Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Forsker: Adoptivbørn bør kunne bevare kontakt til deres rødder

”Selvom Amy-sagen sætter tingene på spidsen, så rejser den blandt andet spørgsmålet om barnets grundlæggende rettigheder. Har forældre, uanset om de er adoptiv- forældre eller biologiske forældre, en ejendomsret til børnene?,” siger professor Hanne Warming. Foto: Leif Tuxen

Amy-sagen viser, at vi er nødt til at tage børnenes egne ønsker og behov langt mere alvorligt i adoptionssager, mener forsker i adoption

Amy-sagen er historien om en adoption, hvor alt gik galt. Men selvom eksemplet er ekstremt, kan det alligevel bruges til at blive klogere på, hvordan adoptioner kan foregå etisk forsvarligt.

Det mener professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet. Hun er en af forfatterne til en rapport bestilt af Ankestyrelsen, der i 2017 lagde op til større åbenhed i adoptioner.

”Selvom Amy-sagen sætter tingene på spidsen, så rejser den blandt andet spørgsmålet om barnets grundlæggende rettigheder. Har forældre, uanset om de er adoptiv- forældre eller biologiske forældre, en ejendomsret til børnene? Eller har børnene også ret til deres eget liv? Det er fuldstændig hovedløst, at Amy ikke selv kan få indflydelse på, hvor hun vil bo. Samtidig rejser Amy-sagen spørgsmålet om, hvilke ændringer der skal til, for at vi adopterer etisk forsvarligt,” siger Hanne Warming.

Hun mener generelt, at adoptioner bør være åbne, så børn, hvis de ønsker det, har mulighed for at fastholde kontakten til deres hjemland og den biologiske familie.

”Vi kan ikke forlange, at børn skal opgive deres sprog, deres navn og deres oprindelige identitet. Vi skal samtidig understøtte, at adoptivforældrene får bedre undervisning og supervision,” siger Hanne Warming.

Hun understreger, at myndighederne de senere år har gjort meget for at forbedre blandt andet undervisningen af adoptivforældre.

Hun peger desuden på, at det er vigtigt at stille meget præcise krav til de lande, børnene kommer fra, så det forhindres, at forældre bortadopterer deres børn under falske forudsætninger. Samtidig skal det være et krav, at adopterede får mulighed for oplysninger om deres familie og opvækst og også økonomisk hjælp til at besøge hjemlandet.

Det skønnes, at der er 25.000 internationalt adopterede i Danmark, og lektor Inger Glavind Bo fra Aalborg Universitet, der er medforfatter til rapporten om åbenhed i adoptioner, peger på, at det er en særlig udfordring at være forældre til et adopteret barn med andre kulturelle rødder.

”Forældrene skal ikke bare synes, det er dejligt at få et barn, der fuldender deres familie. De skal have blik for det enkelte barn og barnets kultur og oprindelsesland, ligesom de skal kunne tage højde for de omsorgssvigt, som barnet har været udsat for,” siger Inger Glavind Bo.

I mange år har der været en forestilling om, at adoptivbørn var forældreløse, men en del af børnene har fædre og mødre i hjemlandet.

Adoptivforældre har som oftest afskåret forbindelsen til adoptivbarnets forældre og rødder i hjemlandet, fordi man har ment, at det gav den bedste tilknytning til den nye familie.

”Heldigvis er der i dag en større åbenhed. Flere af de adoptivfamilier, vi interviewede, har prioriteret, at deres børn kunne rejse tilbage til hjemlandet, og var gode til at støtte barnet i en dobbelt-identitet ved for eksempel at give et barn fra Kina både et dansk og et kinesisk navn,” siger Inger Glavind Bo.

Hun understreger, at den gode adoption i høj grad er betinget af forældrenes kompetencer.

”De skal have føling med barnet og anerkende, hvis barnet har behov for at bevare relationer til den biologiske familie. Først og fremmest er det vigtigt med en følelsesmæssig åbenhed i hjemmet, så der skabes et klima, hvor der kan tales om at være adopteret,” siger Inger Glavind Bo.

Psykolog Niels Peter Rygaard, der er adop- tionskonsulent for Socialstyrelsen og selv far til to adopterede børn fra Kina, peger på, at adoptioner har de bedste chancer for at lykkes, hvis adoptivbørnene er under tre år.

De seneste tal fra 2017 viser, at gennemsnitsalderen for nyadopterede børn er to år og otte måneder, mens knap hver 10. nyadopterede er over fem år.

”Der er mange lykkelige adoptioner. Men næsten alle de sager, hvor det går galt, handler om børn, der er over tre år,” siger Niels Peter Rygaard.

Han understreger, at international adoption udgør et stigende etisk dilemma.

”15 procent af alle par er efterhånden barnløse, og presset for at få et barn er så stort, at nogle vælger at gå uden om myndighederne. Svage regeringer i tredjeverdenslande gør det ofte umuligt at beskytte børn, fordi myndighederne ikke har en jordisk chance for at kontrollere, hvad der foregår,” siger Niels Peter Rygaard.