Prøv avisen
Generations-møde

24 unge er flyttet på plejehjem i Aarhus

En aldersforskel på mere end 70 år gør ikke noget, når Line Nørup og Erna Bramstrup hver tirsdag går tur sammen. Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus

Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov har udlejet 24 forældede plejeboliger til unge studerende. Initiativet skal skabe mere kontakt og forståelse mellem generationer. Samtidig får de unge en billig husleje, og plejehjemmets utidssvarende boliger gør nytte

Line og Erna går tur hver tirsdag. Tempoet er adstadigt, når Erna Bramstrups 93-årige ben bestemmer farten, men Line Nørup på 21 år har viljen og tålmodigheden til at sætte farten lidt ned midt i sin travle hverdag som universitetsstuderende.

Selvom aldersforskellen mellem de to kvinder er mere end 70 år, og deres livssituationer er vidt forskellige, er de så småt ved at opbygge et venskab, der indtil videre indebærer, at de drikker kaffe og går tur sammen én gang om ugen. Måske bliver det til mere, for de to er næsten naboer på plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov, hvor de begge er flyttet ind for nylig.

Erna Bramstrup har måttet opgive sin treværelseslejlighed, fordi hun ikke længere var tryg ved at bo alene, og Line Nørup er flyttet til Aarhus fra Fredericia for at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet. Hun havde brug for en billig kollegielejlighed, og det tilbød Hørgården i en bygning, som venter på renovering. Huslejen på 3000 kroner om måneden var tiltrækkende, men det var den utraditionelle boform også, for Line Nørup synes, der ligger en spændende udfordring i at bo dør om dør med mennesker i en helt anden livsalder og situation.

”Det er en lidt speciel mulighed, vi har fået ved at kunne bo her,” siger hun.

”De eneste, jeg kender på Ernas alder, er mine egne bedsteforældre, som er i 80’erne, og nu hvor jeg er flyttet til Aarhus, ser jeg ikke min familie så tit. Jeg synes, det er rart at kunne være noget for nogle ældre mennesker her, hvor jeg bor, men man går jo ikke bare uden videre ind på et plejehjem og møder nogen, hvis man ingen kender i forvejen,” siger hun.

I alt 24 studerende er flyttet ind på plejehjemmet Hørgården i løbet af efteråret i en toetagesbygning med 12 etværelseslejligheder på hver etage. Lejlighederne har eget badeværelse og et lille tekøkken, og de er lige så gode som mange andre kollegieværelser i Aarhus, selvom de ikke lever op til standarderne for moderne plejeboliger.

”Hele bygningen skal egentlig renoveres, men det er blevet udskudt, og i stedet for at lade lejlighederne stå tomme har vi valgt at leje dem ud til studerende,” siger plejehjemsforstander Birgitte Asmussen, som har store forventninger til samspillet mellem unge og gamle.

”I mødet med mennesker i andre generationer mærker man livet på en anden måde, og man får et større perspektiv på sit eget liv. Det kan både de unge og de gamle få meget ud af. Derfor lægger vi op til, at de unge skal involvere sig i frivilligt arbejde på plejehjemmet, så der bliver skabt relationer på tværs af alder,” siger hun.

Det er ikke et krav, at de unge skal engagere sig som frivillige, men der er allerede unge, som har meldt sig til opgaver, og Birgitte Asmussen træder gerne til og hjælper med at få etableret den første kontakt. Det er ved hendes hjælp, Line Nørup og Erna Bramstrup har fundet hinanden, og Erna Bramstrup er glad for initiativet.

”Jeg kan godt lide at omgås yngre mennesker, og i takt med at man bliver så gammel som jeg, forsvinder de fleste af ens jævnaldrende jo,” siger hun.

Hun har haft to børn, men hendes søn er død, og datteren, der har rundet 70 år, bor på Ærø. Desuden har hun fire børnebørn og fem oldebørn, men de lever alle sammen et travlt liv, og i hverdagen ser hun ikke meget til dem. Hun havde håbet på mere fællesskab med jævnaldrende på plejehjemmet, men indtil videre føler hun sig lidt ensom og synes ikke, det er så nemt at få nye relationer.

”Det er kommet bag på mig, at der ikke er flere, man kan føre en almindelig samtale med. Bortset fra to andre damer på min egen alder lider de fleste af demens i en eller anden grad og kan ikke huske, hvad det var, vi talte om lige for lidt siden,” siger hun.

