Ældre mor er ved at skrive sit testamente: Jeg elsker min datter, men jeg tror ikke, vi kan forsones

Da Maria for mange år siden fik en ny mand, kom det til et brud med hendes dengang 16-årige datter. Årene er gået, og mor og datter ser vidt forskelligt på livet. Hvis begge gør sig umage er det måske alligevel muligt at genskabe kontakten i den tid, der er tilbage

Kære Brevkasse

Er det mon muligt for mig at blive gode venner med min datter, inden jeg skal herfra?

Jeg blev skilt fra hendes far, da hun var syv år, og jeg levede alene sammen med hende og hendes storebror i ni år. Da hun var 16 år, lærte jeg min nye mand at kende, og nogle måneder før havde hun selv lært den mand at kende, som hun senere blev gift med.

I hele hendes barndom var hun utrolig hjælpsom, men da jeg lærte min nye mand at kende, blev hun meget aggressiv. De to kunne åbenlyst ikke lide hinanden. Jeg var meget forelsket, og på et tidspunkt kom det til et brud, hvor min datter valgte at flytte sammen med sin kæreste.

Jeg blev også gift med min kæreste, og vi havde mange lykkelige år sammen.

Alligevel savnede jeg min datter og forsøgte flere gange uden held at kontakte hende.

Nu er min mand død. Min datter er blevet skilt og senere gift med en ny mand. Hun har rige evner og har klaret sig godt på mange områder. Men hun har et hidsigt temperament, som hun ifølge sin storebror lader gå ud over familien.

For et års tid siden havde jeg inviteret hende på besøg i håb om, at vi kunne tale sammen og opnå en forståelse. Men hun skældte mig ud, fra hun kom, til hun gik. Det sidste, hun sagde, var: ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg er kommet”. Siden har jeg koncentreret mig om min øvrige familie og forsøgt at glemme hende.

For nylig skrev jeg til hende, fordi jeg er ved at skrive mit testamente. Jeg ville gerne have nogle oplysninger fra hende. For første gang skrev hun kærligt tilbage, men nu er jeg i tvivl om, hvordan jeg skal svare hende. Jeg tror ikke længere på, at vi kan komme til nogen forståelse. Vi har hver vores historie og har oplevet livet vidt forskelligt. Alligevel elsker jeg hende. Hvad gør jeg?

Hun har afbrudt forbindelsen til sin storebror, så ham kan jeg ikke spørge til råds.

Venlig hilsen

Maria

Kære Maria

Tak for dit brev. Det må være rigtig hårdt ikke at have haft kontakt med sin datter i så mange år. Vi kan godt forstå, at du kunne tænke dig at få ændret på det, mens du lever.

Ud fra dit brev kan vi forstå, at du blev skilt fra din datters far, da hun lige var begyndt i skolen, og at du levede sammen med dine to børn i en årrække. Når din datter så bliver teenager, finder du din nye mand. Det har nok ikke været en let sag for dine børn efter så mange år, hvor de har været vant til at være tæt sammen med dig, at du bliver meget forelsket i et for dem helt fremmed menneske. Når man bliver forelsket, kan man ofte blive meget opslugt af alt det nye og glædelige. Men dine børn har jo ikke haft det på samme måde som dig. Måske har ikke mindst din datter følt sig skubbet til side i denne tid.

Forelskelse kan let føre en del blinde pletter med sig, og man kan let overse andre vigtige udfordringer, der uvægerligt følger med, når man skal prøve at etablere en ny familiekonstellation og integrere en for børnene ukendt person, som de sandsynligvis slet ikke har ønsket skulle være der. Børn i den slags situationer har ofte blandede eller negative følelser i forhold til en sådan ny person, der træder ind og skal bo i deres hjem.

Når man er teenager, er man i forskellig grad i gang med at separere sig fra sine forældre og træne i at stå på egne ben for at forberede sig på at komme ud i livet og tage ansvar som ung og som voksen. Det er ofte et hårdt arbejde at være i denne livsfase. De kan den ene dag måske synes, at de kan mestre det hele, og den næste dag kan de opleve sig ensomme og sårbare inden i sig selv. Det kræver ofte vise og tålmodige og forstående forældre at komme godt igennem den tid.

At der kommer en ny mand ind i din datters liv i denne fase, har nok været svært. Du skriver, at de ikke kunne lide hinanden. Her snakker vi imidlertid ikke om to voksne med et ligeværdigt forhold, men om et stort barn og en ny voksen. Det vil sige, at magtforholdet ikke har været ligeligt fordelt, og din datter kan have oplevet det meget overvældende, at der pludselig er en voksen mand i jeres hjem, som får betydelig indflydelse på dig, og på hvad der skal foregå.

Det kan være ganske sårbart for en 16-årig pige at få en ny papfar med nye vaner og meninger, og som måske også blander sig i opdragelsen. Det kræver megen visdom at blive papfar til en teenager. Og du, som var forelsket, har måske ikke haft et helt skarpt blik på, hvor vigtigt det var, at du tog ekstra vare på hende i den situation. Og hvis du derimod har holdt med din nye mand i en del situationer, så kan hun have oplevet, at du svigtede hende i dobbelt forstand. Du slæbte både en ny mand med hjem, og så allierede du dig med ham, måske også ind i mellem imod hende. På den måde kan hun have oplevet sig meget alene og forladt og derefter reageret med sin foretrukne beskyttelses-mekanisme, som nok er hendes vrede.

Vi ved naturligvis ikke, om der er så meget at gøre nu efter så mange års afstand. Men du skriver, at hun sendte nogle venlige ord til dig i forbindelse med testamentet. Nogen kan måske få den tanke, at hun gør det i håb om at blive tilgodeset i forbindelse med det. Men det er slet ikke sikkert. Vi ved det ikke, men måske blev dit brev om testamentet en alvorlig påmindelse for hende om, at der er begrænset med tid tilbage at få kontakt i. Og at hendes venlighed faktisk er en form for udstrakt hånd fra hende til dig.

Vi tror, at du skal invitere hende igen og fortælle hende, at du med et åbent sind gerne vil lytte til hendes livsfortælling, også om dengang hun var 16 år og brød med dig. Måske kunne du også vise hende vores svar i denne brevkasse. Måske ville hun ad den vej kunne genkende sig selv, eller hvis det ikke er tilfældet, kunne det måske alligevel bidrage til en samtale om jeres forskellige liv.

Hun har måske oplevet, at du valgte mellem hende og din nye mand, og at det var hende, der tabte i den kamp. Med sit betydelige temperament har hun så handlet meget radikalt og kappet de bånd, der var. Og så er årene gået. Måske har I begge været lidt stædige og prøvet at dulme den kærlighed, der blev dybt begravet for mange år tilbage. Vi håber, at I begge vil gøre jer umage med at få en eller anden form for kontakt i den korte eller længere tid, der er tilbage, og så længe muligheden stadig er der.

Mange hilsener