Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

30 timers arbejde om ugen er den perfekte mængde for krop og hjerne

Tegning: Morten Voigt

Vi må fundamentalt ændre på, hvordan vi tænker om at arbejde, og det handler ikke længere om, hvor mange timer vi lægger, men hvilke resultater vi kommer frem til. Fremtidens arbejde er dybt – ikke nødvendigvis langt, siger tilhængere af fire dages arbejdsuge

Kunne du for den samme løn tænke dig at arbejde fire dage om ugen i stedet for fem eller mere?

Sådan lyder det besnærende spørgsmål på et samtalekort, der bliver vendt ved et mødebord hos virksomheden Workz i midten af København. Workz arbejder blandt andet med forandringsledelse og har i lokaler med udsigt til Kongens Have inviteret til symposium med titlen ”Leadership in the flexible workplace”.

Cirka 25 nysgerrige tilhørere er dukket op og kommer fra virksomheder som Novo Nordisk, Deloitte og Erhvervsministeriet, fremgår det af deltagerlisten. Langt størstedelen er kvinder. Og de nikker bekræftende til samtalekortet. En firedages arbejdsuge med 30 arbejdstimer i alt synes attraktiv.

”I hvert fald hvis det ikke ender med, at de timer, vi så er på arbejde, bliver vanvittigt stressede,” påpeger en deltager.

”I fremtiden kan vi blive ’resultat-managers’ og ikke ’tids-managers”, siger dagens vært fra Workz, Rebecca Harvey, i sin velkomst.

Det handler altså ikke om, hvor længe vi arbejder, men om de resultater, vi skaber, når vi arbejder.

Firedages arbejdsuge, det fleksible arbejdsliv, 30-timers arbejdsuge. Ny tendens har mange navne og i forskellige afskygninger begynder den at brede sig til virksomheder og arbejdsmarkeder verden over. Esbjerg Kommune vil arbejde for at indføre en firedages arbejdsuge for op mod 600 administrative medarbejdere – med inspiration fra Odsherred Kommune, hvor 300 ansatte siden september sidste år har arbejdet fire dage om ugen frem for fem for til gengæld at kunne tilbyde borgerne længere åbningstider i kommunen. Den danske design- og innovationsvirksomhed Kirk, Hatch & Bloom har indført 30-timers arbejdsuge for deres ni ansatte for at sikre både kvalitet og kreativitet.

”Vi tror på, at en 30-timers arbejdsuge er mere motiverende i forhold til at tænke kreativt og være effektiv,” har administrerende direktør Michael Keissner udtalt til dagbladet Børsen.

Finlands nyvalgte socialdemokratiske statsminister Sanna Marin har erklæret, at en kortere arbejdsuge – for eksempel på fire dage eller arbejdsdage af seks timer mod de nuværende otte – er hendes mål, ”fordi vi som mennesker har behov for at bruge mere tid familie, venner, hobbyer og på andre aspekter af livet”.

Microsoft i Japan testede firedages arbejdsuge i hele august 2019 og gav alle medarbejdere fri uden at gå ned i løn – og produktiviteten steg med 40 procent. Den tyske virksomhedsleder og iværksætter Lasse Rheingans fik inter-national opmærksomhed, da Wall Street Journal beskrev, hvordan han havde indrettet arbejdslivet for sine 16 fuldtidsansatte, som kun tilbringer fem timer om dagen på kontoret. Når de er gået hjem klokken 13 forventes de ikke at arbejde igen før næste morgen klokken 8. I arbejdstiden tjekker de kun mail to gange, og unødig smalltalk er forbudt. Og sådan spirer eksemplerne frem.

Det mest kendte danske eksempel på at indføre firedages arbejdsuge er det digitale bureau IIH Nordic med direktør Henrik Stenmann i spidsen. Han er en af dagens hovedtalere og præsenterer sig som ”tidsevangelist og familiemenneske” og som tilhænger af det velkendte mantra ”work smarter, not harder”. Hans virksomhed med 50 ansatte påbegyndte i 2014 en gennemgribende forvandling, som blandt andet kom til at betyde bedre tal på bundlinjen og op til 50 ekstra fridage om året til den enkelte medarbejder. Egentlig var den firedages arbejdsuge mest noget, han fandt på for sjov, men ved nærmere eftertanke gik det op for ham, at idéen faktisk var god – både for bundlinjen og for arbejdsglæden.

”Jeg talte med mine kolleger om det hamsterhjul, som vi alle følte, vi sad lidt fast i, og om, hvad der ville ske, hvis vi kunne nedbringe arbejdstiden. Hvis vi kunne finde en fremtidig måde at arbejde på, der kunne give mere kvalitet og meningsfuldhed i livet. Hvorfor sidde til endnu et langt arbejdsmøde, når du i stedet kunne være sammen med familie eller venner?”.

