Agnete: Min sexlyst forsvandt med den depressionsmedicin, jeg tager

En af bivirkningerne ved antidepressiv medicin kan være nedsat sexlyst. Måske er vejen at holde såkaldte drug holidays

"Efter en del måneders sygemelding fik jeg det langsomt bedre, og jeg kom egentlig til at fungere godt igen både på arbejde og derhjemme. Desværre var vores sexliv slet ikke det samme," skriver Agnete. (Arkivfoto).
"Efter en del måneders sygemelding fik jeg det langsomt bedre, og jeg kom egentlig til at fungere godt igen både på arbejde og derhjemme. Desværre var vores sexliv slet ikke det samme," skriver Agnete. (Arkivfoto). Foto: Dmitry Schemelev/Unsplash

Kære brevkasse

Foranlediget af sidste uges brevkasse fik jeg brug for at skrive til jer. Det handler ikke om det samme, men det er også et spørgsmål om forskellighed i sexbehov.

Jeg og min mand har været sammen i mere end 20 år og har snart voksne børn. Vi har på rigtig mange områder haft det godt sammen, og i mange år var vores sexliv også rigtig godt for os begge. Måske var det endda mig, der i flere perioder havde mere lyst og et større behov.

I forbindelse med en langvarig og meget stressende periode for cirka to år siden, gik jeg ned i en dyb depression. Heldigvis fik jeg god hjælp af en psykolog og min egen læge i fællesskab. Hos psykologen fik jeg hjælp til at få lidt mere styr på mine tanker, og jeg blev også opmærksom på nogle områder af mit liv, hvor jeg skulle prioritere anderledes. Samtidig med det gav min egen læge mig Cipramil, en antidepressiv medicin, da hun skønnede, at min depression var af en dybde og en varighed, som også måtte afhjælpes ved medicinsk hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter en del måneders sygemelding fik jeg det langsomt bedre, og jeg kom egentlig til at fungere godt igen både på arbejde og derhjemme. Desværre var vores sexliv slet ikke det samme, som før jeg blev syg. Min mand havde lyst og behov som tidligere, men jeg havde ikke lyst, mærkede ikke noget behov, og jeg fik ikke nogen udløsning eller afslapning, når vi havde været sammen.

Jeg havde jo en stærk fornemmelse af, at det var den antidepressive medicin, som blokerede min seksuelle lyst, og sammen med min læge aftalte vi en langsom nedtrapning. Da jeg var ude af medicinen, mærkede jeg min seksuallyst igen. Desværre viste det sig, at jeg efter godt en måneds tid fik det rigtig dårligt igen med mange af mine alt for velkendte depressive symptomer, som ikke var til at holde ud. Så jeg fik så min Cipramil igen, fordi vi vidste, at den kunne hjælpe mig ud af det sorte hul. Og det skete heldigvis også. Når man skal vælge mellem kvaliteten af sit sexliv mod det at være depressionsfri, så vælger jeg det sidste.

Har I nogle erfaringer med dette spørgsmål og nogle bud på, hvilke muligheder der kunne være for, at man ikke skulle vælge mellem sex og depression?

Venlig hilsen

Agnete

Kære Agnete

Tak for dit brev. Det er godt at høre, at du og din mand har haft det godt sammen i mange år, og det er også godt at høre, at du fik god hjælp. Vi er sikre på, at der er en del mennesker i medicinsk behandling for depression, der kan genkende det, du skriver. For desværre har rigtig mange af de gamle og de nyere præparater, som fejlagtigt kaldes for lykkepiller, en negativ indvirkning på sexlivet, selvom de kan være gode til at afhjælpe depressionen. Undersøgelser tyder på, at 30-50 procent oplever den bivirkning, sådan at sexlysten nedsættes i mere eller mindre grad, og at muligheden for orgasme også forringes. Det gælder både for mænd og for kvinder.

