Når 73-årige Victoria Trolle-Millbrath går alene hjem fra et aftenarrangement i Aarhus, føler hun sig utryg. Står der en overfaldsmand om hjørnet? Kroppen er ikke, hvad den har været, og hvis hun skulle blive overfaldet, er der ikke meget, hun ville kunne gøre ved det.
”Jeg er bange for røveri og andre former for vold end voldtægt. Jeg er skrøbelig og har kontanter på lommen. Derudover går jeg med ægte smykker, men har til gengæld ikke den dyreste smartphone,” fortæller Victoria Trolle-Millbrath.
Hun er dårligt gående og støtter sig derfor til en albuestok. Den ældre kvinde er aldrig blevet overfaldet, men deler den frygt, som yngre kvinder den seneste tid har forklaret om i medierne. Hvordan de for eksempel har gemt nøgler mellem fingrene for at være beredte. Eller har klædt sig ud som drenge for ikke at virke opsigtsvækkende, af frygt for overfald fra mænd. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 23. marts skrev menighedsrådsformanden for Viby Sogn, Hans Christian Feindor, at det ikke kun er de unge kvinder, der føler sig utrygge i mørket.
”I al denne debat om især kvinders offerposition, synes det at være helt negligeret, at gamle mennesker også er udsatte i det offentlige rum,” skrev han til avisen.
Hans Christian Feindor undrer sig over, hvorfor der ikke er fokus på de ældre, men kun de unge kvinders historier. Som menighedsrådsformand oplever han, at mange af de ældre ikke er glade for at komme til de sene møder. Han har sågar fulgt nogle af dem hjem, fordi de ikke bryder sig om at gå alene.
”Det er på grund af utrygheden. Man er bange for overfald eller unge mænd, der går i større grupper. Jeg har selv oplevet at gå på gågaden i nattetimerne, og når jeg har mødt en gruppe mænd, er jeg gået en stor bue uden om for at undgå en kontrovers. Alle går med en følelse af utryghed, når det kommer til mørke,” forklarer han.
Som 12-årig blev Victoria Trolle-Millbrath sendt på selvforsvarskursus af sine forældre for at være beredt, hvis hun skulle møde en ukendt mand en sen nattetime. Hun har holdt det ved lige gennem sit engagement i hjemmeværnet siden 1972.
”Ældre kvinder i min aldersgruppe er ret seje. Mange af os er gamle rødstrømper, der tør lukke munden op og råbe højt.”
Men med alderen bliver man også mere skrøbelig. Man har brug for mere belysning og føler sig ekstra udsat.
”Jeg er bange, når en gruppe unge mænd nærmer sig. Så kan jeg finde på at ringe efter en taxa, på skrømt altså, eller lade, som om jeg bliver ringet op af en, der holder henne om hjørnet og venter på mig,” fortæller Victoria Trolle-Millbrath.
Trygfonden foretog i maj 2020 en tryghedsmåling blandt danskerne. Her blev spørgsmålet om frygten for at gå alene om aftenen og natten målt. Der var dobbelt så mange som i midten af 2000’erne, der følte sig utrygge. Det var særligt kvinderne, der var utrygge ved at gå alene i det område, de bor i. Her svarede 19,5 procent kvinder ”meget utrygge”, hvor 10,6 procent af mændene svarede det samme. Dog er der forskel på aldersgrupperne blandt kvinderne. I aldersgruppen 18-34 år er 26,6 procent bange, mens det samme gælder for 16,8 procent i aldersgruppen 65 år og ældre.
Og ældre mennesker er da også mindre udsat for overgreb end yngre. Risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år og daler herefter med alderen.
Jonas Mannov, der er analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, forklarer, at mørket er fællesnævneren for utryghed.
”Man er ikke nødvendigvis bange for en konkret handling. Det kan være en diffus oplevelse at færdes ude i mørket, fordi man ikke kan se ordentligt. Mørket er helt klart en fællesnævner for utrygheden. Man er mere sårbar. Der er flere berusede mennesker. Så det er tydeligt, at utrygheden kommer efter mørkets frembrud,” siger Jonas Mannov.
Men hvad kan man gøre for, at ældre føler sig mere trygge om aftenen? Jonas Mannov foreslår, at man som kommune eller politi går rundt i lokalområdet med ældre for at finde ud af, hvor det er, de føler sig mest utrygge.
”Simple greb virker. For eksempel bedre belysning, så man kan se det ansigt, man møder på sin vej. Natteravne kan også skabe en fornemmelse af, at her er rart at færdes,” siger han.
Victoria Trolle-Millbrath foreslår overfaldsalarmer, som er nemme at bruge.
”Politikerne kunne også lægge så meget på vores folkepension, at vi ikke kvier os ved at tage en taxa hjem fra et aftenarrangement. Jeg tror, at min albuestok er et godt slagvåben. Men jeg oplever tit, at folk på min alder først griber til sådan et hjælpemiddel, når de ikke kan slæbe sig af sted uden,” griner Victoria Trolle-Millbrath.