Han henviser til undersøgelser, der viser, hvad folk fortryder mest i deres liv. Andenpladsen lyder: ”Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.”

”Som firma håber vi ikke på, at vores ansatte siger det. Vi må fundamentalt ændre på, hvordan vi tænker om at arbejde,” siger Henrik Stenmann.

Som erklæret tilhænger af ny teknologi og digitale værktøjer var det naturligt for ham at gå den vej. På kort tid implementerede han 40 store ændringer i virksomheden med yderligere 180 på tegnebrættet. Det var retrospektivt for mange ændringer på én gang, men på længere sigt har det ændret arbejdskulturen.

”Medarbejderne er blevet mere produktive godt hjulpet på vej af ny teknologi. Derfor handler det især om at minimere antallet af afbrydelser i løbet af arbejdsdagen. Det vil sige færre mails, kortere møder og mere effektiv arbejdstid. Hvis du bliver forstyrret i dit arbejde, tager det 23 minutter at komme tilbage i et ordentligt arbejdsflow.”

En del af forandringen har derfor handlet om at lave en praksis for, hvordan man bedst håndterer e-mails og regnearket Excel for eksempel, og hvordan man arbejder i flow efter den såkaldte Pomodoro-metode med 25 minutters fordybelse ad gangen.

”Der findes tusindvis af værktøjer, der kan hjælpe dig i arbejdsdagen, men hvad angår e-mail regner vi bare med, at alle ved, hvordan man bruger den mest optimalt, men det gør folk ikke. I en virksomhed med 50 ansatte vil der være 50 forskellige måder at håndtere mails på, hvoraf mange af dem ikke er særligt hensigtsmæssige.”

Dette og mange andre hjælpemidler har resulteret i en effektiv udnyttelse af arbejdstiden, som altså har forbedret bundlinjen markant. En del medarbejdere var dog ikke indstillede på den nye arbejdsform og for to år siden udskiftede han hele sit ledelsesteam.

”Lederne ønskede ikke at ændre sig, og så gjorde medarbejderne det heller ikke. Som Darwin siger: ’Det er dem, der reagerer bedst for forandringer, der overlever.’ Det mener jeg også,” siger Henrik Stenmann.

Thomas Boje er professor i sociologi og arbejdsmarked på Roskilde Universitet og har forsket i balancen mellem arbejdsliv og fritid. Han kalder forsøgene med firedages arbejdsuge og fleksibel arbejdstid for ”et tveægget sværd”. For idéen om at få mere tid til familien og de nære relationer er ”positiv og god”, men der kan også være en bagside af medaljen ved at arbejde efter Pomodoro-metoder og it-effektiviserende algoritmer.

”Fleksible muligheder for at tilrettelægge sin arbejdstid og arbejdsdag er som udgangspunkt en god idé. Men det er dybt problematisk, hvis man laver arbejdsregimer, hvor folk ikke kan trække vejret. Stress er ikke et ukendt fænomen. Hvis man begynder at tage pauserne og den kollegiale snak væk fra folk, hvis frokostpauserne bliver kortere og tissepauserne målt på stopur, så bliver det mere stressende at være på arbejde, og så bliver det ikke en fordel for den enkelte medarbejder, som så skal bruge dagene hjemme på at rekreere og lade op til næste store skidt,” siger han.

I Odsherred og Esbjerg Kommuner arbejder de ansatte 35 timer, men fordelt på fire dage. Med denne model frygter Thomas Boje, at det i mange familier kan ende med at kvinderne, som langt oftere end mændene går på deltid, igen kommer til at trække det korteste strå. For selvom man har en fridag om fredagen, er der stadig børn, der skal hentes, og pasta-kødsovs, der skal laves ugens andre hverdage.

”Hvis mange arbejdspladser indfører, at man arbejder 9-10 timer dagligt fire dage om ugen, så holder det ikke. Så bliver det sådan, at man har én i familien, der trækker læsset derhjemme og en anden – typisk manden – der kører med karrieren.”

Og så er en firedages arbejdsuge på fuld tid jo egentlig heller ikke specielt nyskabende eller frisættende, påpeger professoren.

”Når man skal nå en hel arbejdsuge på fire dage, er det jo ikke individualismens tidsalder, men industrisamfundet, der lægger sin tunge hånd på os og udsætter os for et ekstra meget pres.”

En firedages arbejdsuge med kortere dage kunne meget vel være et bud på fremtidens arbejdsmarked. Det mener cand.merc. Lisbeth Odgaard Madsen, der er direktør i virksomheden Potential Company. Her arbejder de for at skabe løsninger på arbejdspladser, der kan forbedre balancen mellem arbejdsliv og fritid.

