Ærkebiskop Justin Welby: Kan din næste være en robot?

Ny bog vil rejse debat om forholdet mellem kunstig intelligens og kristen tænkning

Her placerer den længe ubesejrede Lee Sedol den første sten på Go-pladen. Mod­standeren er Googles robot AlphaGo. For nogle blev dysten mellem Sedol og AlphaGos kunstige intelligens et billede på, at maskinen er mere intelligent end mennesket, for ganske uventet tabte Lee Sedol.
Her placerer den længe ubesejrede Lee Sedol den første sten på Go-pladen. Mod­standeren er Googles robot AlphaGo. For nogle blev dysten mellem Sedol og AlphaGos kunstige intelligens et billede på, at maskinen er mere intelligent end mennesket, for ganske uventet tabte Lee Sedol. Foto: Lee Jin-man/Reuters/Ritzau Scanpix.

For nogle sæsoner siden agerede Ulf Pilgaard bedemand i Cirkusrevyen. Med alvorsmine læste revystjernen en besked op fra sin smartphone, som han havde modtaget fra nogle efterladte:

”Kære badeland. Vor gamle tante er desværre døv. Har du tid?”

Sketchen gav en indføring i, hvor galt det kan gå, når kunstig intelligens blander sig i skrivningen, og død bliver til døv og bedemand til badeland.

Siden er telefonernes automatiske stavekontrol blevet langt bedre, men behovet for at drøfte de eksistentielle overvejelser om, hvad kunstig intelligens gør ved vores liv er ikke blevet mindre påtrængende.

Kunstig intelligens er naturligvis ikke bare dårlig automatisk stavekontrol på telefonen, men er en nærmest usynlig del af hverdagen, som man måske ikke tænker videre over. Det er teknologien, som gør det muligt at finde vej gennem en ukendt by med en gps, det er teknologien, som gør, at man kan følge med i familie og venners liv via sociale medier, og det er samme teknologi, som gør det muligt at betale for indkøbene med telefonen som betalingsmiddel. Hvert tredje par har fået kontakt til hinanden via et datingsite, hvor kunstig intelligens er afgørende, og ender parret i sofaen og streamer ”Love Actually” om kærlighedens uransagelige veje, så er det også kunstig intelligens, der finder forslagene frem til film, som parret vil kunne lide.

Men hvad gør de intelligent maskiners fremkomst ved menneskelivet? Det er det gennemgående spørgsmål i den engelske bog ”The Robot Will See You Now. Artificial Intelligence and the Christian Faith” (Robotten vil se dig nu. Kunstig intelligens og den kristne tro, red.), som er udkommet på forlaget SPCK. Bogens forord er skrevet af Justin Welby, der er ærkebiskop af Canterbury og overhoved i den anglikanske kirke.

Ifølge ærkebiskoppen gør den kunstige intelligens’ hastige fremvækst det nødvendigt at spørge, hvad det vil sige at være et menneske. Når en robot er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske, er det ifølge Welby tid til at åbne Bibelen og genlæse skabelsesberetningen. Her står, at Gud skabte mennesket i sit billede, som mand og kvinde. Og at han satte mennesket til at herske over hele verden. Justin Welby spørger i forordet:

”Vil maskiner, som har en intelligens, i fremtiden blive set som et menneske?”

Slave eller robot

Bogen er blevet til med støtte fra fonden Templeton World Charity Foundation og har bidrag fra forskere fra Australien, Sri Lanka, Østrig og ikke mindst USA. Bogens redaktører er den walisiske, presbyterianske teolog og forfatter, professor Stephen N. Williams og professor emeritus John Wyatt, som har viet sit professionelle liv til spændingsfeltet mellem medicinsk etik, teknologi og kristendom. I bogen bliver kunstig intelligens belyst fra mange vinkler, og fælles for bidragene er, at de stiller mange spørgsmål til læseren. Bogens to redaktører vil gerne skabe eftertanke om, hvordan kunstig intelligens påvirker skabelsesordenen. De to redaktører skriver:

”Omsorgen for det skabte og den sociale orden er centralt for kristen tænkning og engagement, selvom kristne ofte har forsømt dette ansvar. Ordet ’skabt’ signalerer vores forpligtigelse til at tro på en skabende Gud, som har sat mennesket ind i en orden. Skabelsesordenen er skæmmet og forandret af menneskelige fejl, men det er en orden, som er befordrende for menneskeligt velvære og trivsel, hvis vi kan finde visdom til at leve ind i skabelsesordenen.”