I byen Deventer i Holland har plejehjemmet Humanitas Deventer gennem fem år testet den idé, som Hørgården i Risskov nu forsøger sig med. Det begyndte på samme måde som på Hørgården, fortæller Peter Daniels, der er talsmand for det hollandske plejehjem: Lejlighederne skulle renoveres og slås sammen til dobbelt størrelse for at leve op til nye standarder, og efter renoveringen var der ét værelse for enden af hver gang, som ikke kunne bruges til plejebolig.

”Dér inviterede vores direktør unge studerende til at bo. Vi har seks unge beboere ad gangen, og selvom det er et stort plejehjem med 160 gamle beboere og lige så mange medarbejdere, har det betydet store forandringer,” siger Peter Daniels.

De unge har været med til at gøre selve kulturen på plejehjemmet mere åben og inkluderende. På det hollandske plejehjem betaler de unge ikke husleje, og de er ikke forpligtet til at deltage i frivilligt arbejde. Det eneste, de altid har ansvaret for, er at anrette og servere cateringmad til 60 gamle beboere, som hver dag spiser frokost og aftensmad sammen.

”De unge skal ikke fungere som frivillige, for dem har vi i forvejen 200 af, og de skal heller ikke lave medarbejdernes arbejde. Hele pointen er, at de skal være sig selv som gode naboer på lige fod med de andre beboere. De skal drikke kaffe og spille kort med dem, som man gør med sine venner, og hjælpe til, når nogen har brug for det, på samme måde som man hjælper sine naboer i en gammeldags landsby,” siger Peter Daniels.

Integrationen mellem unge og gamle er i udgangspunktet ikke nær så vidtgående på Hørgården som i det hollandske plejehjem i Deventer, men forstander Birgitte Asmussen håber, der alligevel vil opstå venskaber og gode relationer på tværs af alder. Da de unge flyttede ind, bød hun dem velkommen med kaffe, kage, øl og sodavand sammen med beboere og medarbejdere, og da resten af plejehjemmet kort efter holdt åbent hus, var de 24 unge beboere inviteret på genbesøg.

Mathias Abdesakens på 21 år var en af dem, der takkede ja til invitationen, og han blev nogle timer for at sludre med sine nye gamle naboer. Til daglig passer han sit studie i IT-byen Katrinebjerg, hvor Aarhus Universitet har samlet alle sine it-uddannelser. Det er lidt af en generationsghetto, og på studiet møder han kun sjældent nogen, der har passeret de 40 år.

”Vi færdes jo mest i miljøer, hvor alle er nogenlunde på vores egen alder. På mit studium er mange af forelæserne ph.d.-studerende, som typisk er sidst i 20’erne eller først i 30’erne. Mine egne forældre er 51 og 56 år, og det er meget sjældent, jeg omgås nogen over 70 år,” siger Mathias Abdesakens.

Han synes, det er interessant at opleve en helt anden verden end den, han kender. Indtil videre har han blandt andet afprøvet mulighederne for fællesaktiviteter med de gamle naboer sammen med den 20-årige Cecilie Norlyk, som også er flyttet ind på Hørgården. Hun læser musikvidenskab og er god til at spille klaver. Sammen holdt de en sangaften med nogle af de ældre og havde stor succes med det.

”Jeg kunne godt forestille mig at lave mere af den slags,” siger Cecilie Norlyk, der lige er flyttet hjemmefra.

Det kor, hun sang i hjemme i Aabenraa, holdt koncert på et plejehjem én gang om året, men ellers har hun stort set ingen erfaring med plejehjem og deres beboere. Det samme gælder både Mathias Abdesakens og Line Nørup.

”Jeg er positivt overrasket over, hvor meget her foregår, og hvor mange aktiviteter her er, for man hører så meget i medierne om, hvor dårligt det står til på plejehjemmene,” siger Line Nørup.

På Hørgården er der både tilbud om bridge og banko, der er yoga og afspænding, gymnastik og sangkor og udflugter, som hjemmets frivillige står for. Udenfor er der bålplads og højbede til grøntsager og mange gode siddepladser, som giver mulighed for udeliv om sommeren. Skønt plejehjemmet ligger midt i Aarhus-bydelen Risskov, er der også hønsehus med høns, som bliver passet året rundt af medarbejdere og beboere, og de nye unge beboere er også velkomne til at give en hånd med.

”Vi håber meget, at vi kan engagere dem og gøre dem interesserede, og det er oplagt med fælles udeliv til sommer. Jeg glæder mig virkelig til at se unge og gamle sidde omkring bålet og hygge sig og måske drikke en øl sammen,” siger forstander Birgitte Asmussen.