”30 timers arbejde om ugen er et magisk tal. Det er den perfekte arbejdsmængde, fordi krop og hjerne har mulighed for at restituere. Undersøgelser viser, at vores marginale produktivitet falder, når vi passerer de 30 timer. Der bliver stadig arbejdet, men ikke lige så effektivt,” siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Hun kalder sig selv et klassisk eksempel på, hvordan særligt kvinder kan føle sig splittet mellem arbejde og familieliv. Da hun fik sit første barn var det svært at få arbejds- og familielivsbalancen til at gå op. Da hun fik sit andet barn, blev det umuligt. Hun ser derfor et stort potentiale i arbejdspladser, der har lyst til at sikre diversiteten på arbejdspladsen ved at tilbyde mere fleksibilitet.

”Fleksibiliteten kan øge produktiviteten. Og fleksibilitet er mere end tid og timer. Det handler om at turde sætte sine medarbejdere fri og lade dem arbejde der, hvor det passer dem, og på de tidspunkter, der passer dem. Det giver også gevinst på bundlinjen,” understreger hun.

Det overrasker hende ingenlunde, at det særligt er kvinder, der er mødt frem for at høre om at arbejde færre timer om ugen.

”Historisk set har det at kombinere arbejde og familie været et kvindedomæne. Det bekender vi os stadig til, selvom det burde være anderledes. Jeg har talt med mandlige topchefer, der praktiserer fleksibilitet i smug, men ikke gider at udbrede sig om det.”

Hun erkender, at firedages arbejdsuge, teknologiske værktøjer og effektivisering af arbejdsgange ikke bare kan implementeres i alle brancher.

”Man kan ikke være pædagog i en børnehave og sige, at den næste halve time vil man altså ikke forstyrres, fordi man er i gang med en Pomodoro, det er klart. Men i andre brancher er det noget, der vil vinde meget mere frem, det er jeg sikker på,” siger Lisbeth Odgaard Madsen.

Den analyse deler ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og fritid, forfatter Camilla Kring, der er direktør for Super Navigators ApS. Hun siger:

”Det er positivt, at virksomheder eksperimenterer med nye arbejdsrytmer. Og det er også på tide, for vores nuværende tidsarkitektur for det moderne samfund er fra 1919, hvor der stadig kørte hestevogne. De fleste navigerer stadig efter 8-8-8-modellen med otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn, selvom det i mange tilfælde ikke længere er nødvendigt. Der er både behov for og plads til mange forskellige måder at arbejde på.”

Når langt de fleste arbejdspladser holder fast i 8-8-8 og også 5-2-modellen med femdages arbejde og todages weekend, så handler det primært om kultur.

”Det er industrisamfundets sammenligningskultur, vi skal ind at pille ved, som går på, at du skal arbejde, hvis jeg skal arbejde, og jeg skal kunne se, at du arbejder. Skal firedages arbejdsuge eller bare en langt større fleksibilitet blive en realitet på flere arbejdspladser, så kræver det kollektivets accept og en direktør, der går foran og viser, at det kan være individuelt, hvad der er den bedste arbejdsrytme,” siger Camilla Kring.

Ved et af bordene i mødelokalet hos Workz sidder Gunhild Overegseth, der er teamleder i kundeservice i Koda. Hun er 39 år og mor til to børn på fire og otte år. Hun er kommet, fordi hun personlig er nysgerrig på fænomenet – ikke fordi det er på vej til at blive en del af hendes egen arbejdsplads lige med det første.

”Det er spændende at høre, hvordan man kan arbejde smartere og får mere ud af mindre tid. Jeg ser et potentiale i at få mere ro og mere fokus ind i arbejdet. Det tror jeg vil kunne gavne mange både virksomheder og medarbejdere, og mange af værktøjerne findes allerede.”

Tanken om mere fritid er appellerende, erkender hun.

”Det vil give mig mere tid til at være sammen med min familie, men også lidt ekstra tid til mig selv, hvilket nogle gange er svært at finde plads til. Det kunne virkelig give et pusterum i en hektisk hverdag med mindre børn. Kan man ved at effektivisere måden at arbejde på skabe mere rum for ro? Det tror jeg mange ville være interesseret i.”

Samtalekort og overtøj bliver samlet sammen ved bordene. Tilbage på skærmen står Henrik Stenmanns sidste Powerpoint-slide med et citat af Albert Einstein. Det lyder: ”Vanvid: at gøre det samme igen og igen og forvente forskellige resultater.” 8

Fleksibiliteten kan øge produktiviteten. Og fleksibilitet er mere end tid og timer. Det handler om at turde sætte sine medarbejdere fri og lade dem arbejde der, hvor det passer dem, og på de tidspunkter, der passer dem.

Lisbeth Odgaard Madsen, direktør i virksomheden Potential Company