Prøv avisen
Pinse

Ånden er løs på fodboldbanen, i haven, i samtalen og erhvervslivet

Illustration: Morten Voigt

I pinsen bliver Helligånden fejret i kirken. Herhjemme har ikke mindst Grundtvig givet ånden ord, men hvordan taler vi om ånd? Seks mennesker, som arbejder med begrebet fra vidt forskellige udgangspunkter, giver her deres bud

Et liv uden ånd mangler dybde

”Den måde, vi i dag taler om ånd på i Danmark, er i høj grad præget af Kierkegaard og Grundtvig. Hvis man søger på begrebet ’aand’ på hjemmesiden grundtvigsværker.dk, får man 703 henvisninger, hvilket siger noget om, hvor omfattende hans tænkning er om det begreb.

Hos Grundtvig optræder ånd og liv ofte sammen, for de to begreber ser han som hinandens forudsætninger. Et liv uden ånd mangler enhver alvor og dybde, mens livet er forudsætningen for, at ånden kan være der. Livet ser ud til at bære ånden, og ånden oplyser og forbinder livet, så det ikke er lukket om sig selv. Grundtvig bruger ånd som bindeled mellem mennesker og fra mennesket til det guddommelige.

Grundtvigs åndsbegreb er mere teologisk farvet, end hans omgivelser måske er det. Ånden bliver ofte til åndedrættet. Man trækker vejret med Helligånden. Grundtvigs insisteren på det mundtlige ord hænger sammen med hans tro på, at ånden, der vækker mennesket gennem det talte ord og opvækkelsen, næsten altid er åndelig. At have en ånd og bruge den er næsten guddommeligt hos Grundtvig og afspejler menneskets guddommelige oprindelse.”

Vi taler om Guds ånd, som virker i os

”Når mennesker kommer til mig, fordi de ønsker åndelig vejledning, kan det være, fordi de har brug for en vejleder, som kan gå med dem gennem en åndelig proces, hvor deres gamle identitet krakelerer. Andre kommer, fordi de gerne vil tale dybt om livet og eksistensen.

I åndelig vejledning vender jeg ofte tilbage til Bibelens to skabelsesberetninger. Den første beretning slår fast, at mennesket er skabt i Guds billede og rummer Guds billede i sig. Den anden skabelsesberetning ender i syndefaldsberetningen, hvor Adam og Eva opdager, at de er nøgne, og dækker sig med figenblade. Menneskelivet er fuldt af alle de problematikker, som udspringer af den anden skabelsesberetning. Livet er godt og glædeligt, men også svært, og vi er udleveret til hinanden og lever med angsten for at blive opdaget bag vores figenblade. I åndelig vejledning taler vi om det, som gør ondt, men også om, at Guds ånd virker i vores liv og er medskaber. Det gør livet lettere at være i, og det giver mod til at være, som jeg er, og det er kun, når jeg er den, jeg er, at jeg kan stå i relation til Guds ånd.

I vejledningen taler vi om, at der er noget evigt og ukrænkeligt i ethvert menneske: et sted, som er fyldt af Guds kærlighed og er Guds billede i os. Bare anelsen om, at det sted findes, kan være med til at ændre livets perspektiv.”

Ånd er noget, klubberne dyrker i stigende grad

”Ånd er en vigtig faktor i sport og særligt i fodbold, for selvom miljøet er dybt professionelt, og man ser ekstremt veltrænede unge mænd, der spiller i et højt tempo, og alt fra kosten til kroppens mindste muskelgrupper bliver passet og plejet, så er fodbold også et spil, der handler om følelser og ånd. Danmark vandt over Tyskland ved EM-finalen i 1992, selvom Tyskland havde bedre spillere, men danskerne havde en særlig holdånd – som er den form for symbiose, der kan opstå ikke kun på banen, men omkring et hold i en kamp.

De senere år er ånd blevet noget, klubberne i højere grad dyrker. Du ser det med en klub som Liverpool, hvor man plejer fortællingen om et stærkt fællesskab, som er omkring klubben. Et andet eksempel er Ajax. Da de havde vundet det hollandske mesterskab og pokalturneringen, sagde deres 19-årige anfører Matthijs De Ligt, at man vandt ”for ham deroppe”. Han hentydede til Johannes Cruyff (1947-2016). Anføreren er for ung til at have set Cruyff spille, men store spillere fra en klubs historie er vigtige for ånden.

I Danmark har vi set det i Lyngby Boldklub, som netop er rykket op i Superligaen. Klubben har taget afsked med en del spillere og i stedet satset på egne talenter og andre spillere med et særligt forhold til Lyngby Boldklub. Kort sagt er man vendt tilbage til den gamle Lyngby-ånd. Naturligvis er det ikke nogen succesformel i sig selv, men det er vigtigt for kulturen omkring en klub. Og så er ånd også central i forhold til den underholdningsindustri, de større fodboldklubber i stigende grad bliver en del af.”