Der er enkelte præparater, som ikke har de bivirkninger som for eksempel Mirtazapin, som til gengæld kan have en vægtøgende bivirkning. Så nogle gange skal man leve med forskellige slags bivirkninger, alt efter det præparat, det drejer sig om. Det er heller ikke sikkert, at alle de forskellige antidepressive midler virker lige godt på den enkelte, så man kan ikke bare hurtigt skifte til et andet. Nogle gange kan man være så heldig at være blandt dem, som kun får den gode virkning og ingen bivirkninger.

Vi nævner i det følgende nogle forhold, som kunne prøves i dit tilfælde. Det kan være, at du har forsøgt det, men vi skriver om det alligevel. Måske kunne du, ved at gå langsomt til værks, prøve at finde den allermindste dosis, som fortsat virker antidepressivt, og se om det får sexlysten til at vågne. Måske kunne du tage din medicin på et andet tidspunkt af dagen, sådan at I havde sex, hvor dosis var mindst i kroppen. Hvis det ikke hjælper, er der nogle par, der har glæde af det, som kaldes drug holidays . Det betyder, at man holder en medicinpause på for eksempel to-tre-fire dage og aftaler, at man har sex i det tidsrum. Det skal selvfølgelig planlægges, men med humor og god kommunikation går det nok. For nogle par fungerer det ikke, fordi der kan opstå ubehagelige bivirkninger af den pludselige dosisændring. Men drug holidays giver ikke en risiko for tilbagefald af depressionen, for en sådan dukker ikke op igen på få dage, når man i øvrigt er velbehandlet.

Med al respekt for din gode læge, kunne det nok også være godt for dig at blive henvist til en psykiater med bred viden inden for antidepressive midlers virkninger og bivirkninger. Det kunne være, at en specialist kunne foreslå et andet præparat, som påvirkede seksualiteten mindre. Eller måske kunne psykiateren foreslå en kombination af Cipramil og et andet præparat, som fik Cipramils bivirkninger til at blive mindre eller forsvinde. Det kunne dreje sig om Mirtazapin eller Bupropion.

Hvis psykiateren også kunne give jer nogle råd om jeres seksualliv, ville det kun være en bonus. Men sexologiske øvelser i større stil er sjældent hjælpsomme, hvis den biologiske vej er mere eller mindre spærret.

Vi ved ikke, om noget af det ovenstående er vejen for dig og for jer. Det vigtigste er, at depressionen på alle måder behandles og forebygges, for det er meget sjældent, at man har lyst eller orker sex, hvis man er deprimeret. En depression er så livskvalitetsødelæggende for hele familien, så den skal altid behandles så godt som muligt og med god faglig ekspertise.

Indtil der måske findes en medicinsk vej, som kan hjælpe på jeres seksuelle samvær, skal I jo leve med de begrænsninger, der lige nu er der. Du og din mand må finde et tilbagevendende rum, hvor I kan snakke om sorgen over, at det ikke er, som det var tidligere. At kilden til sjov og afslapning ikke er til stede på samme måde. I kan også tale om den skyld, der let – og uberettiget – kan opstå især hos dig over, at du ikke har lyst og om den situation, det er, at have et mere indviklet sexliv.

Er man to om det, og er fortroligheden imellem jer intakt, kan man lettere leve med det. Der er ingen, der siger, at du skal bruge medicin resten af livet. I den tid, den giver sine begrænsninger, må I gøre det, der opleves næstbedst, og give hinanden tryghed i, at det næstbedste har sin ret.

Du må en tid måske prøve at indstille dig på at have sex med din mand som en kropslig intimitet, som en hengiven kærlighedsgave. Og din mand må indstille sig på, at du reagerer anderledes, og at han ikke er forkert i denne situation, fordi han har lysten. Det er den gensidige intimitet, der er kernen i at være sammen.

Nogle gange bliver vi nødt til at leve med livet, sådan som det er. Men forbliver man gode venner og gode samtalepartnere, så kan der skabes en vej, hvor nærheden og kærligheden beholdes og måske uddybes. Og hvor man måske også sammen i ny og næ kan smile og tænke nådigt om sin egen begrænsethed.

Mange hilsener