, sammen med de årlige flodsejladser. I en årrække tog han til Sydfrankrig, England eller Irland og sejlede på floderne.

Har han mon et bud på, hvad der har gjort, at han har fået et liv med en livslængde, som kun få af hans samtidige? Hans far blev 62 år, mens hans mor blev 94 år.

”Jeg tænker ikke, at jeg har gjort noget særligt. Jeg har røget tobak i de unge år og drukket vin til maden i mange år, men i dag smager det mig ikke længere. Jeg har hele livet haft en fornuftig appetit og vejet det samme gennem hele mit voksne liv.”

Parrets to døtre bor på ejendommen, og på den måde kan Bodil og Thomas Castberg blive i deres hjem.

”Vores to døtre tager sig af os 100 procent og hjælper os på alle måder.”

Bodil Castberg har alzheimers, men med døtrenes hjælp kan parret bevare en fælles hverdag på gården.

I mange år var det Thomas Castberg, som satte sig på havetraktoren og slog den store plæne, men i dag holder han sig til at betragte landskabet, og så læser han. Han læser Berlingske, som han har læst hele sit liv, og så låner han en svigersøns Kristeligt Dagblad. Er der tid til overs, vil han gerne læse politisk historie eller spille bridge.

Hvad er hans ønske for fremtiden?

”Når man som jeg har oplevet de onde år under krigen med, så er ønsket for Danmark i fremtiden, at vi må bevare og værne om demokratiet.”