Det har at gøre med lydene, duftene og farverne

”Jeg tror på, der skal mange følelser i spil, hvis man skal indrette en have med ånd. Det er svært at sætte ord på, hvad der skal til, for at man oplever ånd i en have, men det har at gøre med lyde, farver, dufte og proportioner.

I forbindelse med mit arbejde har jeg besøgt haver, som var så sjælfulde, at jeg var ved at græde, og jeg har været i haver, som var så velmanicurerede, at jeg følte, jeg måtte tage skoene af for ikke at ødelægge det velplejede indtryk. En støvsuget have, hvor plænen er velplejet som en golfbane, er ikke nødvendigvis en have med den form for ånd, hvor man slapper af.

Det er med haver som med huse. Har man et gammelt hus, får man noget forærende. De mest sjælfulde haver, jeg har besøgt, er gamle. Jeg har haft kunder, som har købt et gammelt hus og syntes, haven var for tilvokset – og derfor straks fældede en række træer. Jeg råder gerne til, at man skal leve med haven i et år, før man laver noget om. På den måde indkredser man måske ånden eller sjælen i haven.

I det år skal man finde ud af, hvor den tidlige morgensol er, hvor aftensolen er bedst, og hvad der opleves smukt i haven. På den måde kan man værne om ånden i haven og tilsætte sin egen personlighed.”

Helligånd er Gud selv i aktion

”Vi har mange åndserfaringer i vores hverdagsliv, som vi ikke sprogliggør. Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver, hvordan musik og natur er forbundet til et kollektivt ladet resonansfelt, som modsiger oplevelsen af fremmedgjorthed og radikal ensomhed. Fordi Gud religiøst set er nærværende i verden og omgiver mennesket på alle sider, så taler tilværelsen også til mennesket ved at tilbyde resonanserfaringer, hvad enten det sker, når man ser sin elskede i øjnene, dækker et hyggeligt bord eller går en tur.

Men har det noget med Helligånd at gøre? Ja. Helligånd skaber sammenhæng og resonans i al ubemærkethed. Men Helligånd er ikke bare et andet ord for en masse resonanserfaringer, men er Gud selv i aktion. Helligånd er, som vi synger med Grundtvig, ’ånd over ånder’ og ’Guds kærligheds tolk i hjertet’, som det hedder i samme salme.

Helligånden er derfor både forbundet med kontinuitet og med åndelige gennembrud: Pludselig kan noget gå op for en som en ny erkendelse. Helligånden er livsviljen i alt, som er, og udgår fra Gud som en guddommelig person, som vil os noget.”

Ånd hænger sammen med samvær med andre

”I de 15 år, jeg har undervist i ’Eksistens og ledelse’, har jeg stort set altid indarbejdet begrebet ’corporate spirit’ (virksomhedsånd) i undervisningen. Det er et begreb, som har sin rod i USA, hvor man frimodigt taler om den ånd, som er i en virksomhed. I min undervisning bruger jeg aldrig ordet ’ånd’, for det gik op for mig, at mange, især unge, slet ikke forbinder noget med det ord. Desværre.

Ordet ’spirit’ er derimod almindeligt kendt, så jeg forklarer i min undervisning, at ånd og spirit har samme betydning, og i vores vestlige kultur er ånd et begreb for sammen-væren. Jeg bruger nogle gange Det Gamle Testamentes ord ’ruach’, som er det hebræiske ord for livets ånd og udtrykker, at vi alle gennem åndedrættet er forbundet med dem, som vi deler vejrtrækning med. Dermed bliver det pludselig meget konkret for de studerende, at ånd hænger sammen med samvær med andre mennesker.

Vores samvær med andre, værdier og etikken omkring det – eller mangel på samme – er helt centralt for kvaliteten af både vores privatliv og vores arbejdsliv. I dagens Danmark er der en stor blufærdighed over for at se en virksomheds arbejdsmiljø som udtryk for en ånd, men den gode nyhed er, at de studerende sagtens kan forstå meningen med ’ånd’ og ’spirit’ og ansvaret for det på en arbejdsplads.”

Dorthe Kvist, født 1967, uddannet designer fra Danmarks Designskole, havedesigner, forfatter og haveekspert på TV 2. – Foto: Martin Sølyst
Andreas Kraul, født 1975, sports­journalist på DR med fodbold som ­speciale. Har blandt andet dækket 10 slutrunder (EM og VM). – Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Grundtvigforsker Sune Auken. Foto: Søren Staal
Lene Højholt er retræteleder og forfatter Foto: Gyldendal
Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi, Københavns Universitet. Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Camilla Sløk er lektor på CBS.