Robot er afledt af det tjekkiske ord robota, som betyder hoveri eller af robitnik, som betyder slave. Ordet blev brugt første gang i et skuespil, som blev uropført i 1921. Men er kunstig intelligens blot endnu en bekvemmelighed, som gør livet lettere på samme måde som opvaskemaskinen? Eller vil vi se på robotterne, som man tidligere så på slaver? Og hvad vil robotterne gøre ved arbejdsmarkedet og sundhedsvæsnet? Og hvad med overvågningskapitalismen, hvor virksomheder forudser og kontrollerer forbrugernes adfærd med de oplysninger, som forbrugerne selv forsyner dem med. Lyder overvågningskapitalisme som et fremmedord, skal man tænke på de mange, som spiller Pokémon Go. For rigtig mange en skøn fritidsfornøjelse, men som spiller bliver man en del af overvågningskapitalismen, fordi man deler oplysninger om, hvor man er, som kan omsættes og bruges til at forudsige vores adfærd som forbrugere.

Bogen hedder ”Robotten vil se dig nu”, hvilket hentyder til, hvordan kunstig intelligens kommer til at forandre sundhedsvæsenet. Og nok sidder der ikke robotter i landets lægepraksisser, men forventningen er, at kunstig intelligens skal være med til at løse nogle af problemerne på sundhedsområdet. Det er også tilfældet i Danmark, hvor der dog stadig er mange udfordringer såvel etiske som datamæssige, juridiske, tekniske og kompetencemæssige, når man skal udvikle og anvende kunstig intelligens.

Når mennesket taber

Den britiske astrofysiker professor Stephen Hawking (1942-2018) udtalte til BBC i 2014, at udviklingen af kunstig intelligens på sigt kunne være enden på menneskeheden.

”Mennesker, som er begrænset af langsom, biologisk evolution, kan ikke konkurrere og vil blive afløst af robotter.”

At mennesket ikke nødvendigvis kan konkurrere mod kunstig intelligens så man en forårsdag i 2016, hvor der blev dystet i Go. Det er et brætspil, som stammer fra oldtidens Kina, og spillet er velegnet til at afprøve, hvor langt man kan komme med kunstig intelligens.

Længe var sydkoreanske Lee Sedol en ubesejret mester i Go. Han lignede en vinder, da han tog plads i stolen i velsiddende jakkesæt. Den dag stillede han op mod AlphaGo, som er et computerprogram udviklet af Google DeepMind. Det var ventet, at Lee Sedol ville vinde. 200 millioner seere så med den forårsdag i 2016 i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, hvor den ubesejrede koreaner kæmpede mod den kunstige intelligens på en spilleplade, som består af 19 gange 19 linjer og 361 skæringspunkter.

Go ser måske enkelt ud, men spillet er uhyre komplekst, og intuition regnes for nødvendig for at hive sejren hjem. Mange mente, at der ville gå flere år, før man havde en maskine, som kunne vinde Go mod en mester som Lee Sedol. Derfor trak det også overskrifter, at Lee Sedol tabte 1-4 til AlphaGo. DeepMinds grundlægger, Demis Hassabis, kaldte sejren for en overvældende præstation, mens Lee Sedol kæmpede med tårerne og sagde: ”Jeg fejlede”.

For nogle var dysten den dag i Seoul mellem mennesket og maskinen et billede på, at maskinen er mere intelligent end mennesket. Men hvad er egentlig intelligens, spørger professor emeritus John Wyatt.

”Man kan sige, at alt, hvad mennesket har opnået, er en følge af intelligens, og den kan blive reproduceret af maskiner, og på den måde vil maskiner med tiden kunne gøre alt, hvad mennesker har kunnet. Men begrebet intelligens er i virkeligheden mere tvetydigt, og det er en misforståelse at se på en symfoni, en katedral eller ordløs følelsesmæssig kommunikation som bare en følge af menneskelig intelligens.”